Min kære og super inspirerende veninde Stine serverede i fredags denne smukke version af chokoladeballaden for en flok utroligt glade og feststemte piger. Hun havde skåret balladen ud i fine og snorlige kvadratiske firkanter og pyntet dem med en lækker cremet topping lavet af flødeskum pisket let med skyr og smukke vanillekorn. Nogle af firkanterne var heldige at være beriget med et solmodent og sødt, mørkerødt kirsebær på toppen – andre blev toppet af med en flot grøn portion dansk sommer i form af skovmærke. Den sidste tredjedel måtte “nøjes” med den skønne forening af ballade og creme. Tosomhed!
I kan tro, at de små smagsfulde himmerigsmundfulde hittede hos os alle fredag aften. Jeg havde ikke kamera med, men heldigvis var iPhonen ved min side, og jeg fik lagt dette to-i-et-billede op på min Instagram.
Kan man andet end at elske veninder, som kreerer sådanne serveringer af inspirerende kagekærlighed? 🙂
Mette skriver
Hvor fint 🙂
Maria skriver
Hvor er de fine de små kager:)
Jeg havde også stor succes med din opskrift på denne kage, da jeg bagte til min klasse.
Der kom i hvert fald kun positiv respons!
Zoë Escher skriver
Fantastisk og skøn veninde:-)
Nada Louise Cay skriver
Så blev den pludselig til en dessert – en balladedessert!
SÅ fint.
Ninna skriver
Hvad er toppingen lavet af? 🙂
Mette skriver
Hvor er det nogle smukke kager!
Kender du “sagnet” om, at heksene tisser på skovmærker efter 1. maj? Det er en gammel talemåde, men jeg tror, det refererer til, at skovmærkerne er mest aromatiske tidligt på foråret og når de når en vis alder, så smager de ikke af så meget mere.
Men de er stadig væk så vanvittigt smukke og det er en hamrende god ide at bruge dem til pynt på denne måde, hvor man rigtigt kan se deres flotte struktur.
Anne au Chocolat skriver
Kære Mette
Nemlig 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Maria
Ih det glæder mig meget at høre! 🙂
kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Zoe
Ja skønne veninder er de bedste 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Nada
Oh yes – en balladedessert 😉
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Ninna
Toppingen er lavet af skyr, vanille og flødeskum 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Mette
Sikke en sjov lille fortælling. Den kendte jeg slet ikke så tusind tak fordi du delte den med mig 🙂
Jeg håber snart, at vi ses!
Kh Anne
Ida skriver
Wow, hvor ser det bare lækkert og flot ud! Det skal da helt klart være en del af kagebordet til ungernes fødselsdag på søndag. Men hvordan laves den topping, skal det hele bare piskes sammen? Og hvor meget fløde og skyr??
Har du evt forslag til andet pynt?
Ida skriver
…lige et spørgsmål mere herfra.
Jeg har noget chokolade fra lindt, der hedder blueberry intense, det er mørk chokolade med mandler og blåbær. Tror du det kan bruges i kagen?
Anne au Chocolat skriver
Kære Ida,
Måske ja … det skader i hvert fald ikke at prøve 🙂
Kh Anne