Vinteren sniger sig stille og roligt ind på os, og dagene bliver kortere og kortere. Og koldere. Her til morgen var der rim på græsstråene, og kulden bed os kækt i kinderne på vej til vuggestuen med Kaj.
På sådanne kølige dage får man lyst til at pakke sig rigtig godt ind og krybe ned under uldtæppet med en god kop te og et ekstra lækkert stykke kage. Det kunne fx. være denne saftigt syrlige citronkage med knasende sprød streuseltopping, som jeg har udviklet til Dansukker sammen med 7 andre opskrifter, der til sammen udgør det perfekte afternoon tea bord, hvis I spørger mig. Blandt andet nybagte scones med hjemmelavet hindbærsyltetøj og silkebløde chokoladetrøfler med hindbær dyppet i chokolade og trillet i kokos. Jeg har brugt en lang række af Dansukkers specialprodukter i opskrifterne, som I kan finde lige her.
Ha’ en sød mandag!
Kh Anne
Skriv et svar