Klik her for at købe E-Bogen – Glutenfri & Sukkerfri
  • Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Anne au Chocolat

Madkærlighed en masse

  • Hjem
  • Opskrifter
  • Om mig
  • E-Bogen – Glutenfri & Sukkerfri
  • E-bog Glad Morgenmad

En hjemmelavet Bounty

1. december 2009 af Anne au Chocolat 64 kommentarer

Det’ sørme, det’ sandt, December! Det har jeg fejret ved at forsøde min morgenmad med en af de lækre, sprøde marcipan-specier.

Udover småkager holder jeg også af at lave konfekt op til jul. Alt konfekt. Fra de helt klassiske marcipansnitter med nougat til den store julekonfektroulade overtrukket med chokolade, hvor jeg ælter marcipan med praline og fylder den med hakkede agen-svesker, som har trukket i armagnac.

De to ovennævnte konfekteksempler er begge meget traditionelle. Indlægget her er også en god anledning til at vende tilbage til mere juletraditionssnak, som jeg påbegyndte med specierne lige inden Peter så skønt hyldede boeuf béarnaisen.

Hjemmelavet bounty kan virke en smule utraditionelt, men ikke desto mindre en af vores traditioner i min familie, som den perfekte afveksling til en marcipanberiget juletid.
Fremgangsmåden er lige så simpel – let og med få ingredienser – som til den klassiske marcipankonfekt, men hvis man generelt set har en hang til en kokoscremet bounty, så er resultatet her meget mere interessant og tilfredsstillende.

Tre ingredienser tages i brug: kondenseret mælk, kokosmel og lækker mørk chokolade.
Jeg kan ikke selv give jer de rigtige mål, da jeg bare plejer at blande mælk og kokos til den rette bounty-konsistens og former det til små brød, som stilles på køl et par timer, inden de skal overtrækkes med smeltet chokolade (og drysses med lidt kokos for ekstra lir)

Imidlertid men jeg fandt nogle mål her, som jeg godt kan stå indefor:

1 dåse kondenseret mælk, 300 g kokosmel, 200 g chokolade til overtræk.

Rigtig god fornøjelse 🙂

Skrevet i: Chokolade og små søde sager Tags: bounty, jul, juletraditioner, kokosmel, kondenseret mælk, konfekt, traditioner

Previous Post: « Boeuf Béarnaise
Next Post: Hjemmelavet kirsebærsovs »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Klidmoster skriver

    1. december 2009 kl. 12:12

    Mums, de ser skønne ud. Det kunne være jeg lige blev nødt til at lave dem også 🙂

  2. anneauchocolat skriver

    1. december 2009 kl. 12:34

    Gør det! De er så nemme men SÅ skønne 🙂

  3. Bergholt skriver

    1. december 2009 kl. 17:32

    Guf! Hvor køber du kondenseret mælk henne?

  4. anneauchocolat skriver

    1. december 2009 kl. 17:40

    Så må du lave dem Kasper 🙂 Jeg køber mælken hos grønthandlerne rundt omkring i byen. Men måske Irma også sælger den!

  5. Bergholt skriver

    1. december 2009 kl. 18:58

    Ok — grønthandlere lyder som et godt bud — jeg må kigge nærmere efter næste gang, for jeg synes ikke, jeg har set nogen dåser med kondenseret mælk endnu. Men tak for tippet!

  6. anneauchocolat skriver

    1. december 2009 kl. 19:15

    Det var så lidt Kasper! Du kan i hvert fald finde dem dér. Ellers er der (som du jo nok ved) en masse forskellige variationer af lait concentré sucré i de franske supermarkeder – alt for dåse til tube.. så køb et lager med hjem næste gang når du havner på fransk jord 🙂

  7. Hanne skriver

    2. december 2009 kl. 17:22

    Kære Anne
    Uhm, det lyder lækkert med kondenceret mælk i. Jeg lavede dem sidste år, men det var vist med smør og fløde – din version lyder ekstra lækker.

    Jeg har lige bagt dine marcipanspecier og lavet karameller også efter din opskrift. Begge dele er vildt skønne!

    Mht. kondenceret mælk, så har jeg set dem både i Løvbjerg, Super Best – så mon ikke det findes i de fleste større supermarkeder.
    Kh Hanne

  8. anneauchocolat skriver

    3. december 2009 kl. 10:07

    Hanne, denne version er nemlig ekstra lækker men også ekstra let! faktisk er det mest krævende at skulle smelte chokolade..hehe

    Hvor er jeg glad for at høre, at marcipan-specierne hitter hos dig, og at du også havde held med karamellerne 🙂

    Fedt, hvis man også kan få kondenseret mælk i Super Best.. ! 🙂

  9. Hanne P. skriver

    3. december 2009 kl. 11:01

    Det er dog den mest vidunderlige (syndige) blog jeg er stødt ind i.

