Da jeg for et par uger siden gæstede årets Lakridsfestival som dommer ved The Liquorice Taste Award, mødte jeg den passionerede biavler og honningmager Anthony Lee, som står bag den lille honningproduktion Helt. Han opfordrede mig til at stikke skeen i de smagssatte honninger, og jeg fik lov til at tage en honning med hjem fra hans imponerende udvalg. Jeg nåede ikke at smage alle, men var vild med dem jeg smagte. Egentlig var det mest oplagte, at Chokoladepigen snuppede honningen med kakaonibs, men hun havde altså mere lyst til den med ingefær.
Som man kan læse på den fine hjemmeside, er der tale om en kærlighedshistorie af de HELT store. Anthony flytter til Danmark efter at have forelsket sig i en dansk pige, og før han ved af det, er han – for at gøre en lang historie kort – også blevet forelsket i de danske bier og honningproduktion. Hele den rare historie kan I læse her.
Der opstod også sød musik omkring vores morgenbord, da glasset blev åbnet. Den varme ingefær går super godt til den fløjlsbløde og cremede honning. Mon ikke den er lækker på pandekager 🙂
Har I smagt nogle af Anthonys honninger? I må meget gerne anbefale mig jeres favoritter.
Marie - Cocina Fragrante skriver
Jeg er personligt helt vild med dem med trane- og hindbær. Og havtorn! Men de er alle sammen skønne på hver deres måde. 🙂
Mette skriver
Ja, den honning er intet mindre end vidunderlig.
Jeg har været priviligeret at få lov at lege rigtig meget med Anthonys gode honning og har – foruden på morgenbrød – brugt det en hel del i min madlavning!
STÆRKT vanedannende!!
Christine Madsen skriver
Jeg var til Copenhagen Food Fair i mandags i Bella Centret, hvor jeg fik lov at smage den med kakaonibs. Jeg var helt vild med den! Min kæreste forelskede sig i den med ingefær – ligesom dig 🙂 Virkelig lækker honning.. Så lækker at der nu står to glas hjemme i skabet 😉
La Cucina Nada skriver
Ja det er et imponerende udvalg!
Selv er jeg mest vild med den med kanel i en kop urtethe, eller på en nybagt bolle.
Havtorn-udgaven er godt nok også lækker, frisk og overraskende.
Lisa skriver
Hej Anne.
Hvis man har en form på 26cm i diameter, skal man så lave dobbeltportion af din chokoladeballade for at den fylder nok?
Anne au Chocolat skriver
Kære Marie,
Dem må jeg prøve 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Mette,
Det lyder dejligt 🙂
Vi ses i weekenden.
Kram
Anne au Chocolat skriver
Kære Christine
Åh det lyder bare skønt 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Nada,
Den fik jeg ikke smagt – det må snart gøres 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Lisa
Lav halvanden portion 🙂
kh Anne
Cecilia / copenhagencakes skriver
Kære søde Anne,
Hvor er det fint at se at du også er blevet forelsket i de fine honninger fra HELT. Jeg var så heldig at få en prøve på den med chili, og den er jeg helt tosset med. Den går skide godt i the, og så er den oplagt til at lave marinader med til diverse kød og fjerkræ. Og fik jeg nævnt, at jeg er noget så forelsket i honningglassenes fine design!! Jeg er en sucker for det fine layout, så dér har honningen allerede vundet stort…
Kram herfra
Mikkel skriver
Vi har efterhånden smagt dem alle, flere gange! Lynghonning, lakrids & ingefær er favoritterne. Men de er jo alle så så gode 🙂