SPONSORERET.
Gense kontaktede mig for et stykke tid siden og foreslog mig et samarbejde omkring deres HCA Dessertbestik med de fineste motiver af H.C. Andersens eventyr. Dessertbestikket er lavet i sølv, og jeg glæder mig allerede til, at Kaj skal bruge dem, når han bliver lidt større, så jeg kan fortælle hvert og et af de fabelagtige, skønne eventyr for ham, mens han spiser.
Her ses dessertgaflerne sammen med mini pavlovas med flødeskum og æbler. Jeg dryssede nænsomt med æblestykkerne, men portionen i opskriften nedenfor giver mange flere æblestykker, så bare fyr den af 🙂
Mini pavlovas med æbler og flødeskum
4 personer
2 æggehvider
100 g sukker
1/2 tsk citronsaft
2 små æbler, skåret i tern
40 g sukker
1 dl piskefløde
Skovsyre til pynt
Pisk æggehvider stive og tilsæt sukker lidt ad gangen og tilsidst citron. Fordel marengsen på en bageplade med bagepapir i fire små cirkler. Kør forsigtigt skeen rundt på midten, så der dannes en lille fordybning. Bag mini pavlovas i ovnen ved 100 grader i 60 minutter. Køl dem af og træk forsigtigt bagepapiret af. Pavlovaerne er ret skrøbelige. Kom æbletern og sukker i en tykbundet gryde og bring i kog. Lad æbleternene simre i ca. 5 minutter, til de er møre. Køl af. Server de små pavlovas med letpisket skum, æbletern og evt. lidt skovsyre til pynt. Lidt hakket hvid chokolade og mynte ville garanteret også være lækkert at drysse over æblerne.
Tori//Gringalicious skriver
Ahhh, these are so lovely! I adore them!!!
Anne au Chocolat skriver
Thank you so much 🙂