E-bog - Glad Morgenmad - Køb her
  • Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Anne au Chocolat

Madkærlighed en masse

  • Hjem
  • Opskrifter
  • Om mig
  • E-bog Glad Morgenmad

Opskriften på den hemmelige Gulerodskage

4. november 2011 af Anne au Chocolat 392 kommentarer

Denne her gulerodskage har jeg glædet mig som et lille barn til at dele med jer. Meget længe! Kagen stammer fra min tid i køkkenet hos caféen og delikatessebutikken Secret Kitchen, hvor jeg arbejdede i flere år ved siden af studiet. Jeg bagte kagen ugentlig efter min dejlige chef Carstens opskrift. Kagens popularitet var uden sidestykke, og jeg har længe taget mig mod til at spørge, om jeg måtte dele opskriften med jer, mine søde læsere. Jeg troede, at den var top secret, men da jeg endelig spurgte, fik jeg straks et “selvfølgelig må du da det” tilbage fra Carsten, som nu er bosat i London og lever af at indrette de fineste lækre hjem og kontorer. Se de smukt indrettede rum lige her på hans hjemmeside.

Så nu får I opskriften! Hvad gør denne kage over the top fantastisk?, sidder I garanteret og tænker. Jo ser I, gulerodskagen her er den mest svampede, syndigt saftige og skønt krydrede kage af sin art, jeg nogensinde har smagt. Den er lækkerhed på lækkerhed på lækkerhed. Forstår I budskabet ? 🙂
Kagen behøver hverken fyld eller topping for at være lækker, men jeg kan nu godt lide lidt crunch og et fint syrligt modspil. Derfor har jeg tilføjet hakkede valnødder (og rosiner, selvom mange mener, at det er totalt no-go i bagværk, men så kan I jo bare udelade rosinerne. Jeg elsker dem!) og lavet en dejlig syrligt sød creme af flødeost, citron, flormelis og smukke sorte vanillekorn.
Og så er opskriften så simpelt skruet sammen, at alle kan være med! Se selv nedenfor.

Kagen laves sådan her

3 æg
1 1/2 dl smagsneutral olie
450 g brun farin
210 g mel
300 g gulerødder, groftrevet
1 1/2 tsk bagepulver
2 tsk kanel
2 tsk stødt nellike
1/2 tsk salt
100 g valnødder, hakkede (kan undlades)
2 dl rosiner (kan undlades)

Rør alt sammen i en skål. Hæld dejen i en rund form (ca. 22 cm i diameter) foret med bagepapir. Sæt kagen i en kold ovn og bag i 70 minutter ved 180 graders varmluft.

Flødeostecremen laves sådan

200 g flødeost
2 spsk vand prøv at undlade vand, hvis I synes, at cremen bliver for tyndtflydende!
60 g flormelis
1/2 stang vanille, korn af
3 tsk fintreven citronskal
3 tsk citronsaft

Pisk det hele sammen til en homogen creme og fordel på den afkølede kage.

God fornøjelse og god weekend 🙂

Skrevet i: Kager Tags: creamcheese, flødeostecreme, gulerodskage, Secret Kitchen

Previous Post: « Saltet kokosis (drømmekage-is) på Chai Wong
Next Post: Amerikansk slik fra Mademoistella »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Anne au Chocolat skriver

    3. maj 2017 kl. 22:46

    Ej hvor lyder det lækkert. Så god idé, Betina!

  2. Line skriver

    9. maj 2017 kl. 18:17

    Hvor mange muffins bliver der til af en alm. Portion?

  3. Agathe skriver

    31. maj 2017 kl. 08:30

    Mums den ser lækker ud! Den skal jeg da prøve i weekenden til min datters fødselsdag. Kan den mon holde sig frisk, hvis jeg bager den dagen før? Og hvordan opbevares den så bedst? 🙂

  4. Anne au Chocolat skriver

    1. juni 2017 kl. 08:11

    Kære Agathe,
    Det kan du sagtens gøre 🙂

  5. Cecilie Thorning Jacobsen skriver

    9. august 2017 kl. 21:34

    kære Anne – tak for en god opskrift.
    Jeg laver ennt med lidt mindre brun farin og tranebær.
    Har du prøvet at fryse kagen ?

  6. Anne au Chocolat skriver

    10. august 2017 kl. 21:33

    Kære Cecilie,
    Velbekomme 🙂 Ja man kan sagtens fryse den!

