I dag var jeg hjemme hos min ven Jonas, som man vist roligt kan sige har et lige så lidenskabeligt forhold til mad som jeg. I tidligere indlæg har jeg nævnt, hvor meget jeg holder af at hænge ud med madpassionerede mennesker. I dag var ingen undtagelse!
Vi bagte brunsviger, rugbrød, rugbrødsbarer à la Meyers Bageri og ølandshvedeboller. Det hele kommer til at figurere på bloggen i den nærmeste fremtid. I dag starter jeg dog med at give jer opskriften på den saftige brunsviger! Jeg spørger lige… er der noget bedre end kombinationen af en lækker let luftig dej og en syndig blanding af brun farin, smør og sirup ??
Dejen:
2,5 dl lunken vand
25 g gær
1 æg
50 g sukker
5 g salt
ca. 450 g hvedemel
37,5 g smør, smeltet
Rør gær ud i det lunkne vand, tilsæt ægget og dernæst salt, sukker og mel. Tilsæt til sidst det smeltede smør og rør blandingen sammen på røremaskinen, indtil man får en fin dej, der slipper røreskålens sider. Dæk skålen til med et viskestykke og lad dejen hæve i 30 minutter.
Rul derefter dejen ud på et meldrysset bord og læg den over i en smurt bradepande. Brug peje- eller tommelfingeren til at prikke fordybninger i dejen.
Den dejlige topping:
125 g brun farin
125 smør
1/4 dl sirup
Ekstra brun farin til drys (kan udlades)
Kog brun farin, smør og sirup sammen i en gryde (, så det ligner semi-karamel).
Fordel blandingen oven på dejen. Lad brunsvigeren hæve lunt tildækket i 1 times tid. Lav derefter eventuelt flere fordybninger i dejen med fingeren. Bag brunsvigeren i 18-20 minutter ved 200 grader varmluft. Lige inden den er færdig, kan man vælge at drysse en smule ekstra brun farin på toppen. Det tilfører lidt ekstra sprødhed til brunsvigeren.
Spis brunsvigeren, mens den er lun! Så er den også mest flydende, og man får skønt fedtede fingre 🙂
Vi spiste ret meget, men brunsvigeren er da også en fremragende form for formiddagsmad!
Frederik Kreutzer skriver
Det ser bare så syndigt og lækkert ud…
foodfanatic skriver
Oh la la. Jeg så de skønne, skønne billeder på facebook, og var nødt til at stoppe op ved brunsvigeren. Jeg elsker din kage, og din udgave ser syndigt god ud. Tror jeg skal prøve den 🙂
Kh Nadia
Ps. Din blog er blevet svensk?
Kristina skriver
Jeg bliver vist nødt til at bage brunsviger i weekenden! Det ser fantastisk ud!
Martin Ø.V. skriver
Hold da op den ser lækker ud.. Den kunne jeg godt lige spise et stykke af
Mie skriver
Tak for påmindelsen om hvor fantastisk Brunsviger er 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Frederik,
Det var lækker syndighed! Ligesom Chokoladefestivalen om et par uger 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Nadia
Måske jeg kommer til at få lige så meget held til at lave bloggen dansk igen (det kræver hjælp fra min grafiker-ven) som med brunsvigeren – jeg håber 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Kristina,
Ja gør det endelig! Det var virkelig ugens hit 🙂
Guapizimo skriver
Den ser god ud, jeg er selv vild med brunsviger og bager dem gerne til børnefødselsdagene herhjemme 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Martin,
Så må du jo se at få fingrene i brunsvigerdejen 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Mie
Det var så lidt! Man kan vel også lave brunsviger i Berlin ? 🙂
Kasper Bergholt skriver
Wauv! Jeg så ligesom Nadia bagebilledekavalkaden tidligere på dagen på Facebook og har glædet mig.
Jeg _elsker_ brunsviger, eller smørkage, som de kaldte dem oppe omkring Hjørring, hvor jeg har fået nogle af de bedste. I efterårsferierne — tæt ved Vesterhavet.
Ølandshvedebollerne så også suveræne ud — dem tror jeg, jeg skal have prøvet, når din opskrift foreligger.