  10. anneauchocolat skriver

    3. december 2009 kl. 11:08

    Det glæder mig at høre Hanne! Og ja, den er proppet med syndig inspiration 🙂

  11. Erna lola skriver

    4. december 2009 kl. 16:52

    Kære Anne

    Mums! Jeg skal lave dem i aften, og jeg er så spændt. De ser så gode ude, og min veninde, der har lavet dem i sidste uge, har varmt anbefalet dem.

    Mht Kondenseret mælk. Det er ret svært at finde det i supermarkeder – selv Irma have det ikke. Men enhver grønthandler med respekt for sig selv har dem og til billige penge.

    Et andet spørgsmå Anne, som egentlig hører til under “kandiserede appelsiner”. Har du nogen sinde prøvet at lave det med lime eller citroner? Jeg kunne forestille mig at lime vil give en skøn farve og syrelighed. Nogen erfaringer med det?

    Vh og skønne opskrifter Erna.

  12. anneauchocolat skriver

    4. december 2009 kl. 22:12

    Kære Erna,

    Tak for dine dejlige ord!
    Skriv endelig tilbage og fortæl om resultatet 🙂

    Mht de syltede appelsiner, så er jeg ret sikker på at min mor har lavet dem med citron engang.. kiggede lige mine billede igennem og det her er vist citroner: http://www.facebook.com/inbox/?ref=mb#/photo.php?pid=2975706&id=733261415 🙂 (hvis du har facebook!)

    Kh Anne

  13. Erna lola skriver

    5. december 2009 kl. 00:36

    Kære Anne,

    Jeg har lige fulgt mine gæster ud, og i guder, det var en succes. Men jeg skal love for, at der er gods i dem. De er ikke sådan noget man tager en håndfuld af.

    Jeg smider billederne på facebook first thing imorgen.

    (P.s jeg kaster mig ud i citronerne imorgen og melder tilbage)

    Kh Erna

  14. Erna Lola skriver

    5. december 2009 kl. 21:22

    Anne,

    Bounty og romkugler 😉

    http://ahmetspahic.blogspot.com/2009/12/hjemmelavet-kokossmovs-romkugler-og.html

    Mums- det bliver en fed jul på alle måder. 🙂

  15. anneauchocolat skriver

    7. december 2009 kl. 15:08

    Nam nam nam – Erna, det skal også være en fed jul 🙂 hehe

  16. Laura skriver

    17. december 2009 kl. 15:40

    Hejsa

    De ser bare for lækre ud, der dersens hjemmelavede bounty’er! Jeg må prøve…
    Vil gerne høre, hvilken overtrækschokolade, du har brugt/hvad du anbefaler?

    Tak for inspirerende blog!
    Laura

  17. anneauchocolat skriver

    17. december 2009 kl. 15:47

    Hej Laura,

    Du får lige et hurtigt svar tilbage! 🙂
    Ja du må prøve at lave de lækre bounty’er.

    Hmm, altså jeg foretrækker Valrhona’s Caraïbe som er på 66 %! Men hvilken som helst god mørk chokolade er passende. Dog synes jeg ikke at kakaoprocenten skal over 70%, da kontrasten mellem (den bitre) chokolade og søde kokosmasse bliver for stor!

    God fornøjelse

    Kh Anne

  18. Signe Marie skriver

    18. december 2009 kl. 23:12

    Jeg lavede dem i aften, Anne. Og de er blevet så gode! Skal helt sikkert anbefale dem til mor. Verdens nemmeste slik! Og jeg brugte ikke hele den kondenserede mælk, så jeg kunne få mig en lille bitte kaffe med kondenseret mælk. Mums, det er tusind gange bedre end alverdens kaffesirupper… 🙂
    Mor har forresten bagt dine specier. Dem skal jeg smage når jeg kommer hjem!

    Hvis der er nogen i København der stadig leder, så har Asia Bazar på Hamletsgade (2200) en hel hylde med kondenseret mælk. De koster 15 kr pr stk.

  19. anneauchocolat skriver

    20. december 2009 kl. 23:36

    Jeg har også lige lavet dem i aften, søde Signe 🙂
    Sejt at du proppede den i kaffen – god idé!
    Glæd dig til specierne og rigtig god jul!
    Vi spiser morgenmad snart igen, aight ??

