Kirsebær-is med stykker af mørk chokolade

Udgivet den januar 27, 2012 af Anne au Chocolat

Dette bliver sidste indlæg i sagaen om resterne fra julen i denne omgang, for nu har jeg nemlig brugt resten af kirsebærsaucen. Jeg lavede en kirsebær parfait-is forleden, da jeg havde en kvart piske, jeg skulle have brugt. Parfait kan man jo også lave uden ismaskine – man skal blot huske at røre godt i den undervejs i indfrysningen – men jeg valgte dog at tænde for min 18 kg tunge baby, så isen kunne fryses på den. Jeg puttede lidt hakket Manjari chokolade i, lige inden isen var kørt færdig for at tilsætte noget crunch samt lidt af Manjariens smukke og frugtige syrlighed, til isens fedme og Meyers kirsebærrenes varme og runde krydderier (stjerneanis og kanel).

Til isen brugte jeg

2 dl piskefløde
2 æggeblommer
2 spsk vanillesukker, hjemmelavet
200 g kirsebærsauce, Meyers
100 g mørk chokolade, Manjari fra Valrhona, fint hakket

Pisk fløden let stiv i en skål. Pisk æggeblommerne lyse og luftige med vanillesukkeret i en anden skål, og fold den letpiskede fløde heri. Vend derefter kirsebærsaucen i, og kør cremen på ismaskinen. Når isen er kørt næsten færdig, tilsæt da chokoladen. Spis den direkte fra ismaskinen eller frys den ned til senere brug.

Jeg spiste isen sammen med mine veninder Simone og Ida, og til Simones crumble uden frugt. Dvs. kun crumbledej bagt i ovnen og drysset med hvid chokolade til sidst. Det var Simones idé, da jeg havde forvarslet hende om kirsebærisen. Lidt vovet og vulgært og super syndigt, men hold op hvor smagte det altså godt. Sødt, sprødt og smør-agtigt :)

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , , , , , , , , | 3 kommentarer

Et bud på en sjovere morgenmad: havre flakes, hvid chokolade, pomelo og sødmælksyoghurt

Udgivet den januar 24, 2012 af Anne au Chocolat

For tiden består min morgenmad oftest af havregrød, som jeg spicer op med skyr, kanel, mandler og rosiner. Det hænder egentlig også ret tit, at jeg får et blødkogt æg og rugbrød med smør til. Den anden morgen havde jeg dog lyst til at skeje lidt ud og prøve noget sjovere, eller i hvert fald noget jeg blev øjeblikkelig glad af på den livsnydende måde. Jeg havde nemlig lyst til at putte hvid chokolade på min morgenmad, og det gjorde jeg – så nemt var det at tage den beslutning. Til gengæld besluttede jeg mig også i samme øjeblik for at drysse de nye havre flakes fra Axa på, som jeg fik til et presseevent i Hellerup i sidste uge. Disse havre flakes skulle eftersigende være proppet med sundhed, men det jeg går mest op i er altså, at de smager godt, og det gør de. At de så er sunde er bare en bonus. Jeg spiste dem sammen med en økologisk sødmælksyoghurt fra Naturmælk, små stykker pomelo, og hakket hvid chokolade (Opalys fra Valrhona). Og på den måde startede min dag vidunderligt :)

Må man spørge om, hvad I spiser til morgenmad ?

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , , , , , , , | 31 kommentarer

Gulerodskage med en safrangul hvid chokolade ganache

Udgivet den januar 22, 2012 af Anne au Chocolat

Tilbage i november lavede jeg chai crème anglaise og efterfølgende chai is af en lækker krydderiblanding, jeg havde fået af Julian fra Asa Kryddeributikken i Torvehallerne. Da jeg noget tid efter besøgte butikken igen, faldt jeg atter i snak med Julian, og denne gang gik kryddersnakken på safran, da smukke små glas fyldt med disse fine, dyrebare, tynde og mørkerøde tråde stod midt på disken.
Jeg indrømmede over for Julian, at safran ikke lige frem var noget, jeg forbandt med søde sager – dog talte vi lidt om luciabrød. I mit hoved er safran automatisk kodet sammen med ris – særligt på grund af to retter: risotto milanese og paella.

