Årets Roskilde Festival er allerede godt i gang, og senere i dag åbner festivalpladsen for alvor for alle de glade musikstemte folk, som befinder sig i campingområdet på Dyrskuepladsen i Roskilde. Så bliver der endnu mere musik og glade dage. Og mad! Jeg er så heldig at være blevet inviteret af Roskilde Festivalen til at blogge om nogle af alle de dejlige madevents, More Than Eating arrangerer samt alle de andre lækre sager fra madboderne på festivalspladsen. Sidst jeg var på Roskilde – for 2 år siden – spiste jeg blandt andet denne lækre og ustyrligt saftige flæskestegssandwich fra Meyers og den ditto fabelagtige kanelsnurre med min ven fra gymnasiet Troels og skriblede om det i dette indlæg. I år skal jeg blandt andet også til Afternoon Tea på søndag hos min sødeste kageven Nikolaos Strangas, som laver kagebord på festivalen. Det glæder jeg mig som en lille chokoladetrøffel til at smage!
Ses vi derude? 🙂
Skriv et svar