Ovenstående billede viser kun den halve fornøjelse ved at spise en crème brûlée. Billedet er nemlig taget inden rørsukkeret drysses oven på cremen for derefter at blive brændt (=brûlée) til sprød karamel med en gasbrænder – en såkaldt blowtorch.
Kombinationen af den bløde vanillecreme og den sprøde og letbrændte karamel er guddommelig. Jeg brugte også dette til at eksemplificere mit behov for både sprøde og bløde konsistenser i en dessert i mit tidligere indlæg om, hvad der gør en dessert god.
Ikke desto mindre er den vanillede creme med alle de synlige vanillekorn i sig selv en dejlig fornøjelse. Og jeg har førhen med glæde spist cremen uden den brændte karameltopping.
Vigtig info: det er min erfaring, at man_ikke_kan_lave crème brûlée på pasteuriserede æggeblommer. Oplevelsen bliver bare ikke den samme.
Jeg har gennem adskillige forsøg i tidens løb kreeret min egen opskrift på crème brûlée. Dvs. mængderne er mine egne, men fremgangsmåden har jeg lånt af den franske kok Joël Robuchon.
Opskriften her er til 4 ramekinere, som den på billedet.
3 blommer (hvis M så 4 blommer)
1 vanillestang
55 g sukker
Røres sammen med et piskeris, til sukkeret er opløst. Røre ikke piske.
110 ml sødmælk
250 ml fløde
Tilsæt
Sigt cremen og lad den hvile i en halv time (ikke på køl) og skum af for bobler. Bag ved 95grader i ca. halvanden time eller til cremen har sat sig.
Opbevares på køl indtil karamelliseringen.
Crème brûlée kan serveres solo, men går også godt sammen med eksempelvis en sorbet på nogle lækre frugter og bær.
Mums, det er bare det pureste guf!
Jeg lavede det for et par uger siden og tilsatte et nips lakridspulver. Det var godt nok også lækkert. Hvor har du købt de fine ramekiner?
Jeg har også leget med mange forskellige smage før, men vender altid tilbage til den helt klassiske 🙂
Ramekinerne er fra Frankrig, men du kan købe nogle lignende i Løgismose (dog måske med deres crème brûlée i)
Så simpelt, så godt! Helt enig ang. forskellige smagstilsætninger. Den eneste, der virkelig er klassikeren værdig, fik jeg i Frankrig. Ét enkelt sindssygt krafttigt smagende frisk hindbær i midten.
God idé med hindbær – det giver også lige det syrlige præg til desserten, som jeg elsker 🙂
Mmm, creme brulée… Min favorit er også den enkle, igen og igen. Den eneste, der begynder at ligne er med Lapsang Souchang røget te…
Hej Anne
MMMMMMMMMmmmmmmmmmmmmmmmmmmm!!
Det er bare verdens bedste dessert. Jeg har haft lyst til lige præcis den skønne dessert hele ugen, jeg er nødt til at prøve din opskrift af inden så længe.
Du må have en skøn weekend.
Kh Hanne
Jeg glæder mig til at høre om resultatet, hvis du bruger min opskrift, Hanne 🙂
God weekend lige over
Kh Anne
Det lyder spændende. Hvor har du smagt denne kombination henne, Kim ?
Her Anne.
Jeg synes jo selv, min egen er meget nemmere 😉
Jeg synes jo, den skal være på ren fløde og der er heller ingen grund til at bruge tid på at vente en halv time før den bages, med min opskrift.
http://www.godte.net/2011/03/creme-brulee.html
Men tak for anbefalingen.
Godt at vi har hver vores crème brûlée præferencer! 🙂 Jeg har ikke noget imod at vente en halv time, når jeg slipper for at vaske en ekstra gryde op 🙂 Mht. at bruge udelukkende fløde er jeg ikke enig. Jeg synes at smagen bliver bedre med lidt sødmælk i også. Men når jeg panna cotta (= kogt fløde) kunne jeg aldrig finde på at tilsætte mælk. Men igen, smag og behag 🙂
Alt godt,
Anne
Jep, det har vi.
Jeg synes smagen bliver mere intens, og det cremede bløde indre i en creme brulee bliver bedre, når den er lavet på ren fløde og har fået et opkog. Den sætter sig på en anden måde så.
Gryden ryger bare i opvaskemaskinen 🙂
Hej Anne
Kan det passe, at man slet ikke skal bruge et vandbad i din opskrift? Det ville i hvert fald gøre processen en del mere overskuelig 🙂
KH Anne
Kære Anne
Det er helt korrekt 😉
Alt godt
Anne
Kære Anne,
Kan det passe, at cremen ikke skal koges op e.a.? Det lyder da afsindigt nemt? Og den har nemt ved at sætte sig uden at forblive sjask?
