I søndags strålede solen smukt over min farbrors og tantes have i Vordingborg, som udgjorde scenen for min kusine Rebeccas konfirmationsfest. Det var en skøn eftermiddag med dejlig mad, taler og sange og et dessertbord uden sidestykke.

Kvinderne i min familie er forelsket i det søde liv.

Rebecca havde sammen med sin mor lavet alle de smukke desserter, som hver især og sammen smagte fantastisk. Der var regnbueis, chokoladekonfektkage, marcipantærte med hindbær, panna cotta med sprød karameltuile og blåbær, hyldeblomstmousse med danske jordbær, ladyfingers med kransekagecreme og rabarber og chokolademousse.

Jeg var for en stund i desserthimmelen. Det føltes i hvert fald sådan!

Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at knipse søde billeder af disse forårsdesserter, som jeg nød hver en bid af. Jeg gad godt spise en cremet og fløjlsblød panna cotta i skrivende stund : )

Jeg er blevet ret afhængig af mine morgenmadsvafler og kan egentlig spise dem døgnet rundt.  Lige nu sidder jeg faktisk og spiser en vaffel med pære, skyr samt ristede solsikkekerner og drikker kaffe til! Fin start på en spændende ny uge.

Min søde kollega Karen foreslog mig at prøve at putte boghvedemel i vaflerne, da vi talte vafler på arbejdet en dag. Det lød spændende, så jeg købte straks boghvedemel på vej hjem fra arbejde og har siden hen bagt en del vafler med boghvedemel Nogle gange halvt mandelmel og halvt boghvede. Det giver en mere vaffel-agtig konsistens, når man tilsætter boghveden. Men hér mangler altså lidt sødme fra mandlerne, så jeg plejer at tilføje dejen et skvæt canadisk ahornsirup.

Til 1 vaffel bruger jeg:
1 lille moden banan, moset
1 æg
20 g boghvedemel
1 skvæt ahornsirup
1 spsk blå birkes/hørfrø
1/4 tsk kanel eller kardemomme (alternativt lidt revet øko citronskal)

Bland alle ingredienserne sammen og bag vaflen i vaffeljernet, til den er fin gylden.

Server vaflen lun med jeres favorit tilbehør. Pt er jeg ret vild med kombinationen ananas, skyr og revet Jivara.

Det var mor også, da jeg inviterede hende på eftermiddagsvaffel forleden. Hun skal vist have fundet vaffeljernet frem hjemme i Incredible India

Ha’ en dejlig solskinsmandag!

Tiden flyver afsted i disse uger, synes jeg. Hvis døgnet havde 26 timer, ville jeg blogge hver dag. Basta!
I går havde jeg heldigvis verdens bedste lejlighed til at stoppe op og hengive mig til den reneste form for nydelse i en håndfuld timer. Jeg spiste nemlig mit livs frokost på noma med min far, som flere af jer måske så glimt af på min facebook fanpage og instagram i går. Jeg glæder mig til at blogge om mine 4 timer i den nordiske madhimmel med levende fjordrejer, steg-selv spejlæg, roséchampagne, besøg i køkkenerne og test-laboratoriet, men jeg skal lige fordøje alle oplevelserne, før jeg kan skrive om det. Ser I, jeg svæver nemlig stadig rundt på en lysegrøn nomasky : )

I skrivende stund drikker jeg LØV is Pure te og spiser af en tallerken fyldt med fine tern af conferencepære og en letmoden banan drysset med ristede solsikkekerner og lidt canadisk ahornsirup. Jeg prøver nemlig særligt i travle tider at stoppe op og tage mig tid til lidt nydelse. Det var også ren livsnydelse, da jeg forleden tøede en lille citronbirkeskage op og serverede den for mig selv med en skefuld crème fraiche 48% og fint høvlet Jivara fra Valrhona til sammen med en dejlig syrlig og rund Kianjokoma kaffe fra Estate. Jeg håber, at I også husker at forkæle jer selv – både i hverdagen og i weekenden!

