Klik her for at købe E-Bogen – Glutenfri & Sukkerfri
  • Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Anne au Chocolat

Madkærlighed en masse

  • Hjem
  • Opskrifter
  • Om mig
  • E-Bogen – Glutenfri & Sukkerfri
  • E-bog Glad Morgenmad

Peanutbutter cookies med lys og mørk chokolade

30. oktober 2011 af Anne au Chocolat 64 kommentarer

Jeg købte for længe siden et glas peanutbutter, da en af mine veninder begejstret havde fortalt om, hvor lækkert det smagte sammen med frugt. Jeg prøvede flere gange at skære frugt i mundrette stykker for derefter at spise lidt peanutbutter til. Men det var bare ikke hit. Jeg holder mig til chokoladefonduen, som i øvrigt var gårsdagens dessert.
Nå men det vil altså sige, at jeg i evigheder har haft et glas peanutbutter, der kiggede på mig, hver gang jeg åbnede skabet. Til sidst var det nok, så forleden bagte jeg peanutbutter cookies – dem kan jeg nemlig godt lide! Og nemt var det.. jeg tilføjede såmænd bare 100 g peanutbutter til en af mine cookies opskrifter, og så puttede jeg både lys og mørk chokolade i – på den måde fik mine cookies en lillebitte snert af snickers.
De blev helt perfekte – sprøde udenpå og chewy indeni. Haps og go’ søndag 🙂

Til ca. 20 cookies skal du bruge:

100 g smør, blødt
75 g brun farin
75 g sukker
1 æg
100 g peanutbutter
125 g mel
75 g havregryn
1/2 tsk bagepulver
1/3 tsk salt
100 g mørk chokolade, hakket, eksempelvis Caraïbe fra Valrhona
75 g lys chokolade, hakket, eksempel Jivara fra Valrhona

Rør smør, brun farin og sukker godt sammen indtil en cremet og let luftig konsistens. Tilsæt ægget. Rør peanutbutter i. Rør derefter mel, havregryn, bagepulver og salt i. Slut af med at vende de to chokolader i. Form til kugler, læg dem på en bageplade med bagepapir med god afstand imellem, tryk dem let flade. Bag i 10-12 minutter ved 190 grader varmluft – eller indtil fint gyldne, det kan variere alt efter ovnen.

Skrevet i: Kager Tags: caraïbe, cookies, jivara, lys chokolade, mørk chokolade, peanutbutter, peanutbutter cookies, valrhona

Previous Post: « Bittesmå mazariner med chokolade og kirsebær
Next Post: Saltet kokosis (drømmekage-is) på Chai Wong »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Annette skriver

    30. oktober 2011 kl. 16:26

    Uhmm…. de ser lækre ud ! Jeg har for nylig købt Peanutbutter, da jeg har hørt så meget godt om det både til madlavning og bagning og jeg bliver vist nød til at prøve at lave disse 🙂

  2. Anne au Chocolat skriver

    1. november 2011 kl. 12:00

    Det lyder som en super god og sød idé, kære Annette 🙂

  3. Annette skriver

    3. november 2011 kl. 17:42

    Så fik jeg bagt de skønne cookies og de smager bare så dejligt 🙂 Det er svært at nøjes med et par stykker…. Jeg fik 28 cookies ud af portionen og selvom de blev fine, så ser de langt fra så gode ud som dine 🙂 Jeg brugte lidt mindre chokolade og en anden slags, da jeg ikke havde Valrhona. Har ikke prøvet Valrhona chokolade endnu, men kan se, at der er rigtig mange der bruger og sværger til den, så må hellere få prøvesmagt den snarest 🙂 Tusind tak for opskriften !

