Morgenstund har guld i mund. Eller i hvert fald den lækreste hjemmelavet granola denne søndag. Jeg lavede granola i aftes, mens Christian puttede Kaj. Perfekt arbejdsdeling:)
Granolaen er smagt til med honning og kanel og har efter turen i ovnen fået selskab af rosiner, tørrede tranebær og figner. Den sprødeste smagsoplevelse med lidt dejlig sejhed fra de tørrede frugter.
Opskriften her giver en stor portion, så der er granola til mange dejlige morgenmåltider.
Jeg håber, at I nyder jeres søndag.
Hjemmelavet granola
200 g havregryn
40 g sesamfrø
40 g hørfrø
1,5 tsk kanel
100 g mandler, grofthakket
200 g honning – gerne den flydende af slagsen
50 g tørrede tranebær
70 g rosiner
70 g tørrede figner, skåret i mindre stykker
Bland havregryn, sesam, hørfrø, kanel, mandler og honning sammen på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag ved 170 grader varmluft i 25 minutter. Rør 2-3 gange undervejs og hold øje med, at granolaen ikke bliver for mørk. Køl granolaen af og vend de tørrede frugter i. Opbevar den hjemmelavede granola i en lufttæt beholder.
Skriv et svar