Håkonskager hedder disse småkager vist rigtigt, men i min famille har vi altid kaldt dem for marcipan-specier – en tradition jeg fastholder! En anden tradition er, at de kun bages, når julen nærmer sig. På den måde risikerer man ikke, at der går for meget småkage i den hele året rundt. Der findes et hav af gode julesmåkager, men ingen af dem kan måle sig med marcipan-specien. Der er noget utroligt let, sprødt og elegant over denne specie; den har en lille fin raffineret smag af vanillekorn (som også er synlige!), marcipan og en smuk rundt kant af rørsukker. Den smager godt igennem af smør, men det er sgu også smørret der gør’et! Småkager skal smage af SMØR! Basta! 🙂
Som det fremgår af det følgende er specien ikke bare let, det er opskriften også!
200 g blødt smør
90 g flormelis
75 g ren rå marcipan
1 flækket vanillestang
knap 250 g mel
1 sammenpisket æg
rørsukker (demerarasukker)
Rør smør cremet med flormelis, revet marcipan og vanillekorn. Tilsæt mel, ælt hurtigt en sammenhængende dej og lad den hvile koldt i ½-1 time. Form derefter dejen til 4 ca. 2½ cm tykke ruller, pak dem ind i husholdningsfolie og læg i køleskab natten over. Tril hver rulle først i sammenpisket æg (eller pensl med æg) og dernæst i rørsukker. Skær i 4-5 mm tykke skiver og læg dem på en bageplade, ikke for tæt, småkagerne bliver større. Bag ved 175 grader i 12-15 minutter. De skal kun blive let gyldne. Lad de bløde kager afkøle på en bagerist og læg dem i en dåse, når de er blevet kolde og sprøde.
Jeg kan spise disse specier døgnet rundt i juletiden, men jeg synes især, at de egner sig godt til at blive serveret med en kop kaffe som en perfekt afslutning på en god middag. Apropos gode middag, så gæsteblogger min kæreste én af de kommende dage om boeuf béarnaise, hvilket jeg glæder mig meget til! 🙂
foodfanatic skriver
Dem skal jeg lave. Basta.
anneauchocolat skriver
Wee… sådan Nadia! De er så skønne! 🙂
foodfanatic skriver
Jeg burde jo lave noget helt andet, så det kunne komme på julemadsiden, men de ser bare alt for fristende ud. Du ved jo også, at jeg eeeelsker marcipan.
anneauchocolat skriver
Jamen alene det at du eeeelsker marcipan gør, at du BØR bage dem 🙂
Klidmoster skriver
Hmm, jeg skal vist også lige lave dem. Jeg er også en værre marcipangris 🙂
anneauchocolat skriver
🙂
Jeg elsker også marcipan men kan nogle gange få for meget (det beklager jeg naturligvis). De her specier er gode for mig, fordi de netop ikke kun smager af marcipan.. men også er riiigeligt SMØR og lækker fin vanille!
God fornøjelse!
Nina skriver
Mmm, de må prøves! Jeg skal til dansk julemarked i weekenden, så da må jeg få købt noget marcipan.
Signe skriver
Havde ellers besluttet kun at bage vanillekranse, brunkager og pebernødder i år, men bliver vist nødt til også at give de her kager en chance!
anneauchocolat skriver
Hehe.. det glæder mig at høre, Signe. De spiser næsten sig selv, så du skal ikke være bekymret for at skulle tilføje dem til julebagerierne 🙂
anneauchocolat skriver
Fandt du dansk marcipan, Nina ?? 🙂
Nina skriver
Jeg har nu god dansk marcipan i huset, så jeg vil snart give mig i kast med de her lækre småkager 🙂
anneauchocolat skriver
Jeg glæder mig til at høre om resultatet, Nina! De her kan ikke mislykkes 🙂
Nina skriver
🙂 Det lyder godt! Har endnu ikke haft mod på karamellerne igen, nu satser jeg i stedet på de her, så det er dejligt at vide, de ikke kan mislykkes. De ser superlækre ud.
Signe skriver
Dem er jeg altså også nødt til at kopiere – de lyder dejlige og ser dejlige ud
Mira Arkin skriver
Mums, Anne. Jeg bagte dine marcipan-specier i julen med stor succes! Elsker kombinationen af smørsmag og vanille…Gid jeg havde en af dem i munden LIGE NU!
Knus,
Mira
anneauchocolat skriver
Til trods for at jeg har spist en milliard marcipan-specier i julen, sidder jeg også lige nu og ønsker, at min mor ikke havde givet morfar resten med hjem 🙂
Dejligt at de også hittede hos dig Mira. Vi ses i det nye år! Kh
Line skriver
Faldt tilfældigvis over denne opskrift nettet.. Hold op hvor de gode!!! Tusind tak
Fordi I er nogle der deler jeres opskrifter og traditioner med os andre.. Er dybt taknemmelig og nu skal jeg spise SÅ mange af de her gode småkager. Mvh Line
Benedikte Jørgensen skriver
Hej…
Jeg har en halv fridag, og ar bestemt at bruge den til at age nogle småkager til min altid hjælpsomme nabo. Denne småkage lyder jo nem og lækker! Men hvor stor mængde rørsukker skal man bruge?
