Kreativitet er et abstrakt men livsnødvendigt element i min hverdag. Mængden af de kreative indslag varierer meget, men de er der altid. Særligt i køkkenet, og alleroftest når trangen til noget sødt banker på døren.
Den søde kreative trang meldte sig også på banen flere gange under min ferie i Spanien. Og her er et lille eksempel på, hvad jeg fik kreeret en eftermiddag alene hjemme i huset. Med små palmiers, nutella (som sammen med Snickers er my guilty but loveable pleasures no. 1 and 2) og ristede hasselnødder i køkkenskabet, samt en lille flok solmodne søde og saftige kirsebær, tryllede jeg denne sag frem. Er den ikke fin? 🙂
Noget andet men så alligevel lidt relateret: For mig er kreativitet linket godt og grundigt sammen med den livsnydelse, jeg højt og helligt lever mit liv efter (og ofte prædiker om). Livsnydelse er hos mig kædet sammen med glæde og lykke men aldrig – det gentager vi lige: ALDRIG – dårlig samvittighed. Jeg er af den opfattelse, at livsnydelse ikke feder. De kager og søde sager, jeg spiser, er den reneste form for livsnydelse. Ergo feder de ikke! Kan I følge mig et stykke hen ad vejen? At glad mad proppet med kvalitet holder os sunde og raske. Denne afsluttende tankerække skyldes, at jeg oftere og oftere får spørgsmål og kommentarer med på vejen om, hvordan jeg kan være så slank, når jeg spiser alle de søde sager. Svaret er livsnydelse!
Malene skriver
Du har så ret, Anne. Jeg er også begyndt at gå mere op i råvarerne end fedtindholdet. Spildte kalorier er så trælse, men når man virkelig nyder det, så feder det sgu ikke.
Maiken/Dronningemad skriver
Helt enig – trykker lige LIKE! Din lille søde hapser ser i øvrigt rigtig lækker ud 🙂
Gitte skriver
Ja, det er vigtigt at holde fokus på livsnydelsen, i vores samfund er der alt for mange (kvinder) der tæller og taler om kalorier. Lad os købe gode råvarer og nyde dem – og gerne bruge dem kreativt som dig!
Kh Gitte
Jane skriver
Man skal bestemt ikke have dårlig samvittighed når det gælder livsnydelse, og jeg giver dig ret i, at det ikke feder. Den ser umanerlig lækker ud din lille søde sag. Jeg kunne godt snige en lille banan med. Elsker Nutella og banan. Frugt er jo sundt.
Maries Madblog skriver
Altså søde sager feder, det kan man vel ikke komme udenom, når mængderne bliver for store? Alting handler vel om mådehold, om rent faktisk at nyde det man spiser – og så spise lidt mindre af det? Det er jo ikke alle forundt at kunne spise søde sager i spandevis og være slanke – livsnydere eller ej 🙂 Jeg er stor fortaler for, at man tænker over det, man kommer i munden. At man rent faktisk smager på den mad, man spiser!
Laura skriver
Jeg er fan af livsnydelse! Synes du har så meget ret (:
Anne au Chocolat skriver
Kære Malene
Jeg tager chokolade med på skolen i næste uge 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Maiken
Jubii! Jeg tror at vi er enige om mange søde ting 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Gitte
Tusind for dine fine ord og tanker. Jeg kunne ikke være mere enig 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Jane
Længe leve nutella og banan (har du set facebook fanpagen i dag?) 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Marie
Du har så ret i, at det er super vigtigt at smage på sin mad og nyde den og ikke mindst fokusere på den 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Laura
Længe leve livsnydelse 🙂
God weekend.
Kh Anne
Gitte P skriver
Kære Anne
Er lige blevet opmærksom på din blog, den er interesant, chokolade er med til at gøre livet sjovt.
Mht det med kalorier, mener jeg at det er vigtigt at tænke på at jo flere kalorier du forbrænder jo flere kan du spise og det endda med god samvittighed. Selv er jeg glad for både motion og søde sager, det er dobbeltfornøjelse at opnå velvære af motionen og samtidig kunne tillade sig extra kalorier.
Jeg får snart besøg af min datter og 2 af hendes veninder, jeg tror at jeg vil finde en god chokoladeting her på dine sider, de er alle studerende og fortjener lidt forkælelse gerne chokoladeforkælelse.
Sommerhilsener fra Gitte P