  20. DortheJakobsen skriver

    11. januar 2010 kl. 21:56

    Hej Anne
    Fandt tilfældigt denne opskrift. Den er jeg nødt til at lave, når nabokonerne kommer i næste uge. Har du nogen erfaringer med hvor lang holdbarhed, der er på dem? Ikke fordi jeg tror, der bliver nogen til overs, men fordi jeg gerne vil lave dem lidt i forvejen.
    /Dorthe

  21. Anne au Chocolat skriver

    11. januar 2010 kl. 23:12

    Hej Dorthe,
    Du kan sagtens lave dem nogle dage i forvejen 🙂
    Rigtig god fornøjelse!
    Mvh Anne

  22. DortheJakobsen skriver

    3. februar 2010 kl. 13:59

    Hej Anne
    Fik prøvet bounty’ne og de bragte lykke, men de blev klart overgået af karamellerne (også din opskrift), som jeg også fik prøvet. Lavede halv portion af hver, så det passede med en dåse kondenserede mælk, jeg havde indkøbt.
    Mange tak for rigtig gode opskrifter…
    /Dorthe

  23. Piskeriset skriver

    26. marts 2010 kl. 06:37

    Nu fik jeg endelig lavet en portion i går, og de smagte pragtfuldt! På et tidspunkt må jeg sætte mig ned og læse alle dine indlæg igennem – men det bliver en dag, hvor jeg er rigtig, rigtig mæt, for ellers bliver jeg bare alt for lækkersulten af alle de spændende ting 🙂

    God weekend!

  24. Anne au Chocolat skriver

    26. marts 2010 kl. 07:00

    Kære Piskeris, hvor lyder det hele dejligt 🙂
    Rigtig god weekend og solskin herfra!

  25. Marianne skriver

    12. oktober 2010 kl. 20:57

    Hej Hej

    Jeg får besøg af min søster i weekenden. Hun er veganer og spiser derfor ikke noget med mælk. Jeg tænker derfor på om det vil kunne lade sig gøre at lave bounty’ne med kokosmælk i stedet?

  26. Anne au Chocolat skriver

    13. oktober 2010 kl. 10:34

    Hej Marianne
    Jeg synes bestemt du skal prøve! Jeg vil glæde mig til at høre om resultatet 🙂 Alt godt, Anne au Chocolat

  27. Kristina skriver

    23. november 2010 kl. 20:10

    Jamen Anne, de er jo perfekte! Jeg elsker bounty, og de her er jo nemme og VILDT gode!

  28. Anne au Chocolat skriver

    23. november 2010 kl. 23:42

    Det er de nemlig, kære Kristina 🙂

  29. Maria skriver

    27. september 2011 kl. 14:58

    Hej Anne
    Hvor længe vil du skyde de hjemmelavede Bountys holde sig? Tak for mange inspirerende og vand-i-mund skønne opskrifter, billeder og beretninger 🙂
    Hilsen Maria

  30. Anne au Chocolat skriver

    27. september 2011 kl. 21:54

    Kære Maria
    Tusind tak for en skøn kommentar! 🙂
    På køl vil jeg mene, at hjemmelavede bountys kan holde ret længe. En uges tid i hvert fald, hvis ikke mere. Men de er bedst, når de lige er lavede!

  31. Maria skriver

    19. november 2011 kl. 19:19

    Hej.

    Jeg har hørt om disse hjemmelavede bountys så mange gange. Jeg var meget heldig at “falde” over en dåse kondenseret mælk i fakta.
    Så nu skal det prøves. Men jeg bliver pludselig i tvivl, for nogle steder kan jeg læse at dåsen skal koges i 4 timer inden det kan bruges. Andre steder står der ikke noget om det.

    Så tænkte jeg, det ved du. Skal jeg koge mælken inden jeg blander kokos i?

    Hilsen Maria

  32. Anne au Chocolat skriver

    20. november 2011 kl. 15:59

    Kære Maria
    Nej, mælken skal bare bruges som den er! 🙂 Når du koger den, bliver den til karamel (dulce de leche!)
    God fornøjelse, du kan godt glæde dig!!

  33. Benigne Rasmussen skriver

    25. november 2011 kl. 15:32

    Kondenseret mælk kan nu købes i Kvickly, Føtex og Bilka. Købte min i Kvickly idag og skal i krig med Bounty som skal laves til de første adventssøndags gæster. Glæder mig.

  34. Anne au Chocolat skriver

    25. november 2011 kl. 19:08

    Kære Benigne
    Rigtig god fornøjelse og god første 1. søndag i advent (i overmorgen!)

    🙂

  35. Kristine Kjær Schmeling skriver

    27. november 2011 kl. 21:06

    MUMS!
    Det bliver bedre og bedre.
    De skal da helt sikkert prøves.

    Kære Anne!
    Tak for en fantastisk inspirerende og flot blog.

    kh
    Kristine

  36. Anne au Chocolat skriver

    28. november 2011 kl. 12:38

    Kære Kristine
    Mange tak for en fin kommentar 🙂
    Kh Anne

  37. Pernille skriver

    28. november 2011 kl. 14:56

    Hej Anne!
    Det her opskrift lyder for lækker.
    Jeg er ikke helt sikker på om jeg forstår opskriften. Skal mælken og kokosen varmes?
    Ellers skal mælken og kokos bare blandes sammen koldt?
    Super lækker blog forresten, bliver altid fristet!