Anne au Chocolat skriver
Kære Benedikte
100 g er rigeligt tror jeg 🙂
Kh Anne
julie skriver
Hej Anne
De her småkager lyder bare super lækre 🙂
Jeg vil lige høre om det gør den store forskel at bruge margarine i stedet for smør?
Og behøver de køle i et døgn?
Vh Julie
Anne au Chocolat skriver
Kære Julie,
Du SKAL bruge smør 🙂 Smagen er så meget bedre, end hvis du bruger margarine.
Ja, det er en god idé at lade dejen hvile. Evt. bare fra om morgenen til sidst på eftermiddagen.
Kh Anne
Julie Bay skriver
Hej Anne ,
Er der tale om lurpark eller kærgården ? 🙂
Julie Bay skriver
Kan man bruge perlesukker i stedet for rørsukker ?
Anne au Chocolat skriver
Kære Julie,
Rørsukker er bedst, synes jeg! 🙂
Og helt klart lurpak fremfor kærgården 🙂
Kh Anne
Julie Bay skriver
Okay tak 🙂
Hvor store bliver de når de er færdig bagte i diameter ca ?
Anne au Chocolat skriver
Kære Julie
Ca. samme størrelse. En anelse større.
Kh Anne
Line skriver
Dine marcipan-specier er F A N T A S T I S K E!
Tak for endnu en god opskrift.
Vh. Line
Lisbeth Wiekierak skriver
Super lækre kager. Bager du kagerne i varmluftsovn eller alm. ovn.
Vh
Lisbeth
Anne au Chocolat skriver
Kære Lisbeth
Tak for din søde hilsen. Varmluft 🙂
Kh Anne
Jette Faarup skriver
De er helt fantastiske. Jeg bagte dem i week-end’en, og de er allerede blevet familiens favoritsmåkager. Jeg bor i Spanien, og skulle til at bage de sædvanlige vaniljekanse, Finskbrød osv, da min søster, der bor i Danmark mailede til mig og fortalte om de “nye” småkager hun havde fundet på nettet. Det var bare de bedste, skrev hun, og sendte linket. Da jeg så, at det var en af dine opskrifter vidste jeg at de ville være gode. Mærkeligt at jeg ikke allerede havde set dem, for jeg får dine kommentarer på facebook, men det havde jeg altså ikke, men bagt blev de, og som sagt. Det er bare de bedste! Og tilmed super nemme og hurtige at lave.
Anne au Chocolat skriver
Kære Jette
TUSIND tak for din søde kommentar.
Det glæder mig at høre, at du synes om disse specier!
Kh Anne
Julie skriver
Mmm mmm mmm hold nu op de er gode, de bliver vist en fast del af julen fra NU af 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Julie,
DET glæder mig at høre 🙂
Jeg spiste også 3 i går!
Kh Anne
Karin skriver
“Faldt ” over dine småkager, som jeg lige har bagt her til formiddag. Der blev 4 plader . De er rigtig dejlige og jeg glæder mig til at servere dem til julekaffen. God jul. Hilsen Karin
Anne au Chocolat skriver
Kære Karin
Det glæder mig at høre 🙂
Kh Anne
claus petersen skriver
skal man lade dem stå natten over 🙂
Sara Twete skriver
Hej Anne. Hvor længe holder de sig i kagedåsen, og er det bare almindeligt smør eller skal det være usaltet? Og et sidste spørgsmål, hvorfor bager du dem på varmluft og ikke almindelig ovn?
Sofie skriver
Kære Anne.
Jeg vil bage disse i morgen (lave dejen i dag) – tror du dejen kan rulles ud og udstikkes? Hvis man har den kold og arbejder så lide med den som muligt.
Vh Sofie
Anne au Chocolat skriver
Kære Sofie,
Prøv! Dog vil jeg altså allerhelst anbefale at skære dem ud 🙂
Kh Anne
Susanne Søndergaard skriver
Kan jeg fryse dejen ned i ruller, så de lige er til at tage op, skære ud og bage
Kate skriver
Hvor mange småkager kommer der ca ud af den opskrift ?? Mmm glæder mig allerede til at bage
Trine skriver
Hold da op hvor er de gode:) tror du man kan putte lidt mørk chokolade i uden de smatter ud(ala chokolade-specier)?
Jytte Djupnes skriver
Jeg bagte dem i sidste uge. Dog med “smørret” Fri fra Superbrugsen. Brugte det, for kagerne var til en mælkeallergiker. Dejen er meget blød, når man bruger Fri, selv efter et døgn i køleskab, men smagen, hold nu op, den var god.
Skal bage dem igen, i kommende weekend, dog med smør.
Mette skriver
Hvor mange har man ca? Ud af denne portion? 🙂
Ulla skriver
Mums ….. Og mange tak 😀
santoshi skriver
Tusind tak..Jeg elsker simpelthen det opskrift..det er også min go-to-jul-småkager.. tænker hvis man kan rulle dejen tyndt ud,lægge den ind i køleskabet og udstik med de udstikkerforme senere ?