I min fars barndomshjem fik de altid citronfromage nytårsaften. Jeg kan godt forstå, at denne lysegule, lette og syrlige fromage var et tilbagevendende indslag i menuen efter torsken på årets sidste dag, da den, trods fraværet af chokolade, er en af mine yndlingsdesserter.
Citronfromagen var og er også stadig en af min fars favoritter fra den søde verden, og han spiser den fortsat (mindst) en gang om året. Men efter han mødte mor, og de fik tvillinger (min bror og jeg), valgte de at ændre traditionen lidt; citronfromagen er således blevet vores påskedessert. Da fromagens lysegule farve må siges at være en af påskens farver, var deres valg fuldt berettiget :-).
Men for lige at vende tilbage chokoladens fravær i fromagen, så var det selv samme årsag til, at jeg ikke fandt fromagen særligt interessant i mine helt unge dage. Den var bare ikke fyldig nok i smagen til at være en rigtig dessert. Tro mig, sådan var jeg engang! I dag har jeg heldigvis videreudviklet mine søde holdninger, og jeg finder det bare raffineret engang imellem at få en let og luftigt dessert uden så mange dikkedarer.
Ikke desto mindre har jeg overvejet ideen om at vende noget hakket Manjari i fromagen. For at tilføre lidt crunch (og en lidt mere fyldig smag.)
Her er opskriften (tyvstjålet fra en Brugsen kogebog, sådan har vi altid lavet den 🙂 ) :
Citronfromage:
(4 pers)
4 æg
125 g sukker
2 citroner, saft af
½ citron, reven skal fra
4 blade husblas
¼ l piskefløde
Æggeblommer, sukker, reven citronskal piskes godt. Husblasen udblødes ca. 5 min. i koldt vand, tages op og smeltes i vandbad. Citronsaften hældes i den varme husblas, og det piskes i æggene. Massen stilles køligt i 5-10 min. til den er halvstiv. Æggehvider og piskefløde piskes stive. Hviderne og halvdelen af flødeskummet vendes forsigtigt i fromagen. Fromagen i en skål og stilles i køleskab et par timer, inden den pyntes med det resterende flødeskum.
NB: Min mor plejer faktisk at udelade flødeskummet i fromagen og putter det altså udelukkende på toppen. Det gør hun fordi, hun gerne vil have så skarp og frisk en fromage som muligt. Men det er jo smag og behag.
ida skriver
hej anne 🙂 lyder og ser lækkert ud…,meeen ved du om der findes et alternativ til husblas som giver samme konsistens?
Anne au Chocolat skriver
hej ida, ja jeg er ret sikker på at du kan bruge agar-agar 🙂
Anne skriver
citronfromage MUUUUUUMS 🙂 mine tænder løber i vand. ÆÆÆÆlsker citronfromage (så nu må jeg vist til at komme ud over mit traume med husblas?)
Min, nu afdøde, svigermor var så elskelig, at hun lavede denne dessert helt for min skyld flere gange om året…
MUUUUUUUUMS
(øhhh hvad er agar-agar?)
Anne au Chocolat skriver
Husblas er ikke så svært at bruge (hvis det er det du hentyder til ? :))
Agar-agar er en slags vegetarisk gelatine der laves af asiatisk tang. Du kan læse mere her: http://www.wikihow.com/Use-Agar-Agar 🙂
Lone Kjær skriver
Kære Anne, Hvor ser det godt ud. Egentligt har jeg aldrig været vild med Citronfromage, men efter jeg har læst dit blogindlæg, tror jeg nok, at jeg overgiver mig…. God påske. Kh, Lone
Iryna skriver
Man har bare lyst til at opgive al sund fornuft og kaste sig over citronfromagen nu!! Mmmm…
Anne au Chocolat skriver
Kære Lone og Iryna, jeg kan kun sige én ting: Go for it 🙂
I bliver ikke skuffede! Rigtig god påske. Kh Anne
Trine skriver
Superlækker citronfromage, Anne! Jeg elsker også denne dessert men har ikke lavet det i årevis, så mange tak for påmindelsen :-). I øvrigt kan den godt trække skal af en hel citron. Har du prøvet at eksperimentere med mindre husblas?
Anne au Chocolat skriver
Hej Trine,
Vi spiste citronfromage igen i går 🙂
Jeg tror sagtens at du kan undvære noget af husblasen.