Jeg har derfor længe gået og spekuleret på, hvordan jeg kunne inkorporere safranen bedst muligt i en sød sag, som helst ikke skulle være safran-pocherede pærer (fordi den klassiker har jeg tidligere lavet – men måske jeg alligevel skulle lave den igen med en fuldfed vanilleis til?).
I går fandt jeg så endelig på at krydre en hvid chokolade ganache gul og smøre den på den kvarte gulerodskage, jeg havde gemt i fryseren til en god anledning. Og da mine dejlige veninder Sidsel og Marie kom til middag hos mig i aftes, kunne anledningen ikke have været bedre. I øvrigt er gulerodskagen perfekt at fryse ned, så man kan med fordel bage flere ad gangen. Det gjorde vi altid i stor stil i det hemmelige køkken : )

Inden jeg fortæller videre om den gule ganache, beder jeg jer lige endnu en gang at læse indlægget om ganache for at forstå den tilgang, jeg nu altid bruger til ganache. Den nedenstående ganache kunne formentlig godt have rakt til en halv kage, men jeg ville gerne have meget ganache på.

Hvid chokolade ganache med safran
60 ml piskefløde
safran, ca, 15-20 små tråde
115 g hvid chokolade, Ivoire
10 g smør, blødgjort

Hak chokoladen og smelt den. Bring piskefløden i kog sammen med safrantrådene. Hæld 1/3 af den varme fløde over chokoladen. Rør rundt med en dejskraber, til massen er fint homogen. Tilsæt den næste 1/3 fløde og rør igen til massen har samlet sig. Tilsæt resten af fløden og rør godt til, så massen samler sig og har en smuk blank overflade. Rør til sidst smørret i.
Ganachen kan meget vel skille undervejs i emulsionen – det gjorde den også for mig – men den samler sig altid flot til sidst. Normalt siger man, at ganachen får den mest optimale konsistens ved slutte af med at stavblende den. Men da jeg med vilje havde bevaret de smukke safrantråde i ganachen og ønskede, at de skulle forblive intakte, valgte jeg ikke at stavblende ganachen. I stedet hældte jeg den i en sprøjtepose og opbevarede den på køl, indtil den begyndte at blive mere fast i det (fordi den krystalliserer). Jeg sprøjtede ganachen ud på kagen og puttede den derefter på køl, indtil en time inden servering.
Man kunne også sagtens nøjes med at hælde ganachen i en skål – som vist på billederne nedenfor – og lade den sætte sig lidt, indtil man kan smøre den på med en dejskraber eller bagsiden af en kniv.

Og hvordan smager denne (påske)gule ganache så?, tænker I måske. Den har en rigtig delikat smag af safran, som ikke fylder mere end, at man sagtens kan smage den gode hvide chokolade. Og så passer safranens fine smag overraskende godt sammen med de lidt vildere og varmere krydderier fra gulerodskagen.

Kombinationen kan anbefales! Rigtig god gul fornøjelse :)

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , , , , | 13 kommentarer

Det må være en lille indisk tørret abrikos

Udgivet den januar 20, 2012 af Anne au Chocolat

I julen havde min far taget en stor og flot skinnende, guldfarvet æske med hjem fra Indien til Skagen. Æsken var delt op i små rum fyldt med de lækreste tørrede frugter og nødder. Det var en fornøjelse at snacke af æsken hele julen, og i særlig grad fordi små tørrede abrikoser som disse på billederne var i blandt herlighederne.
I julen vidste jeg ikke helt, hvad disse små runde tørrede og let seje frugter med en nuanceret og vild syrlighed samt fine noter af sød karamel var for nogen, da jeg mente, at deres sten var for små til at være abrikoser. Da min far var hjemme i Danmark forleden, forærede han mig en pose med disse indiske tørrede frugter, da han vidste, at jeg var vild med dem. Jeg havde taget nogen med i min taske i dag, da jeg var ude at gå tur i solen og til min store glæde, mødte jeg skønne Simone, som også var på vej ud at gå i det blå. Sammen spadserede vi ned igennem Assistens Kirkegård, og undervejs bød jeg Simone en tørret frugt og bad hende tage stilling til, hvad det var for en frugt. Hun var ikke et sekund i tvivl “det er da en abrikos!”. Da vi kom ned i Jægersborggade, spottede jeg den søde islandske Torfi i gang med at riste kaffebønner på The Coffee Collective, og så blev jeg også nødt til at lade ham smage. Torfi er en fænomenal barista og kafferister, og så er han oprindeligt kok, og derfor tænkte jeg, at jeg også lige ville trække lidt på hans ekspertise inden for smagens verden. Jeg gav ham en af de tørrede frugter, og efter at han havde fortalt hvor godt den smagte, sagde han også, at det var en abrikos.