Kh,
Mie
Så er jeg her igen 😉 Jeg kunne selvfølgelig ikke vente og kastede mig ud i opskriften – og manner, den er god! Blød, cremet og let på én og samme tid. Tusinde tak! Måtte dog skrue op på både 110 grader og have ramakinerne i ovnen i lidt over to timer før de så meget som gad tage form.
Kære Mie
Ja, man skal alligevel have lidt tålmodighed med den nemme opskrift på grund af den lange bagetid, men jeg er glad for, at du kun lide den 🙂
Kh A
Jeg har lovet og lave dessert til en fødselsdag og skal selvfølig lave denne gude skønne dessert. Det er også min søns ynglings dessert og da en sød kollega hørte at jeg skulle lave den ville hun også smage, hun har aldrig smagt creme bulee og det skal hun jo.
Jeg glæder mig til og prøve din opskrift da den virker rimlig nem.
Kære Katja
Rigtig god fornøjelse med crème brûléen 🙂 Husk at den skal have ret længe i ovnen.
Kh Anne
Hej Anne 🙂
Faldt tilfældigvis over denne opskrift(og din skønne blog!) da jeg søgte efter en god og nem opskrift på creme brulee. Jeg var nemlig så heldig at få skåle og torch i julegave – så det skulle jo afprøves. Har aldrig lavet det før, men må sige det var en succes 🙂 Det var SÅ lækkert og selv kæresten, som var enormt sukkertræt efter juledagene, kunne ikke modstå dem. De skal helt sikkert prøves igen og opskriften er blevet skrevet ned så jeg er ikker på jeg altid har den 🙂
Tak for nogle skønne opskrifter – kan se jeg har lidt at gå i gang med, jahhh 🙂
Mvh Charlotte
Ps. Kom til at lave dine brownies med hvis chokolade i dag til julefrokosten – glæææder mig til at smage den, den dufter i hvert fald himmelsk.
Kære Charlotte
Tusind tak for en super dejlig kommentar!
Det glæder mig at høre, at du synes om bloggen og ikke mindst crème brûlée’n.
Ha’ et dejligt nytår og kommentér gerne en anden gang 🙂
Kh Anne
hej…
prøv at komme en tsk. nescafe’ i , isteden få vanillie og kom en smule cogac over rørsukkeret og brænd det af ved borderet………. det ser flot ud og smager super godt. en lille kugle is eller lidt frisk frugt til er heller ikke af vejen.
Kære Bente
Det lyder som en spændende version 🙂
Godt nytår!
Hej Anne
Tak for denne super nemme opskrift og velsmagende. Min elleve årige datter er dig dybt taknemmelig. Da jeg fortalte at opskriften bag hendes yndlingsdessert var så nem og træffesikker, var hendes prompte kommentar – jaaa, nu kan vi få det rigtigt tit. NEMLIG
Kære Alice
Jeg er super glad for at høre, at crème brûlée’n har vakt glæde både hos dig og din søde datter 🙂
Kh Anne
Hej Anne 🙂
Opskriften ser nem og lækker ud, den vil jeg prøve i weekenden. Dog får jeg en gæst som ikke tåler æg, og har forgæves forsøgt at lede efter ægge-fri creme brulee på nettet, tror du det vil kunne laves med andet end æg ? Kunne ikke forestille mig at det gav den ønskede effekt.
Ellers laver jeg 3 stk af din lækre creme brulee og noget andet lækkert i skålen til ham 😉
Tak for opskriften
Mvh Anne
Kære Anne
Jeg vil prøve din opskrift i weekenden. Men mangler oplysning om selve karmeliseringsprocessen, hvor meget sukker bruger du og skal det være hvid eller rørsukker ?
Kh Ulla
Kære Ulla
Det lyder dejligt 🙂
Du kan bruge både alm. sukker og rørsukker, alt efter hvad du har (lyst til).
Jeg dækker hele cremen med sukker og fjerner sukkeret i overskud ved at ryste ramekinerne lidt på siden så det løse sukker drysser fri og ned i en skål til senere brug eller i skraldespanden.
Giver det mening ?
Kh Anne
Hej
Kan man helt sikkert undlade at bruge past. æg??
Jeg er lidt en kylling med rå æg ;).
Mvh
Christina
Kære Anne
Jeg har lige brug for din erfaring, da min brulee helt mislykkedes. Ovenpå så konsistensen fin ud, men ved første skefuld kunne man se at bruleen skilte sig ad og var lidt vandet. Jeg syntes den smagte fin, men mine gæster gav op pga konsistensen. Har du en ide til hvad jeg gjorde forkert. Skulle den have haft længere tid i ovnen eller var jeg ikke god nok til at skumme af for bobler ?
Er frisk på at prøve igen, men vil bare lige høre om du også har prøvet at den skiller ad ?
Kh Ulla
Kære Christina
Ja, det vil jeg bestemt mene, at man kan!
Cremen bliver jo opvarmet over de 75 grader og desuden har danske æg været salmonella-frikendt de sidste par år.
