Den 1. september udkommer det nye danske madmagasin Copenhagen Food. Jeg har været heldig at få lov til at smugkigge i magasinet og kan fortælle, at I skal glæde jer meget! Det er et super interessant og inspirerende magasin med madopskrifter og -kultur, råvarer, grej og (mad)rejsereportager. Alle aspekterne taler til mig! Lige som min kære madveninde Mira har jeg også et indlæg i magasinet! Og ja, nu røber jeg altså lige, at det har noget med chokolade at gøre 🙂
Jeg har fået lov til at lave en konkurrence, hvor 2 personer har mulighed for at vinde et abonnement à 2 numre af Copenhagen Food. DEJLIG konkurrence!
Jeg har vredet min hjerne i jagten på det gode konkurrenceemne – og for at finde på noget, som ikke omhandler chokolade. Men altså i sidste ende, er det jo det, jeg vil ha’. En chokoladekonkurrence! Derfor beder jeg jer nu om at sende det flotteste billede af en sød spise indeholdende chokolade. Det kan altså være kage, småkage, is, frugtsalat – you name it! Bare det er smukt og tiltalende!
I skal sende billedet til min mail a.moltkehansen@gmail.com inden lørdag den 28. august kl.18! Jeg glæder mig til at kåre de to flotteste chokobilleder og satser på, at der bliver afholdt nogle middage fredag aften rundt omkring i det ganske danske land, som med fordel i konkurrencens anledning kunne afsluttes på chokoladet vis.
Lulu skriver
Jeg er med! Har sendt dig en email i aften.
Anne au Chocolat skriver
Très bien, Lucie 🙂
Gitte Dons skriver
Jeg er også med i konkurrencen og har sendt dig en mail ; )
Anne au Chocolat skriver
Perfekt Gitte 🙂