  4. Anne au Chocolat skriver

    3. november 2011 kl. 19:46

    Kære Annette
    Det lyder dejligt 🙂
    Bor du i nærheden af København egentlig ?
    Jeg skal nemlig lave et lille event med Valrhona i Magasin på Kgs. Nytorv næste fredag 🙂

  5. Annette skriver

    3. november 2011 kl. 21:17

    Desværre bor jeg ikke i nærheden af København, men i det mørke Jylland 😀 Lyder ellers spændende med en Valrhona event…. uhm 🙂

  6. Maria skriver

    10. november 2011 kl. 19:27

    Jeg havde det helt på samme måde: 550 g nyindkøbt peanutbutter, som bare slet ikke var det hit, alle gik og sagde. Men det kan jeg da lige love for det er blevet nu. Sikke nogle gode cookies! UHM! Selvom jeg lavede dobbelt potion (for lige som at komme af med det crunchy skidt) må jeg vist hellere til at bage igen i weekenden.
    Mvh Maria

  7. Anne au Chocolat skriver

    10. november 2011 kl. 19:53

    Kære Maria
    Hvor dejligt at høre, at du synes om cookies’ne, når du ligesom mig heller ikke er så pjattet med peanutbutter i rå form! 🙂
    Kh Anne

  8. Karina skriver

    5. december 2011 kl. 20:22

    Hvor er de bare lækre 🙂 I aften skal de prøves af med lidt hvid chokolade, så må jeg snart nå bunden af den peanutbutter krukke. Det er 2. gang i mit liv, jeg køber sådan et glas. -Fordi jeg igen havde glemt, at jeg faktisk ikke kan lide det 🙂

  9. Anne au Chocolat skriver

    6. december 2011 kl. 10:13

    Kære Karina
    Det lyder SÅ skønt 🙂

  10. Agnethe Birkelund skriver

    14. januar 2012 kl. 17:05

    Hej Anne 🙂 Mine cookies er lige kommet ud af ovnen for 10 minutter siden, og det er en rigtig lækker opskrift, du her har lavet! Det er klart en, som skal laves igen, så ros til dig 🙂 Har syntes opskrifterne ser rigtig lækre ud i et par måneder, men det er først nu at jeg har fået taget mig sammen til at bage noget fra bloggen – og det fortryder jeg bestemt ikke!
    KH Agnethe

  11. Anne au Chocolat skriver

    15. januar 2012 kl. 12:28

    Kære Agnete
    Tusind tak for din kommentar 🙂
    God søndag
    Kh Anne

  12. Søren Sørensen skriver

    2. februar 2012 kl. 06:36

    Hej Anne.
    Ser ud til at være en super god opskrift, så den vil jeg prøve i dag. 🙂 Så er der nogle “amerikanske” småkager til vores Super Bowl aften på søndag. 🙂
    KH Søren

  13. Anne au Chocolat skriver

    5. februar 2012 kl. 20:25

    Hej Søren,
    Jeg svarer først nu, da jeg i disse dage er i Indien. Jeg håber, at cookies’ne er et hit 🙂
    Kh Anne

  14. Anna skriver

    23. februar 2012 kl. 17:06

    Det ser lækkert ud. Jeg vi er igang med at lave det, som Desert ……… Vi laver noget kylling med peanutsause til hoved rat. Det ser vildt lækkert ud på billedet:)

    Kh Anna (10 år) og Rakel (12 år)

    Ps. Vi laver det på vores mad dag 🙂

  15. Anna skriver

    23. februar 2012 kl. 17:08

    🙂 🙂 🙂 DET SER VILDT LÆKKERT UD

  16. Anna skriver

    23. februar 2012 kl. 17:43

    Uhmmmmmmmm DET ER VILDT LÆKKERT!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

  17. Anna skriver

    23. februar 2012 kl. 17:44

    Vi fik 13 ud af det 🙂

  18. Anne au Chocolat skriver

    23. februar 2012 kl. 18:07

    Kære Anna og Rakel
    Så må I have lavet nogle ekstra store cookies! 🙂
    Dejligt at I synes om dem! Måske I skal prøve nogle af mine andre kager også ?
    Kh Anne

  19. Anna skriver

    23. februar 2012 kl. 20:50

    Min mor blev meget over rasket

  20. Anna skriver

    23. februar 2012 kl. 20:53

    Rakel lavede nogle lidt store nogle, men de er vildt lækre! De er gode til te. Jeg skulle sige fra Rakels far at de var lækre 🙂