Lige en lille formiddagshilsen fra mig med billeder af en sød sag, som både kan fungere som morgenmad, snack og hurtig dessert hjemme hos mig. Tynde skiver af flot rød grapefrugt, karamelliserede nødder og skyr. Så simpelt og smukt kan det være.

De karamelliserede nødder havde jeg til overs fra min vanilleprikkede pæresorbet. Jeg elsker også at drysse disse sprøde nødder på min morgengrød og vafler samt anden form for frugtsalat. De kan jo tilføre et sødt crunchy twist til hvad som helst.

Hvad gør I egentlig, når I har lyst til en hurtig sød snack eller dessert ? : )

I øvrigt tusind tak til alle jer, som deltog i konkurrencen om Valrhona 1 kgs poserne. Jeg har med stor glæde læst hver og en kommentar. De fem vindere har fået en mail fra mig.

Vive le chocolat!

I starten af ugen var jeg med i køkkenet hjemme hos min kollega Karen. Det var rigtig hyggeligt, og vi har søde sager på dagsordenen. Vi skulle nemlig prøve at lave en ganache på den nye Caramélia chokolade fra Valrhona, som I blev præsenteret for i fredags i forbindelse med konkurrencen. Vi tog udgangspunkt i Speculaas opskriften på s. 220 i Meyers Kager, men vi kunne ikke lade være med at pille lidt ved den. Vi byttede naturligvis Jivara chokoladen ud med Caramélia, og så valgte vi at søde ganachen med glucosesirup i stedet for honning, så den fine smag af karamelchokolade ikke blev forstyrret for meget. Til kiksedejen undlod vi ligeledes at putte appelsin og kanel i, da vi ikke ønskede at fjerne fokus for meget fra ganachen.

ca. 50 kiks
200 g koldt smør
250 g brun farin
400 g hvedemel (vi brugte den økologiske mel fra Grube&Meyer som er malet på stenkværn og lidt grovere end alm. hvidt hvedemel)
1/2 tsk fint salt
2 tsk. bagepulver
1 stort æg
2 spsk sødmælk (vi brugte fløde)

Kom smør, brun farin, hvedemel, salt og bagepulver i en stor skål og smuldr det mellem fingrene til en grynet masse (eller på røremaskinen). Tilsæt æg og sødmælk. Saml dejen, og lad den hvile kølig i 1/2 time.
Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir til en tykkelse på 2 mm. Læg dejen i fryseren i 20 minutter, indtil den er hård – læg den på en bakke, bageplade eller andet, der kan være i fryseren.
Forvarm ovnen til 150 grader ved varmluft. Tag dejen ud, fjern det øverste lag bagepapir, og læg det løst over dejen igen. Vend dejpladen om på hovedet, og fjern det andet stykke bagepapir. Udstik cirkler eller skær firkanter på 6×6 cm. Læg dem på bageplader beklædt med bagepapir.
Bag småkagerne i ca. 10 minutter, indtil de er gyldne og færdige. Afkøl småkagerne på en bagerist. Opbevar dem i en tætsluttende beholder, til de skal spises eller lægges sammen med ganachen.

Caraméliaganache
2 dl piskefløde
90 g glucosesirup
375 g Caramélia
50 g smør

Bring piskefløde og glucosesirup i kog i en lille gryde. Hak chokoladen fint, og kom den i en skål. Hæld lidt ad gangen den varme fløde over chokoladen, og rør med en gummidejskraber i midten af skålen med cirkelrunde bevægelser, indtil der dannes en emulsion, en sammenhængende kerne. Rør, til al fløde er indarbejdet i chokoladen. Når massen har en temperatur på 35-40 grader, så tilsæt smør i små tern, og brug en stavblender til at forfine ganachen med.
Fordel ganachen i et par engangssprøjteposer, luk dem til, og lad ganachen sætte sig i et par timer eller natten over på køkkenbordet.
Sprøjt ganachen ud mellem to kiks, klem lidt til, og server dem som små chokoladekiks. De holder sig ikke sprøde så længe, så det er en god idé at samle kiksene hen ad vejen.