Så det vælger jeg også at tro på nu. Har I smagt disse abrikoser i Indien eller her i Danmark før ?

Udgivet i Uncategorized | Tagget , | 10 kommentarer

Om at give julens søde rester et dejligt nyt liv – 2. version

Udgivet den januar 18, 2012 af Anne au Chocolat

I går kreerede jeg endnu en reste-dessert, og jeg tog faktisk udgangspunkt i præcis de samme ingredienser som i det første indlæg om julens søde rester, dog brugte jeg den brasilianske Macaé fra Valrhona, og så byttede jeg skyr’en ud med flødeskum.
Dette indlæg blev til – lige som det sidste – fordi jeg ikke kan fordrage at smide mad ud. Det gør noget så ondt i mit madhjerte. Men indlægget handler i lige så høj grad om at vise jer, hvor hurtigt man kan lave en lækker og comfort-agtig dessert ud fra få gode råvarer. Det behøver slet ikke være så kompliceret.

Til 4 små firkantede fade à la disse brugte jeg:

250 g Meyers kirsebærsauce
80 g chokolade, Macaé 62% fra Valrhona, grofthakket
120 g marcipan
2 dl piskefløde, letpisket.

Fordel kirsebærsaucen i de små portionsfade, drys med chokoladen og riv marcipanen jævnt ud over. Bag de små desserter i ovnen ved 190 grader i ca. 8 minutter, indtil marcipanen er fint gylden. Spis dem lune eller afkølede med letpisket flødeskum til.

Ud fra denne fremgangsmåde kan man nemt lave alverdens desserter ved blot at skifte frugten eller chokoladen ud. Jeg har tidligere lavet den med en vanillet æblemos og hakket hvid chokolade under marcipanen samt vanillesyltede rabarber og mørk chokolade. Det kunne sikkert også smage vidunderligt med pærekompot og lys chokolade.. :)

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , , , , | 6 kommentarer

Kanelbagte æbler med flødeskum

Udgivet den januar 15, 2012 af Anne au Chocolat

Sådan et stort æble fyldt med en lækker blanding af smør, kanel, sukker, rosiner og hakkede mandler bagt i ovnen i en halv times tid ved 190 grader på en skive brød og serveret med let piske fløde til – det har jeg spist utallige gange i min barndom. Det kanelbagte æble har altid været en dessert, vi har nydt i løbet af efteråret og vinteren, og oftest på en dag hvor vi havde været ude at trave ved Vesterhavet eller i skoven.  Det er nu efterhånden længe siden, at vi har spist denne rustikke dessert, men jeg fik lyst til at smage den igen forleden, så da min far inviterede på middag i aften, lovede jeg at medbringe råvarerne, så vi kunne lave kanelbagte æbler til dessert. Jeg har dog allerede tryllet et kanelbagt æble frem i dag, da bloggen bedst kan lige dagslys.

Min mor har sådan en sej kernehus-udhuler, som hun altid har brugt til denne dessert, men det har jeg altså ikke, så jeg måtte nøjes med en af mine små urteknive. Det gik nu også vældig godt, og jeg fik lavet god plads i æblet til rosinerne og mandlerne vendt med det søde kanelsmør. Man kan også med fordel bruge et parisienne-jern. Vi har altid bagt æblerne på skiver af brød – jeg har her brugt Meyers kernebrød, men man kan jo bruge, hvad man har – så de lækre søde safter, som skulle finde på at ville ud af det saftige og bløde æble, løber lige ned i brødet, som på den måde bliver noget så skønt svampet og samtidigt sprødt i kanterne. Man får faktisk tit fornemmelsen af at spise æblet på en “arme ridder”, og det er slet ikke så ringe endda : )

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , , , , , | 17 kommentarer

Der er en ny lakrids i byen – Lakritsfabriken

Udgivet den januar 12, 2012 af Anne au Chocolat

Hånden på hjertet har jeg aldrig haft det helt store kærlighedsforhold til lakridser. Mit hjerte kan jo ikke rumme alle søde sager, og det banker i forvejen alt for vildt for chokolade, kager og is.
     Min mor har til gengæld altid elsket lakrids. Nu vil jeg ikke gå i for mange deltaljer, men så længe jeg kan huske, har vi aldrig haft et lakridsforladt hus.

