I sidste uge modtog jeg en pakke med krymmel og kagepynt i alverdens former og farver fra Dr. Oetker samt nogle poser mandelmel. Meget mere om mandelmelet lige om lidt.
Krymmel skriger ikke ligefrem langt væk af kvalitet. Det kan vi vist godt blive enige om. Men til gengæld er der noget festligt og dejligt barnligt over disse små sukrede sager. Og jeg er da heller ikke mere hellig, end at chokoladeballaden fra mit allerførste blogindlæg var dækket til med krymmel. I massevis. Billedet stammer fra 2007, og det er næsten lige så længe siden, at jeg egentlig har brugt krymmel. Så da jeg fik en mail fra Dr. Oetker om jeg blandt andet havde lyst til at modtage krymmel, tøvede jeg også lidt. Men straks derefter kom jeg i tanke om min skønne søde kagepartner – bedre kendt som min kusine Asta på 5 år – og at hun elsker at pynte sine kager med krymmel og diverse små fine sager. Og I kan tro, at hun blev glad, da jeg kom på besøg med hele krymmelherligheden sidste søndag. Mange flere slags end de fire på billedet nedenfor. Vi spiste små tykke pandekager, som hendes mor havde lavet, og jeg fik lige taget et billede af hende til min Instagram.
Som I ved, elsker Asta kager, is og søde sager, og vi benyttede lejligheden til at planlægge, at jeg snart skulle komme igen og lave jordbæris og vanilleis med hende. Asta fik jo en ismaskine i fødselsdagsgave i april. Seje pige!
I pakken fra Dr. Oetker var der også tre poser mandelmel, som de netop har lanceret på det danske marked. Med et billede af macarons på posen. Wonder why 🙂 Det glæder mig gevaldigt, at mandelmel nu bliver lidt mere tilgængeligt herhjemme i Danmark. For at fejre dette samt solskin på en sød sommersøndag laver jeg en lille konkurrence og udlover disse tre poser mandelmel til en heldig vinder. For at være med i konkurrencen skal I blot skrive en kommentar til dette indlæg, præcist som I vil. Jeg trækker lod blandt kommentarerne tirsdag den 3. juli kl.19.00.
Ha’ en dejlig søndag, kære folkens!
ingrid skriver
er på det seneste begyndt at bage ret så meget – med god inspiration fra denne blog. ligemeget hvor mange spændende kager jeg bager, er det at pynte altid det sjoveste, så hvor kunne det være lækkert med et bredt udvalg af flotte krymmel-varianter!
ingrid skriver
krymmel! pynt er det bedsteeeee
Nadia Schlosser skriver
Jeg elskerelskerelsker franske makroner! 🙂 Specielt når de er lidt seje i det. mmmmm
Heidi skriver
Jeg er også med 🙂
Mkr skriver
Her, her, her:-)
Louise skriver
Kan det virkelig være rigtigt, at jeg aldrig har smagt macarons?! Det må der da gøres noget ved 🙂
Charlotte G skriver
Mig mig mig!
Hvis jeg vinder vil jeg lave en rabarbertærte med frangipane. Det har jeg lige lært at kende. Det smager så godt, med hjemmelave vanilie is til….
Mange hilsner fra Charlotte G
Mette Nielsen skriver
Kunne godt tænke mig at prøve at lave macarons for første gang hvis man vandt sådan et par poser :-).
Kan nu også være jeg skal have handlet ind og forsøge mig med indtil vinderen er trukket 🙂
Kristine skriver
Min datter på 7 elsker at pynte kager med masser af krymmel. Aller helst vil hun gerne at vi bager muffins som pyntes med forskelligt farvet glasur og krymmel. Senest bagte hun bananmuffins i sidste uge dagen før legegruppen fra klassen skulle med hjem. De var meta populære.
Mandelmel plejer jeg selv at lave ved at blende mandler enten med eller uden skal… Har aldrig prøvet at bage macarones, men det kunne vi passende prøve hvis man var så heldig at vinde det her… Vi skal nemlig holde fødselsdag i weekenden.
Vh Kristine (ny læser af din fine blog)
maria kristensen skriver
Vælg mig! må prøve at lave lækre macarons…!