    Knus og kram fra Pernille.

  38. Anne au Chocolat skriver

    1. december 2011 kl. 08:53

    Kære Pernille
    Kokos og mælk skal bare blandes sammen! Super simpelt 🙂
    God fornøjelse!
    Kh Anne

  39. Mette Christiansen skriver

    6. april 2012 kl. 21:40

    Tak for skøn inspiration til lækkerier til både store og små. Har lige formet små bountyer og desuden lavet karamel med pistacienødder i, så nu mangler der kun lidt chokoladeovertræk imorgen, og så kan påskefrokosten godt komme an 🙂

  40. Stella skriver

    26. juni 2012 kl. 14:32

    Hej! Hvor ser de fine og lækre ud.
    Hvor mange bliver der ca til ud fra sådan en portion?

  41. Anne au Chocolat skriver

    27. juni 2012 kl. 16:17

    Kære Stella
    Tak skal du have! 🙂
    Jeg kan ikke rigtig sige det, da det kommer an på, hvor store/små du foretrækker dem. Men der bliver en del 🙂

    Kh Anne

  42. Louise skriver

    9. oktober 2012 kl. 15:06

    Pisker man massen “i hånden” eller med/på maskine?

  43. Anne au Chocolat skriver

    9. oktober 2012 kl. 15:14

    Kære Louise
    Jeg rører det bare sammen med en ske!

    Kh Anne

  44. Linda skriver

    15. oktober 2012 kl. 20:33

    Hej Anne
    Tak for en skøn blog – jeg nyder at følge med i dine chokoladeeventyr 😀

    Jeg har et lille spørgsmål. Jeg vil gerne sende en portion bountys til min mor på hendes fødselsdag, men tror du de vil overleve turen til Nordjylland fra København? For de skal vel helst opbevares på køl?

    Hilsen Linda

  45. Anne au Chocolat skriver

    15. oktober 2012 kl. 22:54

    Kære Linda
    Ja, de kan sagtens klare sådan en tur! God fornøjelse og tak for din søde hilsen.

    Kh Anne

  46. Louise skriver

    18. oktober 2012 kl. 21:11

    Har netop lavet dem til madklub, og de blev virkelig gode! Utrolig nem opskrift!
    Valgte mælkechokolade i stedet for mørk, og kastede mig ud i temperering af denne. Tror det gik nogenlunde, for chokoladen knækkede, da man bed i den (= mums!)

    Så mange tak for opskriften, Anne. Tror den næste må blive chokoladeballaden – det er jo nærmest et must, når man er tilhænger af din blog 🙂

    Mange hilsner
    Louise

Nyere kommentarer »

Trackbacks

  1. Julegaver, forslag og brainstorming - Side 5 - Jubii Debatforum siger:
    29. oktober 2010 kl. 12:57

    […] […]

  2. Hjemmelavet Bounty - opskrift på hvordan du laver bounty selv siger:
    13. marts 2012 kl. 08:06

    […] Jeg har set inspirationen til opskriften her hos søde chokolade-Anne og hos Maja, som også laver de sødeste chokoladelækkerier. Tjek deres blogge, men jeg må […]

  3. Lækkerier | Bykathrine's Blog siger:
    4. juli 2012 kl. 09:39

    […] anden lækker lille ting jeg lavede den anden dag, er disse bounty-barer https://anneauchocolat.dk/?p=360..  Det er verdens nemmeste opskrift, og de smager skønt og endnu bedre end dem, du køber! Du kan […]

  4. Hjemmelavede bounty barer « Dig og Mig og MAD siger:
    9. juli 2012 kl. 19:26

    […] og lige hvad jeg havde lyst til. Jeg fandt på google ret hurtigt en række opskrifter her, her og her og gik igang. Jeg tog udgangspunkt i deres mål, men det jeg synes er lettest, er bare at […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primær Sidebar

Velkommen til mit univers, som byder på simple skønne kager, vidunderlige chokoladesager og lykkebringende lækkerier med fokus på de bedste råvarer og livsnydelse i lange baner.

I januar 2025 gik jeg over til en glutenfri livsstil, og det kommer også til at afspejle sig i fremtidige opskrifter her på siden. Alle de gamle opskrifter forbliver her selvfølgelig. Og jeg er stadig altid på jagt efter den gode smag.

Kærlig hilsen Anne au Chocolat

E-bogen Glutenfri & Sukkerfri – køb her

lykken-er-is

Search

Copyright © 2025 · Anne au Chocolat · Ophavsret · Sitemap