Jeg elsker efterårets dejlige knasendesprøde og saftige danske æbler og bider i mindst et hver dag for tiden. En af sæsonens små vidundere sammen med alle de fine rødgule blade på træerne, i luften og på jorden.
Men små portioner frugtsalat med sprøde kakaonibs – rige på den rene smag af den lækre lille kakaobønne – gør mig også ekstra glad i disse tider. Her i kombination med henholdsvis kokos, blommer og banan og så pære, appelsin, banan og citrontimian. Hvad ville I putte i jeres frugtskål? Kom gerne på banen med jeres ideer:)
Euphoria teen fra Kusmi med fine noter af chokolade og appelsin er også blevet en hyggelig fast følgesvend i mit efterårsliv.
I eftermiddag står den på dessertklub, og jeg glæder mig. God søndag kære folkens.
Laura skriver
Pære, dadler og nødder med et drys kakao over (har ikke prøvet med kakaonips men det lyder godt!). God søndag 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Laura
Det lyder lækkert 🙂
Elsker dadler!
God mandag!
Kh Anne