I går havde jeg familien på besøg til boeuf béarnaise og de her små macarons au chocolat, som vi fik til den dejlige Coffee Collective kaffe. Jeg har skrevet om dem før og om hvilken særlig glæde, de tilfører mig. Inden I kaster jer ud i macaron-eventyret, anbefaler jeg jer at kigge på denne fine guide fra en anden passioneret macaron-pige
Her er min opskrift:
80 g æggehvider (2-3 stk), stuetempererede
200 g flormelis
20 g sukker
100 g mandelmel
15 g kakao
Bland flormelis med mandler og kakao. Si blandingen i en skål. Pisk hviderne indtil næsten helt stive, tilsæt sukker og pisk videre til helt stift.
Fold mandelblandingen i hviderne lidt ad gangen, indtil blandingen er homogen. Hæld blandingen i sprøjtepose med en 11 mm tylle og sprøjt ud til små runde cirkler på en bageplade med bagepapir/silpat dejen. Lad de ubagte macarons tørre i 10-15 minutter inden de bages ved 160grader i 12-15 minutter. Lad dem hvile i et par minutter inden de fjernes fra bagepapiret.
Chokoladecreme:
70 g chokolade, caraïbe
70 ml fløde
Bring fløden i kog og smelt den hakkede chokolade deri. Køl helt af og pisk cremen let. Smør/sprøjt den på den ene macaron og læg den anden over på.
Opbevar de små macarons på køl indtil servering!
Mums…og tak for opskriften, jeg har ledt efter en der får kan give den helt rigtige form . Hvor mange macarons bliver der af opskriften ?
Hej Gitte, det var så lidt 🙂 Opskriften giver 15-20 alt afhængigt af størrelsen!
Mums…skal da efterprøves allersnarest, altså!
Succes:) en virkelig god opskrift
Sådan Celine! Det glæder mig at høre 🙂
Det kan jeg næsten ikke vente med at prøve.
Var hos La Glace og købe en pakke af deres franske makroner i fredags. Mmmm, og nu har jeg lyst til at prøve selv med din opskrift. Heldigvis har vi en masse fødselsdage i april, så er der en god anledning der (ikke fordi man nødvendigvis behøver en anledning) 😉
Jeg har lavet en omgang macarons efter din opskrift, og de smager schön..men! hvordan får du de små fine blonder på siden af kagerne??
Og opbevarer du dem i køleskab når de er færdige? Jeg synes de bliver en smule bløde, men det er måske også meningen…?
Hej Mette, “de fine blonder” burde komme helt af sig selv, når du lader dem hvile inden bagning. Prøv evt. at lade dem hvile 10 min. mere næste gang.
Altså normalt når mine macarons aldrig at være længe på køl (de bliver spist samme dag :-)) Men ja, de skal helst opbevares på køl pga. chokoladecremen. Hvis du ikke vil have at de bliver bløde, kan du jo vente med at samle den, til de skal serveres ?
Faktisk lod jeg dem tørre i et par timer (et tip fra en anden opskrift) men ingen blonder. Kan det være fordi jeg ikke brugte den rigtige tyl?
Klart med chokoladecremen, og tænk – de er spist og det hele nu 🙂
Det kan godt være at problemer har med tyllen at gøre. Men ellers er det også meget vigtigt at følge opskriften til punkt og prikke. Prøv igen, er sikker på at det lykkes 🙂
ved nærmere eftertanke tror jeg i øvrigt, at du skal nøjes med at lade dem hvile et højst et kvarters tid! 🙂
ved nærmere eftertanke er det forresten heller ikke supervigtigt – de har stort potentiale som påskeæggeerstatning, og ungerne (store som må) er herreligeglade med blonder. “Er der flere af de der kiks?” skal klart lave dem igen lige om snart 😛
Mmmm, sikke godt de macarons smagte! hele familien var vilde med dem…
Jeg havde dog store problemer med at få dem af bagepapiret da de hang meget fast og derfor blev resultatet ikke helt vellykket;(
Hvad kan det skyldes?
Kære Marina,
Jeg plejer ikke have problemer med at få macarons til at slippe papiret. Kan det skyldes, at du ikke har ladet dem køle nok af, før du prøvede at fjerne dem ?
Jeg kan til en hver tid også anbefale dig at investere i en gummemåtte (silpat) – så får du med garanti ikke det problem en anden gang!
Alt godt,
Anne au Chocolat
hej 🙂
så vidt jeg kan læse mig frem til, er mandelmel ikke noget man kan købe i danmark. hvordan kan man få fat på det?
Hej Anna,
Du kan købe det i Meyers Deli/Magasin. Ellers i Inco, hvis du kender nogen med kort dertil!
🙂
Hej Anne !
Min blev hule:( hvad kan det skyldes?i den anden portion sprækkede de :S hvad gør jeg forkert?