Kh Anne
Kære Ulla
Det er jeg ked af at høre! Jeg har desværre ingen idé til hvad der kunne have været gået galt, hvis du ellers fulgte opskriften.
Jeg håber, at du har mod på at prøve den igen, da den er super simpel og meget lækker, når resultatet er rigtig. Men ellers er der jo et hav af andre crème brûlée opskrifter derude, som du også kan prøve!
Pøj pøj med det.
Kh Anne
Kære Anne
Plejer dine vanillekorn at ligge i hele cremen eller falder de til bunds – det gør de nemlig altid for mig….
Bedste hilsner Trine
Hej Anne.
Jeg Google creme brulee opskrifter og endte med at følge din opskrift.
Den var super lækker og nem. Den bliver helt sikkert brugt igen 🙂
Martin
Kære Martin
Tusind tak for en dejlig hilsen. Det glæder mig at høre, at min crème brûlée hittede hos dig 🙂
God søndag.
Kh Anne
Jeg kørte en test på opskriften da jeg skal lære at lave en god brulee til en champagneaften senere på året, og den sad lige i skabet! Det bedste er at den er så nem at lave! Jeg glæder mig til at imponere vennerne med den.
Jeg fandt dog 55 g sukker lige en tand for sødt, kan man komme lidt mindre i uden at det går ud over konsistensen?
Meget begejstrede hilsner fra Aedan 🙂
Kære Aedan
Det glæder mig at høre 🙂 Jeg er sikker på, at du godt kan reducere sukkermængden lidt, uden at det ændrer konsistensen. Men du kunne evt. også vælge at servere noget med lidt frisk syrlighed til – så som en kompot af danske æbler eller bær?
Æblerne kunne jeg i hvert fald sagtens forestille mig sammen med champagne 🙂
Kh Anne
Tak for en dejlig opskrift. Den er nem og velsmagende.
Jeg har fået lavet for mange denne gang. Kan creme brûlée fryses+ Hvorlænge holder den i køleskabet. Jette
Hej.
Vi skal prøve din creme brulee til nytårsaften.
Kan der bruges laktosefri fløde og mælk?
Yngstesønnen kan ikke for godt tåle alm mælk.
Hilsen
Pia
Kære Pia,
Jeg har desværre ingen erfaring med laktosefri fløde eller mælk, men jeg synes bestemt, at det er værd at prøve 🙂
kh Anne
Hej Anne
Kan man bruge rørsukker i stedet for sukker? 🙂
Hilsen Victoria
Hej
I frygt af at komme til at lyde dum, bliver jeg nødt til
at spørge hvad det vil sige at skumme af for bobler,
ja okay boblerne skal væk men hvordan?
Hejsa,
Hvor længe kan creme brulee holde sig i køleskabet? Kan man lave forberedelserne onsdag og så strøg med sukker og karamellisere samt spise om fredagen. Altså kan de holde sig et par dage i køleskabet??
/Majken
Hej Majken
Det kan du godt ja 🙂
Kh Anne
Hej Anne
Denne opskrift lyder nem, kan man evt. bruge vanillesukker i stedet for stang? Og hvis, hvor meget ?
Glæder mig til at prøve den
Kære Swp
Den er også super nem og god. Du kan i teorien godt bruge vanillesukker, men lige præcis til en crème brûlée, hvor vanillens smag er så vigtig, vil jeg klart foretrække en ægte vanillestang frem for -sukker.
kh Anne
Hejsa,
Tak for en inspirerende blog!
Creme Brullé er en af mine store favoritter:) Jeg har kun prøvet at lave versioner med fløde og uden mælk. Det virker dog tiltalende at lette det lidt fedt smag med sødmælk. Prøver det helt sikkert næste gang.
Lige med hensyn til at opløse sukkeret i æggeblommerne, så får man ikke pisket så meget luft ind i massen, hvis det byttes ud med flormelis. Og det går hurtigere:)
Jeg følger fortsat din fine blog og glæder mig til den danske bærsæson rammer os.
Kære frk. Andersen
Selv mange tak for en inspirerende kommentar 🙂
God pinse.
Kh Anne
Hej Anne
Super lækker blog – jeg er vild med desserter, så bruger din blog flittigt 😉
Jeg har brugt denne opskrift som basis, men varieret med lidt lakridspulver og så råsyltede solbær i bunden, under cremen. Det blev virkelig lækkert. Selvom den originale nu heller ikke er at foragte 😉
Jeg kan, uanset hvad, virkelig godt lide din opskrift – den er ikke ligeså tung som dem på ren fløde.
Hej
Lyder spændende men jeg kan ikke forstå opskriften? Skal mælk og fløde ikke varmes op eller hælder jeg det bare i æggene?’ Jeg ved heller ikke hvordan jeg kommer af med boblerne? Kan jeg lave den dagen før?
Håber du har tid til at svare.
Med venlig hilsen
Lis