I dag får I lidt stemningsfulde billeder fra sidste lørdags søde seance hjemme hos kære Linn aka. Frk. Kræsen , som bød på svensk prinsesse-kagekærlighed en masse. Vi var nemlig i køkkenet hele eftermiddagen og lavede Prinsesstårta, som eftersigende skulle være lidt af en institution i det svenske søde køkken.
Vi bagte svampede og luftige lagkagebunde, kogte en fløjlsblød og vanilleprikket kagecreme og en syrligt sød og mega rød hindbærkompot. Vi lagde herlighederne sammen og pyntede kagen med et lag grøn marcipan. Prinsesstårta ligner lidt en forvokset kajkage og smager skønt med en kop kaffe serveret til.
Har I smagt Prinsesstårta nogensinde? Opskriften finder I lige her hos Frk. Kræsen 🙂
Ps. Min mor har lige gjort mig opmærksom på, at den svenske prinsesse Estelle fylder 1 år i dag – det er da pudsigt!
Amalie H. skriver
Hvor er den lækker og fin!! Er det flormelis, der er strøget henover? Jeg synes faktisk kagen er direkte smuk og det er virkelig fint med den lyserøde rose og hindbær kompotten til den gule overflade. MUMS MUMS siger jeg bare:) Så kunne jeg d godt indføre at fejre den svenske prinsesse:)
Anne au Chocolat skriver
Kære Amalie
Tak for en super sød og rar kommentar.
Det er nemlig flormelis ja og kagen var skøn og smuk.
Kh Anne