Alt godt,
Kasper
ps! Du burde få et bredere WordPress-theme, der gør billederne mere ret.
Anne au Chocolat skriver
Kære Bergholt,
Jeg er så glad for, at et af bagevalgene i går faldt på brunsviger! Det må mindst være 5 år siden, jeg sidst har bagt denne syndige sag. Der går bestemt ikke lige så lang tid næste gang..
De suveræne ølandsboller kommer også snart på bloggen!
Mht. WordPress-theme, så aner_jeg_ikke, hvordan man gør 🙂 Og ej heller hvordan man skifter tilbage til dansk, hehe. Men jeg lover, at det snart bliver lavet om på (ved hjælp fra min grafikerven, med mindre du kan give mig online-rådgivning!?). Både format og sprog.
God weekend,
Anne
Anja skriver
Uhhh den ser lækker ud. Har faktisk aldrig brudt mig om brunsviger, men det er fordi jeg kun har fået den dårlige margarine-version fra elendige bagere … Men efter at have prøvet den fra en bager, der forstår sig på kvalitet, så er jeg også solgt. Havde også svært ved at forstille mig, at det kunne være så dårligt med de ingredienser der skal i, så jeg må kaste mig ud i at bage sådan en snart. MUMS … men det viser jo også bare noget om, hvad råvarene gør for det man bager!
Anne au Chocolat skriver
Kære Anja
De rigtig råvarer gør nemlig hele forskellen. SMØR SMØR og atter SMØR, det er vejen frem.
Dejligt at høre at du nu også nyder brunsvigeren. Og det giver endnu mere nydelse og tilfredsstillelse at lave den selv 🙂
Alt godt
A
Cassandra Hemmingsen skriver
Hej Anne,
Nu har jeg forsøgt mig med brunsvigeren, men den blev altså slet ikke som på billedet. Desværre! Min blev meget lav, nærmest hård i det, og ikke blød og cremet, som det er at foretrække.
Jeg puttede 37,5 gram smør i, men nu tænker jeg, om det måske er en tastefejl, og der skulle 375 gram smør i?
Anne au Chocolat skriver
Hej Cassandra,
Det var da en skam! Altså målene skulle meget gerne passe. Kunne det tænkes, at den ikke havde hævet nok, men til gengæld blev bagt lidt for længe ? Jeg må teste den igen snart, og se om jeg ikke får det samme gode resultat som sidst.
Håber du stadig har lyst til at bage nogle af mine andre kager 🙂
Alt godt
Anne
Kirstine skriver
Hej Anne,
Elsker din blog og har med stor success brugt flere af dine opskrifter 🙂
Har længe gået og luret på din brunsviger, og da jeg skal holde fødselsdag i weekenden, tænker jeg, at det må være anledningen til at prøve den af. Jeg kan ikke helt se ud fra billederne hvor stor kagen bliver. Passer opskriften til en almindelig bradepande (altså i ovnbredde) eller skal jeg mon så gange den op?
Bedste hilsner, Kirstine
Anne au Chocolat skriver
Kære Kirstine
Det glæder mig at høre, at du synes om bloggen og de søde opskrifter! Fortæl endelig hvordan det går med brunsvigeren i weekenden, og ja.. du skal gange fordoble opskriften, hvis den skal bages i en hel bradepande!:)
Kh Anne
Kirstine skriver
Den blev SÅ god! Dejen var virkelig nem at arbejde med, og blev både blød og luftig da den blev bagt. Kæmpe hit! Tusind tak for opskriften 🙂
Hilsen, Kirstine
Anne au Chocolat skriver
Kære Kirstine
Det glæder mig at høre 🙂
Kh Anne
Louise skriver
Hej Anne
Tak for en fantastisk side – virkelig inspirerende!
Jeg deler fuldt ud din passion for god chokolade! Der findes intet bedre 🙂
Kastede mig ud i din brunsviger, og den blev ligeså lækker, luftig og klistret som din ser ud til at være – så tak for opskriften! Bliver ikke den sidste jeg afprøver.
