Jeg tilbragte hele dagen i går hos mine forældre i Roskilde. Mor og jeg intensiverede juleforberedelserne og fik blandt andet krydset den hjemmelavede foie gras terrine og indkøb af vores juleost Mont d’Or af på to-do-julelisten. Og så hyggede jeg bare vildt meget. Det var skønt at guffe småkager i vores køkken (jeg hænger mest ud i køkkenet hjemme hos mine forældre) og samtidig kigge ud på den kolde hvide sne. Apropos småkager, så knipsede jeg lige et par billeder af mors hjemmebagte småkager. De er: marcipanspecier, brunkager og finskbrød. Mor plejer altid at bage marcipanspecier (som I også har læst mig skrive i et tidligere blogindlæg) og finskbrød, begge himmelske smøragtige småkager. Til gengæld er det første gang i mange år, at hun har bagt brunkager. Det skal hun til at gøre hvert år til jul, for wauw hvor er de lækre – og ligeså himmelske. Helt sprøde og med en perfekt krydderisammensætning 🙂
Efter jeg havde taget dette billede, lagde jeg mærke til lyset under brunkagen. Jeg sagde jo, at den var himmelsk 🙂
Line skriver
hjemmelavede brunkager så englene synger 😀
anneauchocolat skriver
Lige præcis 🙂 Glædelig jul Line!