Gourmetlakridsen har dog for alvor opnået stor popularitet i Danmark de senere år, og jeg må da også erkende, at jeg efterhånden – lidt efter lidt – er begyndt at sætte pris på disse søde og til tider salte små sorte sager. Og jeg er ret begejstret for de nye lakridser fra svenske Lakritsfabriken i Ramlösa, som nu er kommet på det danske marked. Lakridserne – som både findes i en sweet og en salty variant – er 100% naturlige, 73% økologiske og glutenfrie. De er lavet på rålakrids fra Iran og har en vanvittig lækker og nuanceret ren smag af lakrids.  Og konsistensen er efter min smag noget nær det perfekte;  blød men fast i det og nem at tygge uden at sætte sig fast i tænderne. Den er slet ikke gummi-agtig eller for sej, som nogle andre lakridser er.

Jeg købte lommevarianten med hjem fra Estate Kaffebar forleden, og man kan også købe større æsker. Men nu hvor jeg gået hen og blevet en anelse afhængig, tør jeg ikke købe for store æsker.

Har I smagt lakrids fra Lakritsfabriken ? Og er I egentlig mest til sød eller salt lakrids ? : )
Jeg er nok mest til den søde..

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , , | 23 kommentarer

Chokoladeballaden version 2012

Udgivet den januar 10, 2012 af Anne au Chocolat

I aftes lagde jeg nedenstående billede op på min facebook fanpage som en lille appetitvækker. Og nu kan jeg afsløre, at jeg puttede abrikoserne, den hvide chokolade og rosinerne i min chokoladeballade. Som om den ikke var svampet nok i forvejen : )
Hvordan opstod denne variant af balladen? Jo ser I, jeg vågnede simpelt hen op mandag med den friske idé i hovedet, og resten af dagen reflekterede jeg over idéen og kombinationen af balladen og i særligt grad de tørrede frugter. Først på aftenen gav jeg endelig efter for idéen og gik i gang med at bage. Jeg brugte Alpaco 66% fra Valrhona, da jeg er blevet ret så stor fan af denne ecuadorianske Grand Cru chokolade.  Den er lavet på den lokale og yderst aromatiske kakaobønne-variant nacional, også kendt som arriba. Den har fine florale noter og smager samtidig hen i retning af ristede nødder og lækre egetræsfade på en dejlig insisterende og intens måde, som jeg synes passer strålende til de tørrede frugter i balladen.
De tørrede frugter fremgår ikke så tydeligt af ovenstående billede, men jeg garanterer jer for, at de fremtræder med en god, sød og sej kraft i kagen. Jeg reducerede mængden af sukker en anelse, da jeg jo tilføjede balladen lutter søde sager. Den hvide chokolade gav et lyst modspil til den ellers så mørke ballade og samtidig lidt knasende sprødhed til det svampede udtryk.

Denne slags ballade laves sådan:

200 g smør
200 g hakket mørk chokolade (jeg brugte Alpaco 66% fra Valrhona)
200 g sukker (jeg brugte fin lys rørsukker)
5 æg, letpiskede
20 g mel
75 g hakket hvid chokolade (jeg brugte Ivoire fra Valrhona)
75 g hakkede abrikoser
75 g rosiner

Smelt smør i en gryde og tilsæt den mørke chokolade. Rør rundt indtil chokoladen er smeltet. Tag gryden af varmen og rør sukker i. Køl lidt af og tilsæt æggene lidt ad gangen. Vend mel i og til sidst den hvide chokolade, abrikoser og rosiner. Hæld dejen i formen (rund form på ca. 22 cm i diameter, foret med bagepapir). Bag i 22-25 min ved 190 grader.