Der bliver en stor portion ud af opskriften, så man kan evt. nøjes med at lave en halv i første omgang. Men ganachen kan nu bruges til meget, Karen puttede den eksempelvis på de ristede hveder forleden : )

Nedenfor kan I se chokoladekiksene in the making. Karen havde et fint kagestempel, som vi brugte til at lave firkantede kiks med og til at skrive Caramélia på dem allesammen.
Caramélia-ganachen blev i øvrigt intet mindre end fantastisk – cremet og fløjlsblød og med en fin og nuanceret smag af karamel. Den passede strålende til kiksene, som i sig selv havde en snært af karamel over sig på grund af den brune farin.

Uhm, sådan en Caramélia-chokoladekiks er altså en lille bid af himlen : )

Her på denne St. Bededag afholder jeg en sød konkurrence for jer. Som I nok kan se på billederne, drejer det sig om de dejlige 1 kg poser fra Valrhona, som pr. 1. maj har kunnet købes i Danmark. Ord kan ikke beskrive, hvor begejstret jeg er for deres eksistens, og jeg har været så heldig at få lov til at give fem af jer mulighed for at vinde en pose hver. Men mere om det lige om lidt.

Først vil jeg gerne fortælle jer lidt mere om den franske Valrhona chokolade, som I har set uendeligt mange gange her på bloggen, da den er og bliver min foretrukne chokolade i køkkenet.

Valrhona Chocolaterie blev grundlagt i 1922 i Tain-l’Hermitage i Rhône-dalen i det sydlige Frankrig, som jeg jo med stor choko-iver og et bankende hjerte besøgte et par dage ultimo november 2011. Valrhonas målsætning har fra start af været at producere og levere udsøgt chokolade til chocolatérier, konditorier og restauranter over hele verden. Siden midtfirserne har Valrhona dog også haft et særligt sødt fokus på de almindelige forbrugere og chokoladeelskere verden over. To år før jeg blev født – perfekt timing hvis jeg selv skal sige det! : )
Valrhona kom dog først til Danmark i starten af halvfemserne med hjælp fra Chokoladeselskabet. Siden 1995 har Chokolade Compagniet været den danske importør af denne franske chokolade.

Valrhona vælger kakaobønner af højeste kvalitet direkte på udvalgte kakaoplantager af egne folk. Det er plantager, hvor man hverken bruger sprøjtemidler eller pesticider. Når bønnerne er soltørret (jeg vil gerne snart lave et indlæg for jer med noget à la ”fra bønne til chokoladebar” som titel), bliver de transporteret til Tain-l’Hermitage, hvor de efter endnu flere kvalitetstests indgår i chokoladeproduktionen på de to Valrhona chokoladefabrikker i Tain.

Indtil nu har de private chokoladeelskere kun rigtig haft mulighed for at købe de lækre Grand Cru chokolader i de klassiske 200 g barer og pladerne på 70 g til brug i køkkenet. Det har naturligvis også sin charme selv at hakke chokoladen, og så er der også noget særligt ved at stå med sådan en chokoladebar i hånden.

Men nu kan man altså også som helt privat chocoholic købe 1 kg poser med de såkaldte fèves (I kan se Caramélia fèves på nederste billede) herhjemme. Valrhona har lanceret fem af sine chokolader i 1 kg poser i Danmark. De fire af dem kender I garanteret. De mørke chokolader Guanaja 70% og Caraïbe 66%. Den lyse Jivara 40 % og den hvide Ivoire 35%. Nyheden er den lyse og karamelagtige Caramélia 36%. Som tidligere nævnt kan jeg næsten ikke beskrive med ord, hvor glad jeg er for, at man nu kan købe disse 1 kg poser rundt omkring i landet i udvalgte specialforretninger og Salling og vist også Magasin. Fèves er nemlig fantastisk nemme at arbejde med i køkkenet. De fleste gange er de lige til at smelte uden at hakke. Og så er de jo også lige til at spise af, hvis man lader sig friste. Jeg kan godt afsløre, at det tit er sådan, at jeg får mit daglige chokoladefiks. Altså ved at stikke hånden ned i posen!

