“Zebrastribet brownie/blondie/candybar-kage! Det lyder som mad man ellers kun får i himlen!”
Således skrev min søde veninde Signe, efter jeg havde postet dette billede på Facebook for et års tid siden. Det var og er den ideelle beskrivelse af min eksperimenterende brownie, som består af både brownie- og blondiedej og en masse stykker af Snickers! Det_er_en ret guddommelig kombination..
Ideen til denne brownie kom sig af, at jeg havde købt den amerikanske kogebog Chocolate Chocolate af Lisa Yockelson, som i øvrigt kan anbefales til alle chokoladefans. Allerede ved første kig i bogen stod det klart for mig, at bagejournalisten (ja! det er hun) Lisa havde en ustyrlig trang til at putte købt fugde, cookies og diverse candy bars i sine kager. Eksempler herpå er: Milky Way, Oreo, Reese’s Milk Chocolate Peanut Butter Cups Miniatures, og Snickers. Sidstnævnte fik jeg en trang til at afprøve i mine brownies. Og så kom det sidste lille twist idet, jeg lavede halvdelen af dejen til en blondie.
Til den zebrastribede brownie delte jeg min normale opskrift på brownies i to (uden valnødder !!), inden jeg normalt ville have vendt 200g smeltet mørk chokolade i. I stedet vendte jeg 100 g smeltet mørk chokolade i den ene portion og 100 g smeltet hvid chokolade i den anden. De to færdige portioner dej hældte jeg på skift ned i bageformen. For at sikre det stribede look tog jeg en strikkepind og blandede dejene let rundt. Endeligt proppede jeg stykker af Snickers ned i dejen. De havde forinden været en tur i fryseren for, at deres form så vidt muligt ville bevares under bagningen.
Opskriften på mine normale brownies er her:
200 g smør
200 g mørk chokolade
125 g mel
3 æg
265 g sukker
½ vaniljestang
½ tsk. salt
(135 g valnødder – hakket)
Form: 20 cm x 30 cm -½ bradepande
Forvarm ovnen til 180 grader varmluft. Smelt smørret. Smelt derefter chokolade over et vandbad. Pisk
mel, æg, sukker, vanilje og salt til luftig konsistens, og rør langsomt smør i under omrøring.
Vend chokoladen forsigtigt i, til den er jævnt fordelt.
(Vend tilsidst de hakkede valnødder i dejen). Fordel dejen i bageformen, som er foret med bagepapir.
Bag i ca. 20-23 min.
NB! Husk at brownies skal bages dagen før!! 🙂
Her et billede af de normale :
Mia skriver
Hej Anne
Super dejlige opskrifter man finder her. Jeg har lavet din brownie med mandelmel i stedet for mel så den blev glutenfri. Resultatet ser godt ud og glæder mig til at smage i aften og i morgen når den har sat sig. Men nu ved du og andre at man sagtens kan lave den sådan hvis man har brug for en glutenfri kage.
Kh mia
Anne au Chocolat skriver
Kære Mia
Det lyder godt 🙂
Kh Anne
Line skriver
Hvordan er det med den smagsmæssige holdbarhed af brownies som disse? Vil de godt kunne holde sig og smage godt i 3-4 dage? For hold op, hvor ser de lækre ud, og tror aldrig, jeg har hapset en opskrift for din skønne blog uden himmelske resultater!
Helle Jensen skriver
Hej Anne
Du har så mange gode opskrifter 🙂 – som jeg meget gerne vil pin’e.
Kunne du ikke overveje Pinterest ?
Kh. Helle
Anne au Chocolat skriver
Kære Helle
TAK for en sød hilsen.
Måske..:)
Kh Anne
Julie skriver
Hej Anne
Vil det sige, at man får dine lækre twist zebrastribet brownie, hvis man udelader valnødder, og kun bruger 100g mørk chokolade og så 100g hvid chokolade? Og så gør som beskrevet?
mvh. Julie
Julie skriver
Kære Anne!
Skal man blande chokoladen i det smeltede smør? KH Julie
Stine skriver
Hej Anne
Hvilken af de mørke chokolader, som du anbefaler, anvender du til dine brownies?
Sikke én chokolade-verden:-)
Venlige Hilsner
Stine
Lene skriver
Hej Anne!
Hvor mange Snickers har du brugt til den opskrift du har skrevet i indlægget?
Og hvor mange personer er der til?
Glæder mig til at prøve den!
Smil fra Lene.
Maria skriver
Kære Anne
Tusind TAK for den aller, aller skønneste opskrift 🙂
Bedste hilsner
Maria