  21. Anna skriver

    23. februar 2012 kl. 21:10

    Jeg er ellers ikke så glad for så noget, men det her er VILDT lækkert 🙂 🙂 🙂 🙂

  22. Anne au Chocolat skriver

    23. februar 2012 kl. 22:01

    Kære Anna
    Det er jeg glad for at høre 🙂
    Kh A

  23. Anna skriver

    24. februar 2012 kl. 18:18

    🙂 min gode veninde kan også godt lide dem

  24. Anna skriver

    24. februar 2012 kl. 18:18

    🙂 min gode veninde kan også godt lide dem

  25. Anna skriver

    24. februar 2012 kl. 18:19

    🙂 min gode veninde kan også godt lide dem, virkelig godt lide dem

  26. Anna skriver

    24. februar 2012 kl. 18:23

    Hej jeg laver lort og den er sort og brun med rødlige nuanca

  27. Anna skriver

    24. februar 2012 kl. 18:27

    Det var ikke med vilje……. Mit dværg hamster gik på tastaturet………. UPS
    🙁

  28. Anna skriver

    24. februar 2012 kl. 18:28

    Jeg er liDt skør i bolden

  29. Anna skriver

    24. februar 2012 kl. 18:28

    Min dværg igen….. 🙁

  30. Nanna skriver

    8. januar 2013 kl. 18:41

    Min far havde også købt noget peanutbutter, men jeg syntes nu heller ikke, det smagte særlig godt. Så var jeg så heldig at finde din opskrift, som jeg prøvede at lave i søndags, og de smager sindsygt godt. Selv min kræsne søster kan lide dem og siger, at det er de bedste cookies, hun nogen sinde har smagt, så de skal klart laves igen 🙂

    Mvh. Nanna

  31. Anne au Chocolat skriver

    10. januar 2013 kl. 15:25

    Kære Nanna,
    Det lyder bare godt 🙂 Peanutbutter cookies er også skønne!

    Kh Anne

  32. Maja skriver

    21. oktober 2013 kl. 09:34

    Aah, de kager er skoenne! Jeg bagte dem i gaar – de var et kaempe hit!
    Men jeg har et spoergsmaal – er det muligt at bage dem med stevia i stedet for sukker og farin? Hvordan og hvor meget stevia? Jeg har saadan noget bage-stevia, men ved ikke helt hvor meget man skal bruge og i starten af opskriftet skal sukkeret plus farin jo aeltes med smoeret. Haaber du kan hjaelpe!
    Mvh. Maja

  33. Maja skriver

    21. oktober 2013 kl. 09:39

    Aah, de kager er skoenne! Jeg bagte dem i gaar – de var et kaempe hit!
    Men jeg har et spoergsmaal – er det muligt at bage dem med stevia i stedet for sukker og farin? Hvordan og hvor meget stevia? Jeg har saadan noget bage-stevia, men ved ikke helt hvor meget man skal bruge og i starten af opskriftet skal sukkeret plus farin jo aeltes med smoeret. Haaber du kan hjaelpe!

    Mvh. Maja

  34. Helle skriver

    23. oktober 2013 kl. 20:43

    Rigtigt gode cookies. Til dem der gerne vil gøre det lidt sundere- Jeg bager dem med meget lidt sukker og ahornsirup, men også med en blanding a rug og grahamsmel-intet andet mel, men så lidt mindre. Når det er cookies, der egentligt ikke skal hæve, gør det virkeligt ikke en forskel. De bliver stadig lækre og sprøde.