  7. Caroline skriver

    22. august 2017 kl. 22:17

    Hvor meget ville du gange op med til en bradepande? 3 gange? 🙂 skal lave den til mine kollegaer, altså ca. 60 mennesker, og den ser så lækker ud!

  8. Anne au Chocolat skriver

    22. august 2017 kl. 22:26

    Kære Caroline,
    Ja 3 gange ville jeg nok lave 🙂
    God fornøjelse!
    Kh Anne

  9. Linnea skriver

    1. september 2017 kl. 18:42

    Hej Anne

    Vil jeg kunne bruge (smeltet) smør frem for olie i opskriften eller vil det ødelægge konsistensen?

    Bedste hilsner
    Linnea

  10. Zippora skriver

    2. september 2017 kl. 18:30

    Jeg har lige bagt denne gulerodskage, og studsede over at den skal have 70 min i ovnen…. Jeg synes godt nok at det er meget lang tid!! Jeg kiggede til den efter 40 min og den virkede færdig og var faktisk ved at blive en anelse sort i kanterne, så jeg tod den ud.

    Jeg har ikke smagt på den endnu, da den skal med til en fest i morgen, så det er spændende hvordan den er. Jeg har bagt gulerodskage mange gange, men synes jeg ville afprøve en ny opskrift.

    Er det en fejl at der står 70 min???

    Mvh. Zippora

  11. Rikke skriver

    3. september 2017 kl. 12:14

    Hej Anne 🙂 Hvorfor bruger du ikke smør i din flødeostcreme? Når jeg søger andre steder tilføjer de altid smør.

  12. Line Krogh-Nielsen skriver

    10. september 2017 kl. 14:19

    Hej Anne
    Jeg vil give mig i kast med din lækre kage idag. Jeg tænker at gange den med 3 og bage den i bradepande – men tænker du så at det stadig er samme bagetid og ved samme varme?

    Mvh. Line

  13. Anne au Chocolat skriver

    12. september 2017 kl. 15:42

    Kære Line,
    Jeg beklager sent svar. Håber, at det lykkedes 🙂
    Kh Anne

  14. Laila Jensen skriver

    17. november 2017 kl. 12:58

    Har bagt denne gulerodskage flere gange. Den er altid en succes.

  15. Danijela skriver

    5. december 2017 kl. 21:07

    Kam den laves uden farin sukker , erstattes med hvad og hvormeget ?

  16. Danijela skriver

    5. december 2017 kl. 21:07

    Kan den laves uden farin sukker , erstattes med hvad og hvormeget ?

  17. Anne au Chocolat skriver

    6. december 2017 kl. 22:14

    Kære Danijela,
    Ja du kan lave den med halvt sukker og halvt sirup i stedet fx. 🙂

  18. Dorthe skriver

    3. april 2018 kl. 22:50

    Kære Anne, tusind tak for ENDNU et bagehir af en opskrift. Mums. Jeg prøvede denne gang og erstatte halvdelen af den smagsneutrale olie med den nye mandel og kokosolie fra Becel og det smagte helt fantastisk. Bare en ide, hvisdu en dag får lyst til lidt kokos krydderi-variant ??

  19. Mia skriver

    29. juli 2018 kl. 23:26

    Hej Anne, kan kagen bages i en ovn uden varmluftsfunktion, eller påvirker det resultatet? ?

  20. Anne au Chocolat skriver

    30. juli 2018 kl. 08:18

    Kære Mia,
    Det kan den sagtens! Måske den skal bage lidt længere så 🙂

  21. Vibeke skriver

    2. september 2018 kl. 20:43

    Super lækker 👌🏼

  22. Vimala skriver

    28. november 2018 kl. 14:07

    Jeg kunne ikke finde min opskrift og fandt så din. Den er fuldkommen magen til den kage, jeg bage flittigt i 80’erne, så det er en temmelig kendt opskrift. Vist nok set første gang i et ugeblad. Men jeg plejede at putte kanel i også. Nu er det jo jul, så hvorfor ikke 😉

    Den er i al fald god og nu kommer den i kogebogsmappen endnu engang 🙂

  23. Anne au Chocolat skriver

    3. december 2018 kl. 10:26

    Kære Vimala
    Det er da sjovt 🙂

  24. Kirsten Sørensen skriver

    3. marts 2019 kl. 19:35

    Gulerodskage ved 180 grader varmluft i over en time er ALT for lang tid. Min kage var sortbrændt hele vejen rundt efter kun 45 minutter, og kagen var helt færdigbagt, også indeni på midten. Det, der ikke var brændt, smagte rigtig godt; så en lækker kage, da det brændte var skåret fra.
    Jeg flækkede kagen og lagde den sammen med abrikosmarmelade. Ovenpå kom icing og økocitrus revet skal.