Hej Sidsel,
Det lyder mærkeligt! Kan det have noget med den måde, du sprøjtede macarondejen ud på ? Og lod du dem hvile på bagepladen inden du bagte dem ? Prøv igen 🙂
Alt godt,
Anne
Hej Anne
Lige for tiden bor jeg i Frankrig og min veninde og jeg har fået et lille flip med disse lækre små kager. Et godt tip jeg fik dernede er at du skal banke under bagepladen når du lige har sprøjtet den på pladen – det skulle nemlig være med til at fjerne luften i dem. Håber det lykkes!
Tusind tak til Anne for en opskrift på dansk, for nu kan familien også afprøve dem 😀 !
– Mia (som absolut er helt vild med chokolade-, vanilje-, karamel- og hindbær macarons <3 ) – Kan du måske smide en opskrift ind med karamel og vanilje?
Jeg har hørt, at man kan erstatte mandelmelet med marcipan 🙂
Spændende! 🙂 Jeg har fem poser mandelmel herhjemme, så jeg bruger dog nok lige dem først, inden jeg eksperimenterer med mandelmelet 🙂
Hej, man kan købe mandelmel hos Fru Hurup i Lyngby. Tjek evt. hjemmesiden http://www.fruhurup.dk 🙂
Tak for en fantastisk blog!
sille
Hej…
Hvis de første skal spises dagen efter. (F.eks. kl. 12.00) – … kan jeg så lave dem aftenen før eller bliver det ikke godt?
Kan ikke nå det om morgenen nemlig. :-/
Håber at høre fra en med erfaring i macarons. 😉
Hej Therese,
Du kan sagtens lave macarons dagen før, så længe du opbevarer dem i køleskabet. Du kan evt. også vælge at vente med at samle dem til selve dagen! Held og lykke
Hej Anne
Har lige forsøgt at lave dem i dag – og det gik helt galt!!! I to omgange endda. Selvom jeg virkelig forsøgte at vende det tørre i hviderne, så var det som om der var alt for meget tørt, og det hele klaskede sammen. Øv. Hvad gør jeg mon galt?
Hilsen Maja
Kære Maja
Øv, det er jeg ked af at høre! Altså klaskede dejen sammen inden du sprøjtede den ud på bagepladen ?
Hej Anne!
Jeg er en pige på femten, som synes du er vildt sej!
Jeg elsker at læse din blog! – Nogle gange, når du beskriver en ting, føler jeg nærmest, at jeg selv sidder og spiser det, fordi du beskriver tingene så smukt! 🙂
Jeg har længe villet skrive til dig, fordi jeg bare synes du er så sej.. Men jeg har ikke vidst, hvad jeg skulle skrive.. Men da jeg har et spørgsmål angående de her macarons, tænkte jeg, at jeg lige måtte smide en hilsen med. 🙂
– Mit spørgsmål er egentlig – Kan jeg bruge din opskrift, men måske lave dem neutrale, også putte noget hindbær – smørcreme/fromage imellem?
Eller ville du gøre noget andet? 🙂
Mange hilsner – Marie.
Kære Marie
Jeg blev så glad for at læse din dejlige kommentar til min blog. Det betyder meget at vide, at du er der ude og at du synes om min blog og mine indlæg 🙂
Det lyder til, at du har ret godt styr på den søde verden, og jeg tør derfor roligt sige ja til dit eget forslag med hindbær-macarons 🙂
Lad mig endelig vide, hvordan de bliver og kommenter gerne en anden gang. Vil glæde mig til at høre fra dig!
Alt det bedste,
Anne
Hej igen!
Jeg har ikke lige haft tid til at skrive om hvordan mine macarons blev, da jeg har en del eksamenslæsning, men nu fandt jeg tid. 🙂
Egentlig fejlede smagen intet, men jeg aner ikke, hvad der er gået galt.. Kun den ene del af pladen fik “fødder”, mens de andre blev helt flade og “krakleret”…
Jeg vidste ikke, hvornår de er færdige.. Hvordan kan man egentlig se det? Men mine var meget skrøbelige og “tyggegummi-agtige”.
Måske var mine æggehvider ikke helt stuetempereret, eller også var nødderne ikke blendet fint nok? 🙂
Men hvad har jeg gjort galt??
Jeg håber de bliver bedre næste gang.
Kærlig hilsen Marie.
Hej Marie
Jeg har haft det på samme måde med eksamenslæsning, men NU har jeg sommerferie og nu får du mit svar 🙂
Der kan være mange grunde til, at kun den ene plade lykkedes. Det kan være temperaturen, placering i ovnen, eller muligvis måden de er sprøjtet ud på. Mine plejer at lykkes. Har du læst guiden også ? Det virker mærkeligt hvis det har med hviderne eller mandlerne at gøre, hvis den ene plade altså lykkedes godt for dig ?
