Da jeg sidst i november besøgte Valrhona, spiste jeg på Frédéric Baus skønne restaurant Umia i udkanten af Tain l’Hermitage omringet af vinmarker og et smukt kuperet landskab. Foran restauranten stod et lige så smukt og mystisk træ med flotte røde bær, jeg aldrig før havde set. Da jeg spurgte til træet og bærrene, forklarede en af tjenerne passioneret, at træet var en arbousier, og at dets bær fungererede fremragende som garniture til eksempelvis foie gras. Nysgerrig som jeg var, måtte jeg straks ud og smage. De små røde bær var saftige og havde en frisk og sød smag, som mindede lidt om helt nye abrikoser.
Arbousier-træet glemte jeg desværre alt om i tiden efter, da jeg havde så mange geniale chokoladeoplevelser, jeg først skulle fordøje.
Men den efterfølgende weekend blev jeg igen mindet om træet, da jeg var i Spanien med mine forældre. Efter vi havde spist frokost lørdag, gik mor og jeg nemlig en tur på bjerget, hvor vores hus ligger sammen med en masse andre huse. Vi talte om den fine sol, og hvor fantastisk det var at kunne gå uden overtøj på i starten af december. Pludselig afbrød jeg mor, da jeg fik øje på et stort arbousier-træ i en af haverne. Det var gensynets store glæde, og jeg kunne næsten ikke tale om andet på resten af vores gåtur. Vi så nemlig mange flere arbousier-træer, og jeg overtalte også mor til at smage de gange, de var muligt at nå et bær fra vejen. De fleste gange var det umuligt, da bærrene sad for højt oppe i træerne. Og som mor så korrekt sagde, var det jo heller ikke så godt at hugge bær fra naboerne.
Til min store overraskelse stod der et lille abousier-træ i vores egen have, da vi kom hjem. Jeg blev så glad så glad, at jeg straks spiste en kæmpe håndfuld røde bær – længe før jeg kom på ideen at forevige det lille træ i disse nedenstående billeder.
Ordet arbousier betyder fraisier en arbre, som vel kan oversættes til “jordbærplante i et træ.” Og på dansk hedder det et jordbærtræ. Til de nysgerrige af jer som kan fransk, vil jeg anbefale jer at læse mere her.
Er der andre af jer, som har mødt jordbærtræet i Frankrig eller i Spanien? Og hvad synes I om dens bær? Det er vist mit nye yndlingstræ : )
Hej Anne.
Jeg har desværre aldrig mødt jordbærtræet, men hvor er det nogle smukke og indbydende bær træet bærer.
Hvor er det fascinerende! Nej, det har jeg aldrig hørt om, men bærrene er meget smukke og interessante 🙂
Vi har et Arbusier, jordbærtræ i vores have i Sydfrankrig, Biot, hvor vi bor. Det er et stedsegrønt træ, der blomstrer med små hvide blomster på nuværende tidspunkt (december – januar). Der er også modne frugter på nu, de er søde og saftige. De gror også vildt omkring i skovene her.
Kære Jane
Jeg ville ønske at jeg sad med en håndfuld bær lige nu 🙂
God weekend.
Kh Anne
Kære Piske
Jeg er sikker på, at du vil elske deres smag 🙂
Kh Anne
Kære Gitte,
Det lyder vidunderligt og ih hvor jeg savner Biot og området bag Nice 🙂
Kh Anne
Kære Anne
Sikke en fin og hyggelig fortælling. Det er jo helt som at være med på gåturen. Jeg har aldrig smagt dem, men nu har jeg vanvittigt meget lyst til det efter at have læst dit indlæg.
Kh Nadia
Kære Nadia
Du er sød og jeg glæder mig til at se dig snart igen. Basta 🙂
Jeg kender det ikke, men sikke et spændende træ.
Der er vist i øvrigt noget om, at man gerne må tage af det, der hænger ud over hegnet/grunden/rækværket – i Danmark anyway 🙂
Kære Mette
Tak for pointen med, at man godt må spise af den semi-forbudte frugt, sålænge den hænger ud på vejen 🙂
Kh Anne
Der er altså også noget hyggeligt forbudt ved at være på frugtrov. Minder mig immun barndom og et mirabelletræ, jeg altid nuppede et af – med stort sug i maven. I virkeligheden tror jeg bare ejeren ville glæde sig over, nogen spiste dem, for de gjorde aldrig selv, kunne man se. En skam.
Godt at du spiste mirabellerne, kære Mette 🙂
Ja, de er så fine. Vi har masser af dem her i Berkeley, Californien. Har du nogen ideer til, hvordan bærene kunne indgå i en dessert?
Bedste hilsener, Nanna
Kære Nanna
Sejt, at du også har dem i Californien! 🙂
Altså, jeg har læst mig frem til, at de bruger dem til syltetøj og kompotter sydpå, men jeg ville nok allerhelst bruge dem til at pynte en tærte – lidt lige som med en klassisk jordbærtærte med tærtebund, mazarin, chokolade, kagecreme (hjemmelavet) og jordbær på toppen. Ellers er jeg sikker på, at de også ville gå strålende smagsmæssigt til både panna cotta og crème brûlée 🙂
Kh Anne
Altså jeg har en veninde som havde dette træ i sin have da vi var børn. og det var altså i DK
Sejt Cecilie! 🙂