Normalprisen for disse poser med 1 kgs kærlighed er 299 kr., men i maj måned kan man købe dem for 249 kr.

Til de af jer som endnu ikke har haft fornøjelsen af at smage Valrhonas chokolader, har jeg lavet et lille opsummerende skriv om de fem chokoladers smage uden at gå i deltaljer med kakaobønner og ophav. Det vil jeg dog også snart gerne gøre i et separat indlæg. Jeg prøver at holde mig lidt neutral i chokoladegennemgangen, men jeg elsker alle fem chokolader! Måske I med denne lille beskrivelse er bedre rustet til at vide, hvilken én I skal gå efter i konkurrencen : )

Guanaja 70 % er Valrhonas første Grand Cru chokolade og verdens allerførste 70% chokolade, da den blev skabt i 1985. Den er bitter og elegant med en klassisk smag af chokolade og har adskillige varme og intense smagsnoter. Nogle mener, at den har verdens længste chokolade eftersmag. Caraïbe 66 % er en fløjlsblød og velbalanceret chokolade med en let syrlighed og sød bitterhed, rig på en elegant og rund chokoladesmag og med noter af tørrede frugt og ristede noter. Jivara 40 % er en cremet og blød mælkechokolade med en markant chokoladesmag og spændende noter af vanille og malt. Ivoire 35 % er en delikat og cremet hvid chokolade med en fin smag af frisk mælk og vanille. Caramélia 36 % er en blød, rund og gavmild chokolade rig på mælket smag og intense cremede karamelnoter.

Sidstnævnte nye lyse karamelchokolade kommer I til at se mere af på bloggen snart!

Men nu er det vist også på tide, at jeg vender tilbage til konkurrencen. Det er fantastisk simpelt: I skal vælge hvilken den af chokoladeposerne, I helst kunne tænke jer at vinde og så fortælle mig, hvad I vil bruge den til at lave af søde sager. Det kan være kager, desserter, fyldte chokolade, smørepålæg, listen er sød og lang.

Jeg trækker fem vindere, som hver især har valgt en forskellig pose chokokærlighed søndag den 6. maj kl.21!  Jeg glæder mig til at læse jeres kreative idéer : )

Jeg starter lidt bagvendt, men jeg har lyst til at være lige så stor en rod som drengene fra Rødder, og derfor er dagens første billede altså desserten fra lørdag aften, hvor min veninde Sille – som ses smilende smuk på nederste billede – og jeg tog til pop up eventet Rødder Rykker i Bageriet i en hyggelig baggård i Ryesgade på Nørrebro. En aften med hornfisk, uldgrise, sprøde grøntsager, naturlig vin, karamelcreme, chokoladetrøfler og meget mere!

Til dette indlæg har jeg været så heldig at få lov til at låne en håndfuld super flotte billeder fra aftenen taget af fotograf Chris Tonnesen, som var med under hele traktementet. Tak Chris!

Rødder består af Esben, Marko og Solfinn, som alle brænder for de lokale råvarer og naturlig vin, og ikke mindst formidlingen heraf. Altså den gastronomiske formidling. De samarbejder med små producenter og landbrug om at give folk madoplevelser, som smukt afspejler naturens sæsoner på tallerkenen.

Sådan en madoplevelse fik Sille og jeg i lørdags. Samt masser af gode grin. Rødderne er sjove!

Efter at have snacket og dyppet sprøde nye radiser i en creme lavet på rygeost, hoppede vi ombord i en lækker forret med hornfisk fanget af Markos onkel ved Albuen lige ud for Langø ved Nakskov. Til hovedret fik vi en dejlig sprød og saftig uldgrissebasse. Den var vist også fra Lolland. I begge retter var der skruet fuldt op for smagen med dejlig saft og kraft, som dog stadig respekterede de fine og friske elementer fra grøntsagerne.