Kh Anne
Hej Anne
Sikke en pragtfuld blog! Min mand og jeg skal holde barnedåb for vores lille datter, og jeg kunne tænke mig at bage disse lækre kager i røde farver. Er ude i at forsøge med hindbær eller solbær- kender du nogle opskrifter herpå?
Kære Camilla
Jeg er lige kommet hjem fra en uge i Skagen uden computer, derfor får du først mit svar nu!
Hindbær er en god idé! Hvad med at prøve denne her opskrift: http://marvwoodhouse.com/2010/03/raspberry-macarons/ ? 🙂
Kære Anne,
Jeg har nyligt været i Frankrig, og er blevet endnu mere bidt af Macarons end jeg var i forvejen.
Jeg er nu så småt ved at være klar til at kaste mig ud i projektet selv at bage dem, efter research i lange baner, men to spørgsmål higer mig stadig:
– jeg har hørt om både farvestof i pulverform og i væskeform (som frugtfarve), men hvad er bedst?
– er det muligt, og kan det økonomisk betale sig, selv at lave sit mandelmel?
Venlig hilsen, Sofie
p.s.: hvilket eminent blog-navn 😉
Jeg har smagt dem på arbejde… men hvor køber man mandelmel og kan man bruge noget andet i stedet for—de smager bare godt..
Kære Laila
Du kan købe mandelmel i Magasin Mad&Vin, Inco og hos Fru Hurup i Lyngby (blandt andet). Du kan også lavet det selv ved at smutte mandler og blende dem fint.
God fornøjelse og held og lykke.
Kh Anne
Hej:)
Jeg er efterhånden blevet macaronbagningsekspert efter utallige omgange macarons af alle mulige slags. Hvis det er ok, vil jeg gerne gi’ et muligt svar på, hvorfor folk ikke får fødder på deres macarons:)
Når kagerne er i ovnen, så udvider luften sig og de “løfter” sig og får fødder. Hvis man rører dejen for meget, så slår man al luften ud af den og så er der ikke noget at lave fødder af. Jeg plejer at lade dem tørre i en times tid, så de ikke er klæbrige at røre ved mere, for så er man sikker på, at luften ikke udvider sig opad igennem “skallen”, men nedad, så fødderne kommer under kagen.
Hvis de krakelerer kan det være fordi de ikke helt har tørret nok eller ovnen har været for varm..
Hej Anne.
Jeg glæder mig meget til at lave dine macarons. Jeg vil dog også prøve at lave nogle med hindbærsmag. Hvad vil du forslå, at jeg skifter kakaopulveret ud med i ‘bollerne’?
På forhånd tak!
Vh Julie
Hej alle
Mandelmel har jeg altid fået at vide, er blot mandler, der er malet fint eller blendet fint. Det kan man jo nemt gøre selv, så ingen grund til at give ekstra penge for at andre forarbejder mandlerne for én.
Glæder mig til at prøve Annes lækre macaron opskrift.
Var i Paris i foråret og købte med hjem i lange baner af de skønne sager til glæde for familie og venner.
Mvh
Anne-Mette
til dem der ikke lige bor i nærheden af de butikker der er nævnt kan mandelmel købes online… se evt dette link : http://www.helsebixen.dk/shop/mandelmel-500-gr-7795p.html . Laduree i Paris laver deres chokolade creme med 150 gr fløde som de bringer i kog. og 162 gr .mørk chokolade 71-75% og 37 gr usaltet smør. man hakker chokoladen fint hælder fløden over når den er bragt i kog og til slut rør man smøret ud i den varme blanding så den smelter med i , det giver en enormt lækker creme :0)
Hej Anne,
Super gode opskrifter – de bringer glæde i Casa Schweiz hver gang!!
Vil lige høre om du har et tip til champagne fyld?
Kære Tanja
Tusind tak 🙂 Jeg har ikke selv prøvet at lave champagne macarons, men jeg fandt lige denne her http://melangerbaking.com/2009/06/20/champagne-macarons/ . Var det mon noget ? 🙂
Kh Anne
Hej Anne
Jeg faldt tilfældigt over din blog og blev inspireret til at prøve at bage selv. Jeg googlede mandelmel for at bestille det og fandt denne side hvor man fra samme firma kan købe sukker uden kalorier.
http://www.helsehelse.dk/shop/funktionel-mad-1154c1.html
Er der nogen der har prøvet at bage med andet end sukker? det lyder næsten for godt til at være sandt. Alt det sukker her det jo med at sætte sig de forkerte steder:-)
Kære Anne
Kort og godt: TAK!!
Jeg afprøvede dem i aftes..de var jo FANTASTISKE! Lavede bundene med sort farve og anis olie – cremen med orange farve og appelsinolie – hooolllyyy mother…sikke nogle godbidder. Har linket til dig i blogindlægget – den opskrift fungere jo MAX
Skal helt klart eksperimentere med farver og smag i dag.
Tak for en dejlig blog. God weekend
Signe