I går fandt jeg ud af, at min mor slet ikke følger opskriften længere. Hun putter kun saft af 1 citron i, men til gengæld også reven skal af en hel citron. Og så vender hun – som jeg også skriver – ingen flødeskum i fromagen. Kun på toppen. Jeg tror næsten, at hviderne i sig selv kan bære fromagen – så måske kan man nøjes med halvt så meget husblas. Det må prøves 🙂
Stine skriver
Hej Anne
Jeg lavede citronfromagen efter din opskrift i fredags (dog med skal fra en hel citron), og den blev rigtig lækker og god syrlig sød! 🙂 Tak for opskriften…
Kh.
Stine
Anne au Chocolat skriver
Hej Stine,
Det glæder mig at høre 🙂 Og ja, efterfølgende har jeg også fundet ud af, at min mor tilføjer ekstra skal til fromagen – for at fremhæve den dejlige skarpe syrlige smage 🙂
Ritta Andersen skriver
Hej Anne – jeg skal lave denne dejlige fromage til familien, mon jeg kan lave den dagen før den skal på bordet ?
Anne au Chocolat skriver
Kære Ritta,
Det tror jeg godt at du kan, men jeg vil nok altid anbefale at lave fromage på selve dagen. Altså om morgenen/formiddagen hvis den skal serveres om aftenen.
Alt godt,
Anne au chocolat
Knud Danmand skriver
Er det rigtigt at man kommer kold citronsaft i varm gelatine, har prøvet, det stivnede øjeblikkelig,
Vagn Bøgely Sørensen skriver
Hej Anne.
Jeg er en ældre sag i pensionsalderen der kan lide at lave mad til familie og venner og fandt så din opskrift på citronfromage. Jeg laver den efter din opskrift med reduktion af citronsaft og et blad husblas mindre, men med flødeskum og hvider samt citronskal i massen. Jeg slutter af med flødeskum og citronskal på toppen. Den kan sagtens laves dagen før. Den er mildt sagt populær. Tak for opskriften
Anne au Chocolat skriver
Kære Vagn,
Tusind tak for en varm og dejlig kommentar! Du har med din beskrivelse givet mig lyst til at spise citronfromage lige NU 🙂
Alt godt
Anne
Eugenia skriver
Hi ! Is that possible to have this recipe in English or French ?
Anne au Chocolat skriver
Yes, do you want me to send it to you in English ?
Eugenia skriver
Yes, would love to – thanks !
anette oehlenschlaeger skriver
Hej Anne
jeg er også en glad mad nørd, med samme store svaghed for god chokolade og desserter, og jeg elsker at eksperimentere. Dine opskrifter er enormt inspirende og nu har jeg lige læst den du har på citronfromage og i den forbindelse vil jeg gerne bidrage med en super lækker dessert kage med citronfromage som jeg selv har komponeret og som du og alle andre syndigt lækkersultne gerne må “skambruge” 😉
Meen, jeg er desværre ikke så pokkers rutineret i at lægge den slags på nettet.
Kan jeg bare skrive den her i kommentarfeltet til dig eller hvad?
de varmeste hilsner Anette
Anne au Chocolat skriver
Kære Anette
Tusind tak for en dejlig kommentar!
Du er mere end velkommen til at lægge din opskrift i en kommentar eller også kan du sende den til mig pr. mail : a.moltkehansen@gmail.com
God weekend.
Anne
Martha Dørig skriver
Mærkeligt nok har ingen spurgt, om fromage kan fryses. Det kan den sagtens. Men der skal være fløde i fromagen. Jeg har gjort det mange gange. Den skal selvfølgelig (som alt andet, der skal tøes op) stilles i køleskab dagen før. Det kan så hverken smages eller ses, at den har været frossen.
Josefine skriver
Finder ALTID den her opskrift når jeg skal lave citronfromage! Jeg kan godt lide den stærk, så mere citronskal og mindre æggehvide. 😉
MEN hvorfor ligner mine citronfromager aldrig dem på billederne? What’s the secret? River du skallen groft? eller skal jeg rive mere groft skal i bagefter for at få det til at se lækkert ud?
Anne au Chocolat skriver
Kære Josefine
Dejligt at du synes om opskriften og ekstra skønt, at du har tilpasset dem dine syrlige behov være at tilføje mere citron!
Kan du ikke sende mig et billede af din fromage? Jeg kan da kun forestille mig, at den er lige så lækker og flot som min 🙂
Kh Anne
Pernille skriver
Hej Anne.
Jeg vil prøve at lave denne citronfromage her til nytår, men kunne godt tænke mig lidt ekstra… Jeg har tænkt på at lave den i et glas med enten crumble eller crunch i bunden, men hvad synes du om den ide??
…og har du evt. en opskrift på ovenstående?
Med venlig hilsen
Pernille
Tak for en lækker side i øvrigt… Har til flere lejligheder lavet brownie med Snickers, og folk falder fuldstændig i svime, og trygler mig altid om at lave den igen og igen 😉