  25. Bettina skriver

    9. november 2019 kl. 18:15

    Den står i ovnen og nøjjjj hvor den dufter.
    Glæder mig simpelthen som et lille barn til juleaften. Mange år siden jeg sidst har bagt den.
    Og den oste topping er bare sindsyg lækker. Glæder mig til at guffe kage med en fantastisk kop kaffe til her om et par timer.👌👌

  26. Anne au Chocolat skriver

    10. november 2019 kl. 16:38

    Kære Bettina
    Sikke en dejlig besked at få 🙂
    Kh Anne

  27. Pia Risom skriver

    24. november 2019 kl. 09:26

    Kan man bage den glutenfrit? Venligst Pia

  28. Anne au Chocolat skriver

    24. november 2019 kl. 14:31

    Kære Pia,
    Ja muligvis. Har ikke prøvet 🙂
    Venligst
    Anne

  29. Vibe skriver

    10. februar 2020 kl. 13:16

    Kære Anne,
    Hvor mange personer er der til i denne opskrift?
    Dbh. Vibe

  30. Anne au Chocolat skriver

    14. februar 2020 kl. 14:50

    Kære Vibe,
    10-12 personer 🙂
    Kh Anne

  31. Sidsel Marie Hegnsvad Drengsgaard skriver

    16. april 2020 kl. 15:52

    Jeg synes, kagen er alt for sød!

  32. Julie skriver

    9. september 2020 kl. 12:46

    Er 70 min ikke for lang tid? Eller? P

  33. Anna skriver

    20. september 2020 kl. 16:55

    Mega god opskrift! Min familie elsker den her kage😋 Tak for at dele den med os❤️

  34. Lise skriver

    17. marts 2021 kl. 00:02

    Hej.
    Jeg kan se flere kommentarer der er magen til det spørgsmål jeg har. De kommentarer er nogle af de eneste du ikke har svaret på – hvorfor ved jeg ikke.

    Spørgsmålet er, om det ikke er for lang tid i ovnen ?

    Mvh. Lise

  35. Nat skriver

    5. august 2021 kl. 17:42

    Jeg har tænkt at lave denne kage til barnedåben for min søn – hvor mange personer er der til i én kage? 🙂

  36. Anne au Chocolat skriver

    5. august 2021 kl. 21:23

    Det lyder dejligt! Jeg ville sige 10-12 personer 🙂

  37. Tina Østerbye skriver

    30. oktober 2021 kl. 09:31

    Kan man evt lave den med squash istedet for gulerod

  38. Anne au Chocolat skriver

    31. oktober 2021 kl. 19:18

    Det tænker jeg godt 🙂 Men jeg har ikke prøvet det!

« Ældre kommentarer

Trackbacks

  1. Gulerodskage med lime hvid chokolade cream cheese frosting - Anne au Chocolat siger:
    18. maj 2017 kl. 12:24

    […] Gulerodskagen er en variant er denne her helt fantastiske (som i verdens-bedste-fantastiske) gulerodskage. […]

  2. Gulerodskage - helt perfekt! - Bagvrk.dk siger:
    9. februar 2018 kl. 15:09

    […] på gulerodskage. Jeg plejer at bage “Den hemmelige gulerodskage” fra Anne au Chocolat (se hendes blogindlæg lige her), men når jeg nu kigger på opskriften, ender jeg altid med at rette noget […]

  3. Citronmåne til et smukt fad - Bagvrk.dk siger:
    9. februar 2018 kl. 15:49

    […] en lækker hjemmeside, kender du den? Hun har den dejligste opskrift på gulerodskage (den hedder Den hemmelige gulerodskage, hvis du mangler en god opskrift), og fornylig lavede hun et blogindlæg med en citronkage med […]

  4. Den bedste gulerodskage - Emma Olsen siger:
    11. februar 2019 kl. 18:44

    […] skal leve af bønner og kål hver dag. Der er trods alt også gulerødder i 🙂 Opskriften er fra anneauchocolat, en meget inspirerende blog, tjek den ud! Som topping lavede jeg en creme af flødeost, citron, […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primær Sidebar

Kære alle, jeg holder pause fra bloggen men er aktiv på min instagram. Alle mine opskrifter er her stadig, og har I spørgsmål til dem, så send en mail til annemoltkedahl@gmail.com .