Men endnu en gang nøjes jeg med at fortælle detaljeret om desserten og trøflerne til kaffen. I kender efterhånden min foretrukne søde vinkel på tilværelsen.

Den smukke dessert, som I så på øverste billede, var en slags nyfortolkning af den klassiske karamelrand. Rødderne havde lavet en lækker fed og fløjlsblød karamelcreme, som de serverede sammen med en ditto cremet fåremælksyoghurt. Ovenpå havde de drysset en let og frisk æblegranité, som var det perfekte syrlige modspil til cremerne. På toppen lå sprøde stykker af karamelliserede maltbrød og lidt grønt i form af kørvel, hvis smag dog også passede ganske glimrende til de søde komponenter. En meget vellykket dessert, som jeg også snildt kunne spise til morgenmad eller bare til hver en tid.

Til kaffen fik vi disse rustikke chokoladetrøfler lavet på Manjari fra Valrhona. De smagte skønt og smeltede smukt på tungen. Dem spiste Sille og jeg mange af!

Prisen for denne dejlige madoplevelse i form af snacks, tre retter mad samt trøfler til kaffen var i øvrigt 350 kr. Og så var det jo helt op til den enkelte at bestemme, hvor meget man ville slå sig løs i natur-vinbaren

Jeg glæder mig til at være i selskab med Rødderne snart igen. Rygtet siger ultimo maj, og I kan tro, at jeg kommer!

Som bekendt går der ikke en dag uden, at jeg spiser chokolade. Det samme er stort set gældende for kagerne og de søde sager. Mit mantra er jo længe leve livsnydelsen! : )

Men min morgenmad har nu altid været ret sund, og sukker har ikke været en del af morgenen siden min barndom, hvor mor af og til lavede øllebrød til mig og min bror. Vi kunne også sagtens finde på at spise ymer med rugbrødsdrys og brun farin, som jo smager himmelsk!

Mine morgenmadsvafler er faktisk heller ikke så usunde : ) Der er hverken gluten eller sukker i. De er dejligt svampede og luftige og også smukt søde og sprøde. Sødmen får de fra bananerne, som SKAL være lige så modne, som dem man kun ville bruge til banankage. Jeg har tilføjet birkes, fordi jeg er vild med deres smag og sprødhed. Og så fungerer de sorte prikker visuelt godt for mig – lidt ligesom vanillens magiske små prikker.

Til 1 vaffel bruger jeg:
1 lille moden banan, moset
1 æg
20 g mandelmel
1 spsk blå birkes
1/4 tsk kanel eller kardemomme (alternativt lidt revet øko citronskal)

Bland alle ingredienserne sammen og bag vaflen i vaffeljernet, til den er fin gylden.

Server vaflen lun med valgfrit tilbehør. På det øverste billede har jeg spist vaflen med en Conference-pære i tern, hakkede mandler, skyr og revet mørk Alpaco chokolade fra Valrhona. På billedet nedenfor har jeg drysset vaflen med rosiner, ristede hasselnødder, lidt ekstra bananstykker samt en klat skyr og kanel.

Jeg var i Torvehallerne i dag med min veninde Simone efter træning, og jeg forelskede mig i Arla Unika standen, hvor jeg købte disse to glas med hjem. En øko creme fraiche 48% (!) og en ditto gammeldags ymer. Jeg glæder mig til at spise dem begge – og faktisk tror jeg, at jeg skal lave en vaffel til dessert i aften, hvor skyren naturligvis må vige vaffeltronen for den fuldfede creme fraiche!

Der sker i disse dage en familieforøgelse på Meyers-fronten i den appetitlige underetage af Magasin Kgs. Nytorv. Meyers Deli får nemlig fra på tirsdag selskab af Meyers Bageri samt væsentligt flere siddepladser.
I kan tro, at jeg ser frem til nu også at kunne købe de samme lækre og saftigt sprøde stykker bagværk og brød som i Jægersborggade og Store Kongensgade, når jeg er inde i byen. Og endvidere – dette glæder jeg mig ustyrligt meget til – åbner kageshoppen Creme de la Creme i Meyers Bageri inden længe.