Hilsen Louise
Anne au Chocolat skriver
Kære Louise
Tak for en DEJLIG kommentar! Den varmer på sådan en kold december morgen 🙂
Glæder mig til flere kommentarer.
Kh Anne
Stina skriver
Hej Anne.
Super fed blog du har her med en masse spændende opskrifter!
Da jeg er en total brunsviger-“lover” har jeg efter hånden rimelig meget forstand på dem og ved hvordan jeg bedst kan lide dem. Personligt går jeg altid efter de stykker med meget snask men alligevel heller ikke så meget at det bliver alt for kvalmsk. Og så kender jeg ikke noget værre end en tør bund. Bunden skal være rigtig saftig og svampet og så med det dejlige snask oven på. MHHHHH!
Har godt nok lavet et par stykker i tidernes løb men har aldrig prøvet den fra Klaus Meyer. Jeg faldt lige over den her inde da jeg bruger meget af min tid på din hjemmeside (syntes du laver de lækreste ting!) og tænkte straks at den måtte jeg da lave! Og da jeg har fødselsdag om snart en uge ligger det jo lige til højrebenet at lave den der.
Men har lige nogle spørgsmål bare for at være 100 % sikker;
1) Hvilke mål har den bradepande du bagte brunsvigeren i? Altså den der er vist på billederne.
2) Kan den fryses? -og hvis ja, hvordan skal jeg så tø den op igen? (tænker på om den skal stå lidt før den skal varmes i ovnen, hvis den altså overhovedet skal varmes i ovnen)..
3) Bliver dejen tør dagen efter? (det synes jeg desværre tit mine brunsvigere har det med at gøre)
4) Er der meget snask på eller ville du foreslå jeg tilsatte lidt ekstra? (er meget vild med snask!)
5) Almindelig ovn eller varmluft?
Det var vidst det. Håber du gider at svare på mine spørgsmål og at jeg ikke er til for meget besvær 😉
Mvh brunsviger-elskeren Stina
Stina skriver
Hej igen.
Bare glem spørgsmål 5 🙂 – sov vidst lidt i timen :p
Men har lige et erstatningsspørgsmål:
Du ved når dejen har hævet med fyldet på (altså 2. gang) er den jo blevet rimelig høj og luftig. Så går mit spørgsmål på om det så er der man skal trykke flere huller i dejen eller om man bare skal sætte den direkte ind i ovnen?
Den bliver jo flad når hvis man begynder at trykke i den efter den er hævet så flot op, men hvis man ikke trykker i den der kommer der jo ingen huller hvor det dejlige snask kan flyde ned i. Er hverken interesseret i en flad brunsviger eller en uden huller… HJÆLP!
Håber du snart svarer da jeg skal bage den på lørdag (om 3 dage!)
Mvh Stina
Anne au Chocolat skriver
Kaere Stina
Tak for dine dejlige spoergsmaal! Jeg har ikke vaeret saa meget paa bloggen, da jeg pt. besoeger mine foraeldre i Indien.
Jeg svarer rigtig lidt senere i dag.
Kh Anne
PiaMarie skriver
Kære Anne
De (mange, men absolut vedkommende) spørgsmål stillet af Stina vil jeg også supergerne have svarene på?! Har endnu ikke oplevet at bage den “perfekte” brunsviger, så hvis du vil hjælpe med ovenstående vil det være superb(-;
Mvh
-og endnu engang tak for fantastisk blog læsning!!
Anne au Chocolat skriver
Kære PiaMarie og Stina
Jeg mangler stadig lige at forhøre mig hos Jonas, som jeg bagte brunsvigeren med i sin tid. Han er brunsvigereksperten i vores venskab 🙂
Kh Anne
Ps. Ellers svarer jeg jer i morgen!
Anne au Chocolat skriver
Kære Stina og PiaMarie
Jeg har ikke lige fået spurgt Jonas, men nu svarer jeg altså bare! Mon ikke det går og beklager ventetiden. Håber stadig I har mod på at prøve at bage denne brunsviger 🙂
1) Jeg kan ikke målene på bradepanden, da den er Jonas’. Men jeg kan sige, at det er en hel almindelig halv-bradepande. Altså halv størrelse af en rigtig ovn-bradepande.