Denne fine kop købte jeg i øvrigt lige inden jul nede i Urban Room No. 11, som ligger skråt over for mig. Den gør mig glad hver dag : )

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , , , , , , , | 12 kommentarer

Om at give julens søde rester et dejligt nyt liv.

Udgivet den januar 7, 2012 af Anne au Chocolat

I dag lavede jeg endnu en sød morgenmad, som i realiteten lige så godt kunne fungere som dessert. Herligheden bestod i al sin enkelthed af skyr, Meyers kirsebærsauce, Nyangbo chokolade fra Valrhona og bagt sprød Summerbird marcipan.

Kombinationen af frisk og cremet skyr med den fine syrlighed, toppet med Meyers lækre varmt krydrede kirsebærsauce passede utroligt godt til den afrikanske og ret så intense Nyangbos små diskrete syrlige og krydrede smagsnoter. Derudover var Nyangboen også et fint crunchy indslag på den ellers bløde morgenmad. Så hvis det ikke var fordi, at jeg gerne ville af med resten af julens marcipan, havde denne treenighed smagt strålende i sig selv.
Men marcipanen_skulle_altså_væk, så jeg formede den til stænger à ca. 3 mm (de vejede 10 g) og vendte dem i rørsukker, inden de blev bagt ved 190 grader i ca. 8 min, til de var smukt gyldne og dejligt sprøde.

Min brormand og jeg dyppede også lige en stang eller to i kaffen for en halv times tid siden. Så skulle man næsten tro, at vi befandt os i Sydeuropa :)

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , , , , , | 4 kommentarer

Da jeg mødte jordbærtræet for første gang i Frankrig og i Spanien

Udgivet den januar 5, 2012 af Anne au Chocolat

Da jeg sidst i november besøgte Valrhona, spiste jeg på Frédéric Baus skønne restaurant Umia i udkanten af Tain l’Hermitage omringet af vinmarker og et smukt kuperet landskab. Foran restauranten stod et lige så smukt og mystisk træ med flotte røde bær, jeg aldrig før havde set. Da jeg spurgte til træet og bærrene, forklarede en af tjenerne passioneret, at træet var en arbousier, og at dets bær fungererede fremragende som garniture til eksempelvis foie gras. Nysgerrig som jeg var, måtte jeg straks ud og smage. De små røde bær var saftige og havde en frisk og sød smag, som mindede lidt om helt nye abrikoser.

Arbousier-træet glemte jeg desværre alt om i tiden efter, da jeg havde så mange geniale chokoladeoplevelser, jeg først skulle fordøje.
Men den efterfølgende weekend blev jeg igen mindet om træet, da jeg var i Spanien med mine forældre. Efter vi havde spist frokost lørdag, gik mor og jeg nemlig en tur på bjerget, hvor vores hus ligger sammen med en masse andre huse. Vi talte om den fine sol, og hvor fantastisk det var at kunne gå uden overtøj på i starten af december. Pludselig afbrød jeg mor, da jeg fik øje på et stort arbousier-træ i en af haverne. Det var gensynets store glæde, og jeg kunne næsten ikke tale om andet på resten af vores gåtur. Vi så nemlig mange flere arbousier-træer, og jeg overtalte også mor til at smage de gange, de var muligt at nå et bær fra vejen. De fleste gange var det umuligt, da bærrene sad for højt oppe i træerne. Og som mor så korrekt sagde, var det jo heller ikke så godt at hugge bær fra naboerne.

Til min store overraskelse stod der et lille abousier-træ i vores egen have, da vi kom hjem. Jeg blev så glad så glad, at jeg straks spiste en kæmpe håndfuld røde bær – længe før jeg kom på ideen at forevige det lille træ i disse nedenstående billeder.

Ordet arbousier betyder fraisier en arbre, som vel kan oversættes til “jordbærplante i et træ.” Og på dansk hedder det et jordbærtræ. Til de nysgerrige af jer som kan fransk, vil jeg anbefale jer at læse mere her.

Er der andre af jer, som har mødt jordbærtræet i Frankrig eller i Spanien? Og hvad synes I om dens bær? Det er vist mit nye yndlingstræ : )

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , , , , | 15 kommentarer