Kageshoppen Creme de la Creme er frugten af et samarbejde mellem de to kagepassionerede mænd Claus Meyer og Morten Heiberg, som kender hinanden fra tiden i Chokolade Compagniet i 90erne.  De bærer begge på en kæmpe kagekærlighed, og den har været den søde tråd i deres venskab – også mens Heiberg har leget dessertcirkus i Japan.

Claus og Morten har sammen udviklet det sortiment af seks forførende og nuancerede kager, som danner det søde fundament i Creme de la Creme, og som uden tvivl kommer til at vække begejstring hos jer. Kagerne er kreeret med kæmpe kærlighed samt de bedste råvarer og byder hver især på en cremethed, saftighed og sprødhed uden sidestykke.
Det ved jeg, fordi jeg var så heldig at være med til prøvesmagningen på kagerne hjemme hos Claus for ikke så længe siden. Det var en sand fornøjelse og utroligt inspirerende at være i rum med de to herrer med sød passion op til begge kageører og høre dem ping-ponge frem og tilbage omkring smag, konsistenser og kagernes visuelle udtryk.

Og kagerne smagte som en drøm! Det kribler i mig for at fortælle jer mere. I dag kan I høre om to af dem..

Augusta hedder den fine kirsebær cheesecake, I ser på øverste billede. Udover at have et sødt navn, er den uden tvivl en af de mest velsmagende cheesecakes, jeg har smagt længe. Den består af en krydret mandelbund med en fræk og sej konsistens, syrligt søde syltede stevnskirsebær og en blød og cremet ostecreme toppet af med sprøde stykker af crumble.

Samuel er navnet på den nederste kage, som jeg har lyst til også at kalde “en ode til Guanaja“. Den består nemlig af den klassiske grand cru chokolade Guanaja fra Valrhona i adskillige former. En lækker saftig Guanaja biscuitbund, mørk og cremet Guanaja mousse og i midten en elegant Guanaja cremeux, samt knasende sprød chokoladecrunch.

Det første jeg gjorde, da jeg kom hjem fra mit udvekslingsophold i Paris i slutningen af december 2010 var at besøge den søde Nikolaos Strangas og hans dengang spritnye Cakeaway på Åboulevarden, inden juleferien skulle holdes i Spanien. Hvis I ikke allerede har læst om dette debuterende visit, har I garanteret efterhånden fundet ud af, at jeg siden hen har udviklet et ganske særligt sødt venskab med Niko – og ikke mindst hans saltkaramel – som jeg med stor glæde besøger så ofte, jeg kan.

I går eftermiddags havde jeg sat Emily Salomon stævne i Cakeaway’en. Vi drak espressoer, snakkede specialer og spiste de lækre macarons, som ses på nederste billede. (Der var TO med saltkaramel!)

Derudover guffede vi med stor fornøjelse endnu en sød sag hver. Mit valg faldt på denne drøm af en panna cotta, som jeg også fortalte om i mit allerførste indlæg fra Cakeaway’en og faktisk allerede beskrev for 2,5 år siden efter et restaurantbesøg på Il Dona. Søde Niko havde nemlig kreeret aftenens dessert.

Panna cottaen bliver normalt serveret med vanillesyltede ananas, men som noget nyt har Niko ændret de små stykker af ananas til en kompot af syrligt søde rabarber med lidt bid i smagt til med ingefær. Smagen af rabarber passer fremragende til denne lysebrune karamelagtige panna cotta, som har en fed og væsentlig mere cremet konsistens, fordi Niko reducerer fløden en del mere, end man plejer at gøre til panna cotta. Fornemmelsen af karamel skyldes, at der er kommet en mørkere sukker i, som dog stadig giver smagsplads til de fine og sarte små sorte korn af vanille.
Den er toppet af med lidt sprød kagecrunch, kakaonibs og et lille tyndt stykke chokolade.

Det er i sandhed en fortryllende panna cotta : )