Søllerød Kro har haft en helt speciel plads i mit madhjerte lige siden, jeg var der første gang for omtrent fire år siden. Jeg var der en lys og varm august aften en måneds tid efter, jeg var hjemvendt fra mit år på køkkenskolen i Tourrettes-sur-Loup. Jeg mindes følelsen af at være “kommet hjem til det franske” på Søllerød Kro. Det lyder måske mærkeligt, da stedet jo er dansk, men ikke desto mindre vækkede vinene og de fondbaserede saucer franske minder hos mig. Det var en fantastisk aften i de smukke nordsjællandske skovlige omgivelser med gadekæret lige uden for vinduet. Dejligt selskab, skøn betjening og så fantastisk mad, at jeg stadig husker den den dag i dag.
Så da Søllerød Kros restaurantchef Jan Restorff gjorde mig opmærksom på, at de havde en dessertmiddag på menuen d.20. juni, måtte jeg bare deltage. Selvom det betød, at jeg måtte møde op til eksamen dagen efter med en fin lille hovedsummen efter en overdådig omgang mad og dejlige velvalgte vine. Så jeg lokkede min kæreste med til Søllerød for at spise søde sager på kroen.
Det skulle vise sig at være en af de bedste beslutninger, jeg længe har truffet, da denne aften foregik i lige så godt selskab og med lige så skøn betjening som første gang på Søllerød Kro. Og jeg er helt sikker på, at jeg altid vil huske denne dessertmenu.
I beskrivelsen af dessertmiddagen går jeg i detaljer med maden, men da jeg ikke føler mig vinkyndig nok, nøjes jeg nu med at berette, at vi fik fantastiske vine til vores menu, blandt andet champagne, meursault, vosne romanée, auslese og banyuls.
Før den søde fest for alvor blev skudt i gang, blev vores smagssanser dog indledningsvist udsat for en række spiselige “salte” sager. Allerførst fik vi serveret snacks i form af de fineste tynde sprøde parmesangrissinier med friskost, tørret sort oliventapenade, små ruller af skagenskinke med svampe, og små pakker af kinaradise med basilikumcreme. Virkelig en lækker lille let appetitvækker.
Vi fik præsenteret en flot flot menu.
Efter vi havde spist vores snacks, kom der små lune (nybagte!) brød i to varianter ind til os på bordet – det lyse brød var lavet på mel fra Skærtoft Mølle, og i det mørke brød var der blandt andet maltmel, acaciehonning og porter. Sidstnævnte fandt jeg mest interessant pga. den super gode og yderst nuancerede specielle smag. Til brødene fik vi fransk saltet smør og dansk smør rørt op med creme fraiche. Jeg er stor stor fan af restaurantbrød, og selvom jeg har hørt, at det er lidt amatøragtigt at spise for meget af det, kan jeg ikke lade være!
Inden den egentlige forret kom, fik vi serveret en lille, smuk og rund olivenoliesorbet med en kølig grøn gazpacho. Den iskolde “petite” sorbet var fantastisk og fremstod en anelse sød og rund i smagen i forhold til den grønne suppe – jeg synes, at smagskombinationen sad lige i skabet.
Forretten var dampet rødtunge med fjordrejer, ærtepuré og ærtespirer, toppet af med en lækker luftig muslingeskum. En meget delikat og mildt smagende ret – porøs konsistens og en næsten jomfruelig kombination af de friske grønne ærter, de sprøde ærtespirer, de lyserøde rejer og den sarte dampede fisk.
Til hovedret fik vi unghane, grønne og hvide asparges fra Søren Wiuff, morkler – som er en skarp konkurrent til Karl Johan’en om at være min favoritsvamp – og den skønneste hønsesky.
Og fra dér af stod den ellers på desserter til den søde store guldmedalje. Der skulle nydes fem af slagsen, og de blev serveret i følgende farverækkefølge: grøn, grøn, rød, rød og chokolade 
Den første grønne dessert bestod af en kærnemælkssorbet, granité lavet på mynte, bittesmå stykker af hvid chokolade og æblemarengs. Utroligt lækker dessert, som vist var lidt af en dessertøjenåbner for min kæreste!
Denne anden grønne dessert kom vi til at grine af. Det var en hyldeblomstskum og –sorbet, råsyltede kugler af melon, sødskærm (vild kørvel) og det sjove var, at desserten var blevet overdrysset med det såkaldte puf-sukker, som poppede vildt og lavede gevaldig ballade i munden.
Dessert, dessert og atter dessert!
Aftenens tredje dessert var også aftenens første røde dessert. Det første man fik øje på var ”tivolistangen” med jordbærmousse indeni. Derudover var der de vildeste små lyserøde rabarberkys. Når den fine perfekt sprøde overflade blev brudt imploderede marengsen på grund af det meget cremede og ikke seje indre. Friske jordbær og frysetørrede stykker af hybenrose. Jordbærskum og rabarbersorbet. At det var de første danske jordbær, jeg har fået i år gav ekstra pluspoints til denne skønne søde, røde, bløde og sprøde dessert.
Min kæreste synes, at den sidste røde dessert mindede om en rød vulkan. Den kunne også godt minde om noget LEGOagtigt. Under vulkanens ydre (som i øvrigt var lavet af rød hindbærgelé), var der creme af vanillemarengs og friske syrlige hindbær. Vulkanen duftede mest af alt af et helt hindbærbed.
Og så kom chokoladedesserten! En kuglerund chokolademousse med en kerne af yoghurt. Rundt omkring lå små “gnallinger” af sorte oliven kogt i en sukkerlage med citrontimian og drysset med tørret yoghurt. De små grønne blade var frisk citrontimian. Og så var der lidt forskellige krokant og endnu en lille chokoladecreme. Mmm – der er ikke noget bedre end at lade chokoladedesserten afslutte desserterkavalkaden – det bedste til sidst. Men det er nu også logisk at slutte af med den i smagsudtrykket tungeste dessert. Jeg lærte to ting af denne dessert: at chokolade og yoghurt rent faktisk går godt sammen, og at citrontimiansukkerkogte oliven også passer ret godt sammen med min yndlingsspise.
Chokoladedesserter må der godt komme to billeder af! Det var en sand fornøjelse at se og smage midten af den kuglerunde chokolademousse, selvom vi næsten ikke nænnede at bryde den visuelt smukke overflade.
Og efter desserterne var spist, fik vi serveret kaffe, hvor der da ikke skulle mangle noget sødt – ”tænk hvis man gik sukkerkold” blev der sagt ved nabobordet. Vi fik rødgrød macarons med rabarber, jordbær og ribs og små bider af chokoladekrokant med ganache – yderst dejlige små gourmandises/friandises/mignardises – med andre ord: små søde sager!
Jeg spiste seks af disse små franske financiers, som kom direkte fra ovnen. Jeg har tidligere erklæret min kærlighed til financiers her og her. Jeg bemærkede, at min kæreste og de fleste andre gæster holdt igen efter den første financier. M E N for mit vedkommende er der ikke noget, der hedder “brems! stop! hold igen!”, når der er søde sager på bordet.
Tak for en skøn dessertoplevelse til Jan Restorff og Co. på smukke idylliske Søllerød Kro.