  35. Anne au Chocolat skriver

    27. oktober 2013 kl. 09:14

    Kære Helle
    Tak for tip 🙂
    Kh Anne

  36. Claudia skriver

    10. november 2013 kl. 11:55

    Kan man rulle og fryse dejen ned? 🙂

  37. Anne au Chocolat skriver

    11. november 2013 kl. 19:26

    Kære Claudia
    YES 🙂

    Kh Anne

  38. Henriette J skriver

    12. februar 2014 kl. 19:46

    ❤ Vi er vilde med disse cookies ❤ og har bagt dem mange gange… Fandt opskriften for lang tid siden da jeg søgte på peanut cookies… Først i dag ser jeg på din side da min opskrift var forsvundet og de skulle bages igen (kan dog næsten opskriften i hovedet) Sikke mange lækre opskrifter

  39. Henriette J skriver

    12. februar 2014 kl. 19:49

    Hov det sidste jeg skrev kom ikke med….

    Håber der kommer flere opskrifter med lakrids

  40. Henriette J skriver

    12. februar 2014 kl. 19:50

    Ej igen, kom det hele ikke med

  41. Henriette J skriver

    12. februar 2014 kl. 19:51

    Kære Anne tak fordi du deler alle dine lækkerier med os

  42. Amanda skriver

    20. maj 2014 kl. 12:15

    Kan dejen laves på forhånd, og evt. komme i køleskab til næste dag?

  43. Anne au Chocolat skriver

    26. maj 2014 kl. 19:59

    Kære Amanda
    Det kan du tro 🙂
    Kh Anne
    Ps. Beklager det sene svar!

  44. Anni skriver

    6. juni 2014 kl. 22:38

    Jeg har lige lavet disse cookies for første gang, og bagte dem efter anvisningen: 190 gr. i varmluftsovn. Jeg bagte dog kun mine i 10 minutter. Desværre blev de allesammen brændt i bunden! Er der nogen der har erfaringer med dette? Det er desværre noget der virkeligt smager igennem, og de er faktisk uspiselige.

  45. Signe skriver

    13. september 2014 kl. 20:36

    Tusind tak for en virkelig nem og lækker opskrift. Det er anden gang, jeg bager dine peanutbutter cookies – denne gang med hvid chokolade. Kan virkelig anbefales!

  46. Bitten skriver

    16. september 2014 kl. 18:52

    Hej Anne
    Jeg skal lave noget sødt til kaffen til en kusinekomsammen.
    Problemet er at jeg skal kunne lave det flere dage før og transporterer det til Jylland.
    Har du nogle gode ideer?
    Hilsen Bitte

  47. Anne-Sofie skriver

    6. oktober 2014 kl. 13:41

    Anni: Jeg har haft lidt samme erfaring, bagte mine af to omgange (da der ikke var plads i ovnen) – de første fik 10 min. ved 190 grader men blev lidt for mørke. Skruede ned for varmen til ca. 160 grader og gav dem så 15 min ca. De blev helt perfekte så 🙂

    Nogle der har et bud på, hvor længe disse kan holde sig i en lufttæt beholder?

    Mvh Anne-Sofie

  48. Christine skriver

    22. oktober 2014 kl. 14:49

    Har mine i ovnen nu. Kan ikke vente!:P

  49. Christine skriver

    22. oktober 2014 kl. 14:50

    Anni min fars ovn er også ektremt varm/ hurtig i forhold til en normal ovn. Det kunne være det??

Nyere kommentarer »

Trackbacks

  1. Peanutbutter cookies med to slags chokolade siger:
    30. oktober 2011 kl. 15:12

    […] så det var ikke svært at beslutte, at det var det, jeg skulle bruge. Jeg brugte opskriften herfra, dog med lidt tilpasning af mængder eftersom jeg ikke lige helt havde de rette mængder af det […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primær Sidebar

Velkommen til mit univers, som byder på simple skønne kager, vidunderlige chokoladesager og lykkebringende lækkerier med fokus på de bedste råvarer og livsnydelse i lange baner.

I januar 2025 gik jeg over til en glutenfri livsstil, og det kommer også til at afspejle sig i fremtidige opskrifter her på siden. Alle de gamle opskrifter forbliver her selvfølgelig. Og jeg er stadig altid på jagt efter den gode smag.

Kærlig hilsen Anne au Chocolat

E-bogen Glutenfri & Sukkerfri – køb her

lykken-er-is

Search

Copyright © 2025 · Anne au Chocolat · Ophavsret · Sitemap