Louise B. skriver
Ih – god konkurrence!
Katrine Vorum skriver
SMART!!! Glæder mig til at få fingrene i det mel 🙂
Henriette skriver
Mandelmel – lækkert 🙂 Det vil jeg gerne vinde 🙂 Hvor er hun dog sød, Asta på 5 år – og ja, der er altså noget lidt magisk over krymmel <3
Simone F skriver
Uh, ville være lækkert at vinde, så det bliver lettere at lave macarons 🙂
Vicki skriver
Når man nu går og drømmer om at finde modet, til at prøve at bage Macarons, så ville sådanne 3 små poser jo være guld værd. Smil til mig lykkens guidinde! 😀
Maria skriver
Skøn konkurrence. Jeg må da helt sikkert være med.
Lene skriver
Jeg vil rigtig gerne være med. Har længe overvejet at kaste mig ud i forsøget med at bage de lækre macarons selv 🙂
Maya L. skriver
Er virkelig glad for at mandelmel endelig kan købes så nemt i Danmark for jeg har virkelig været træt af at skulle prøve at male mit ejet 🙂 Det er altså besværligt og blive aldrig helt rigtigt :/
Anja vind skriver
Mums, macarons skal der bages hvis jeg vinde…
Anna skriver
Det var rart med mandelmel på det danske marked, bliver vel lanceret hos de fleste velassorterede supermarkeder?
Og mht. krymmel – så giver jeg dig ret – men det er nu utrolig sjovt, lidt barnligt og fint 😉 kunne forestille mig, at lille Asta var begejstret!
Marie skriver
Har faktisk lige siddet på Tartelette og Cannelle et Vanilles hjemmesider og ledt efter Macarons opskrifter, mon det var meningen? Det kan man altid håbe. Har i hvert fald tænkt mig meget snart at kaste mig over min første portion macarons ever med en gianduja ganache…Mmmm!
RikkeFM skriver
Jeg smider også gerne et lod i puljen:)
Pia Eriksen skriver
God sommer – håber jeg er heldig
Tine skriver
Uh jeg vil også gerne have fingrene i mandelmelet 🙂 Ville gerne forsøge mig i en tærteinspireret kage med mandelmelet i stedet for almindeligt mel, med friske bær og en eller anden chokolade!
Anna skriver
Need to give it a try!;)
Hersom skriver
Åhh, vi bruger tit krymmel herhjemme når Arvingen skal pynte cupcakes – en syndig lille hemmelighed vi har sammen 🙂
Charlotte Christensen skriver
Har desværre aldrig lavet macarons med købt mandelmel endnu, har selv stået og lavet det med min uundværlige foodprocessor 🙂
Kunne da rigtig godt tænke mig at vinde “The real deal” 🙂
Er heller ikke så vild med det der krymmelstads, men på den anden side, hvad ville en hjemmelavet romkugle være uden?? 😉
Linda skriver
Jeg har længe haft drømmen om at bage macarons, men har endnu ikke fået modet til det. Det vil da være fantastisk at vinde mandelmel, så skal det være.
Tak for en dejlig blog.
yvonne skriver
Dejligt vi her i lille Danmark er ved at komme op af tornerose søvnen, og følger lidt med i hvad kunderne ønsker 😉 ÆÆlsker de farverige krymmel ting, mandelmel er en super ide, når man er for doven til at lave det selv B)
Edith Kristensen skriver
ENDELIG mandelmel i Danmark, det har også undret mig, at der ikke var nogle producenter, som greb chancen for at få første fod ind på det marked! Jeg vil gerne være med, for det er nu lidt omstændeligt først at riste og så *wroom wroome* sine mandler!
Og tak for en skøn blog 🙂
Vh.
Edith
Malene skriver
Jeg elsker macarons, men er snart ved at kaste håndklædet i ringen, da de aldrig kommer til at se helt “rigtige” ud. Jeg har både prøvet at lave hindbær-, citron-, vanilie-, chokolade- og Toms skildpaddemacarons, og smagen fejler absolut ingenting, men det gør udseendet derimod 🙁 De fine små kager sprækker ALTID, og jeg har prøvet alt det, jeg har kunne læse mig til… Måske man skulle finde sig en anden yndlingskage 😉
Lotte Boesgaard skriver
Jeg vil VILDT gerne prøve at lave macarons!!!