2. og 3) Jeg har aldrig prøvet at fryse brunsviger eller skulle gemme den til dagen efter, da den altid er blevet spist op på selve dagen. Hvem kan modstå at spise en masse nybagt blød, svampet, sprød, snasket og sød brunsviger 🙂 Dog tror jeg godt, at I kan fryse den. Mht. ovnen, så ville jeg nok tø den helt op og så bare varme den kort i ovnen. Brunsviger er som nævnt allerbedst på selve dagen, men hvis man putter nok snask på, kan den sagtens nydes dagen efter !
4) Der er meget snask på, men hvis du tør – så put mere på 🙂
5) Varmluft!
6) Jeg kan ikke huske, at vi prikkede (læs: Jonas prikkede) mere en gang!
Kh Anne
PiaMarie skriver
1000 tak for svarene (-;
Anne au Chocolat skriver
Kære PiaMarie
Det var så lidt 🙂
Kh Anne
Louise skriver
Hej Anne
Kan dejen laves aftenen før, så man ikke behøver at stå alt for tidligt op for at glæde sine kollegaer?
Hilsen Louise
Anne au Chocolat skriver
Kære Louise
Ja, det tror jeg godt, at den kan! 🙂
Kh Anne
Anna skriver
Hej Anne. Super lækker opskrift, men man må altså ikke koge smør!:-)
Anne au Chocolat skriver
Kære Anna
Hehe ja, det kan da vist godt være noget om 🙂
kh Anne
Stinna skriver
Kan man bruge muscovadosukker istedet for brun farin (har en lys og en mørk, som jeg vil prøve at bage med 🙂 )
Anne au Chocolat skriver
Kære Stinna
Jeg har aldrig selv prøvet at udskifte brun farin med muscovadosukker i en brunsviger.. men mon ikke det bliver et hit? 🙂
God fornøjelse.
Kh Anne
Ivy skriver
Hej Anne
Dejlig blog du har:-)
Jeg skal til at bage brunsvigeren – men studser virkelig over at der ikke skal mere smør i? (37,5 gram??) var overbevist om at brunsvigerdejen krævede masser smør!
På forhånd tak for svar:-)
Anne au Chocolat skriver
Kære Ivy,
Jeg er lige i Indien, derfor fik du ikke svar med det samme. Ja det er rigtig 🙂
Kh Anne
Ivy skriver
Tak for svar og god weekend 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Ivy,
God weekend til dig også 🙂
kh Anne
Anna skriver
Hej Anne
Jeg har lige opdaget din blog og har fundet mange opskrifter jeg ønsker at prøve da jeg holder meget af at bage. En god ide til brunsviger er at komme lidt kardemomme i dejen det gør kagen endnu bedre.
Anna
Anne au Chocolat skriver
Kære Anna,
Uhm det lyder dejligt 🙂 Tak for tippet, jeg ELSKER kardemomme!
Kh Anne
Mette skriver
Hej. Fik du lavet rugbrødsbarer? Og vil du evt. dele opskriften? 🙂
Randi skriver
det er den bedste brunsviger jeg har smagt og det er den nemmeste jeg nogensiden har lavet men har har så været nød til at lave lidt om i den i dejen: 50 g sukker blev til 50 g rørsukker, ca. 450 g hvedemel blev til ca 450 g speltmel. I toppingen: 125 g brun farin blev til 125 g rørsukkerfarin 1/4 dl sirup blev til 1/4 dl rørsukkersirup. Jeg lavede den om morgen men skulle første bruge den om eftermiddagen så jeg stillede den koldt før den hæv 2 gang og tog den så frem så den hævede lunt i 1 time før den kom i ovnen og det bliver da ikke sidste gang jeg gør det
Mitzie skriver
Der skal bages brunsviger til en masse fødselsdagsgæster imorgen – glæder mig til at prøve denne slags.. Plejer at bruge den fra Amo, men forandring fryder – og den her er en fryd for øjet 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Mitzie
Hvordan blev den? 🙂
Kh Anne
Rikke skriver
Det er den hidtil bedste brunsviger jeg har bagt. Bare vildt lækker.