Velkommen til mit univers, som byder på simple skønne kager, vidunderlige chokoladesager og lykkebringende lækkerier med fokus på den gode smag, de bedste råvarer og livsnydelse i lange baner. Jeg lever efter devisen: søde sager er sunde for sjælen.

Kærlig hilsen Anne au Chocolat

E-bog – Glad Morgenmad – Køb her

E-book – Good Mornings – Buy here

lykken-er-is

Search

Følg mig på Instagram

Life, lately 🤍 Life, lately 🤍
Som lovet, mine fastelavnsboller 💖 Gem den gern Som lovet, mine fastelavnsboller 💖 Gem den gerne 🏷

Dej:
175 ml sødmælk
20 g gær
30 g sukker
2 æg
150 g smør, blødt
1/2 tsk. stødt kardemomme
ca. 500-550 g hvedemel
1 tsk. salt

Vaniljecreme:
200 ml sødmælk
1 vaniljestang
7 g maizena
50 g sukker
2 æggeblommer

Remonce:
60 g marcipan 
60 g blødt smør
60 g sukker
40 g mørk chokolade 

Æg til pensling

Topping:
50 g god mørk chokolade 
20 g smør

Dej: Varm mælk til fingervarmt i en gryde. Hæld mælk i en røremaskine. Tilsæt gær & sukker og rør med dejkrog. Tilsæt æg, smør og kardemomme samt første 1/3 af melet og rør rundt. Tilsæt salt og mel lidt efter lidt og ælt til dejen er smidig og fugtig uden at klistre fast til fingrene. Dæk skålen med et rent fugtigt viskestykke og lad dejen hæve lunt i 45 min. Stil på køl natten over. 
Vaniljecreme: Bring sødmælk i kog sammen med 25 g sukker og vaniljestang tømt for korn. Pisk æggeblommer, 25 g sukker, vaniljekorn og den sigtede maizena sammen i en skål. Fjern vaniljestang. Hæld den kogende mælk over i æggemassen og pisk godt. Hæld cremen tilbage i gryden, og kog det sammen under kraftig piskning, til cremen tykner. Hæld cremen over i en skål og køl den af. Opbevar på køl indtil brug.
Remonce: Rør marcipan, smør og sukker sammen i en skål.
Samling: Vend den koldhævede dej ud på et let meldrysset bord og rul ud til en firkant på 40cm x 40cm. Skær dejen i 16 firkanter. Kom en skefuld vaniljecreme på hver firkant og så en skefuld remonce samt lidt hakket chokolade. Fold dejens hjørner ind over fyldet, og giv dejen et godt klem i samlingerne. Læg bollerne med samlingen nedad på to bageplader med bagepapir. Lad fastelavnsbollerne efterhæve lunt i 1,5 time under et rent fugtigt viskestykke.
Forvarm ovnen til 200* varmluft.
Bagning: Pensl bollerne med sammenpisket æg og kom første bageplade ind i ovnen. Stil et lille ildfast fad med vand på en bagerist og placer den et par riller under bagepladen. Bag fastelavnsbollerne i 6 minutter og fjern så det ildfaste fad. Bag bollerne 6 minutter mere. Køl af på bagerist og gentag bageprocessen med de sidste fastelavnsboller. 
Topping: Smelt chokolade over vandbad. Tilsæt smør og rør rundt til ensartet. Fordel på.
En rest risengrød skulle ikke gå til spilde, så En rest risengrød skulle ikke gå til spilde, så det blev til klatkager i går eftermiddags til stor glæde for drengene og deres ven på legeaftale. #stopmadspild 🥰
De solstråler var så tiltrængte 🌞🥰 De solstråler var så tiltrængte 🌞🥰
Følg mig på Instagram

Bliv fan på Facebook

Følg med på Bloglovin’

bloglovin

Copyright © 2023 · Anne au Chocolat · Ophavsret · Sitemap