Stine skriver
Først: Super lækker blog du har, jeg bliver inspireret til konstant at stå i køkkenet 🙂
Ang. mandelmel: Selvom det måske lyder utroligt har jeg aldrig smagt en marcaron, derfor vil jeg meget gerne vinde disse poser, så vil jeg nemlig straks kaste mig ud i at afprøve disse små skønheder 🙂
Jenny skriver
Jeg har kommenteret det før, men den slags kan ikke siges for ofte: Anne det er en fantastisk kusine, du har, men pas på ryggen lige pluslig overhaler hun dig som Kagemester 🙂
Line skriver
Jeg ville elske at få lov til at prøve at bruge mandelmel!!
Helene skriver
Selvfølgelig skal jeg bage macaroons. Din opskrift er så ligetil og har haft kæmpe succes med den.
Louise skriver
UH! Jeg må altså snart tage mig sammen og kaste mig over macarons-bagning… Perfekt timing 😉
Louise skriver
Har aldrig bagt macarons, selvom jeg ELSKER dem! Så mandelmelet ville helt sikkert blive brugt på mit første macaron-forsøg i køkkenet 🙂 (chokolade selvfølgelig!)
Glæder mig til at rejse til Macaron-by nr. 1 på onsdag – Paris! 🙂
Sandra Holm skriver
Kunne slet ikke lade være med at tænke på Frank Hvams første karakter i Casper og Mandrilaftalen, hvor han desperat spørger “Ka du li krymmel?” (tror jeg skal ind og støve DVD’erne af)
Anyways sådan et par poser mandelmel kunne jeg da godt bruge til kollegiets kagekonkurrence senere på måneden.
MVH
Sandra
Helle Hansen skriver
Mig! Mig! Mig! Jeg vil gerne vinde!! 🙂
Margit Rosenaa skriver
spændende! – jeg vil meget gerne prøve det nye mel 🙂
x
Margit
Pia Thomsen skriver
Uh jeg vil da også gerne prøve det nye mandelmel. Jeg har længe ønsket at prøve at bage macarons, så det vil jo være en oplagt chance 🙂
Lene Elnegaard skriver
Uh, det kunne være godt at prøve at lave macarons med “færdigt” mandelmel. Har kun prøvet at lave selv, og det blev lidt for groft i strukturen :o)
Mvh Lene
Sidsel skriver
Har længe villet prøve kræfter med mandelmel… Og tager jævnligt et lille sneak peak på din blog. Det er virkelig hyggelig læsning! Tak for det! 🙂
Lone Rasmussen skriver
Jeg har godt hørt om Dr. Oetkers lancering af mandelmel og jeg ledte forgæves efter det i min lokale brugs forleden. Måske er jeg heldig her…
Mange hilsner og TAK for den store inspiration, du leverer via dine fotos og tekster – og dit engagement udi madkunsten, med og uden chokolade ;o)
Stor hilsen
Lone
christina skriver
macaroons har jeg ikke turdet kaste mig ud i endnu men har jo læst og set dem på din side – jeg har været ved at spørge “hvor køber man mandelmel” eller blender man selv mandlerne?? nu håber jeg så jeg vinder din konkurrence ;o) hilsen Christina
Louise skriver
Er nu helt på linje med Asta, krymmel er stærkt undervurderet;-)
Hjemme hos os bliver det ofte smuglet ud på legepladsen, hvor det pynter på diverse “sandkager” – mon man skulle indfører en pause i al kagebagningen? Nej vel;-)
Emma Nielsen skriver
Lækkert- ville være dumt ikke at deltage 🙂
Maiken skriver
Åååååh, jeg har længe villet forsøge mig macarons , men er aldrig kommet så langt – nu er chancen der!! 🙂
Malene skriver
Jeg har aldrig haft købe-mel i huset, så det kunne være sjovt at prøve. Måske kaster jeg mig så over endnu et macarons-forsøg.