Koldskål er noget af det mest sommerlige, jeg kender til. Frisk, syrligt sød og afkølende. Jeg laver den, som min mor lærte mig det i min barndom – med æggeblommer, sukker, vanille og kærnemælk. Og så har vi altid spist den med sprøde kammerjunker og seje rosiner i. Jeg er en anelse konservativ, når det kommer til koldskål, og derfor har jeg sjældent smagt købe-udgaverne i frygt for at blive slemt skuffet.
I fredags var dog en undtagelse. Eftermiddagen havde budt på sol og gåtur på Kastellet samt længst ude på Langeliniekaj med et fint kig til Trekoner Fort. Jeg var høj på godt humør og kærlighed til sommeren, da jeg cyklede ind til Torvehallerne. Måske var det mit glade sind, som lod mig overtale til at købe en koldskål hos Arla Unika? Eller også var det bare den rare sælger. Jeg fik under alle omstændigheder en lækker vanilleprikket koldskål med hjem og spiste skålfuld af den sammen med en hel bakke smukt røde og syrligt søde solmodne hindbær i. Det kunne jeg næsten leve af, tror jeg! 🙂
Putter I flødeskum i jeres koldskål ? Det har jeg en veninde, som gør nemlig!
Ha’ en dejlig søndag
Anne skriver
Jeg er heller ikke meget for at købe koldskål, det er jeg heller ikke opvokset med – er derimod stor fan af min mors lime/vanilje-koldskål, som altid er et stort hit, gerne med müsli og frugt – kammerjunker blev aldrig et hit i min bog (:
– Anne
Ps. Og nej, ingen flødeskum i den koldskålsversion jeg er vant til (;
Piskeriset skriver
Uhm! Koldskål er en sikker gæst hver sommer hjemme hos os, men vi har kun fået det et par gange i år. Tror snart vi skal have det igen 😉
Er ikke stødt på flødeskumsvarianten før – er det så som små toppe oven på desserten?
Jane skriver
Mmm, koldskål og hindbær er bare lækkert. Jeg laver altid min koldskål selv; af samme årsag som dig. Der kommer altid flødeskum i min koldskål.
vila skriver
Jeg elsker en skefuld creme fraiche i koldskålen. Laver også altid selv koldskålen og kammerjunkerne. Jeg har en opskrift på kammerjunker her: http://www.madopskrifter.info/hjemmelavet-koldskal-og-kammerjunkere-pa-den-nemme-made/
Line Sletting Jensen skriver
åh ja, koldskål! 🙂 jeg har ikke hørt om flødeskum før, men jeg har engang imellem fået hjemmepisket guf i sammen med frugt.
Camilla skriver
Jeg har altid fået koldskål med flødeskum, dvs. pisket sammen med sukker og derefter tilsat kærnemælk – intet andet. Det smager forrygende, og er i min verden den eneste rigtige 🙂
Irene skriver
Uhm, hvor ser det bare lækkert ud!
Jeg har aldrig smagt det med flødeskum, men det lyder lidt fristende. Til gengæld fik vi, da jeg var barn også ymer når menuen var koldskål og der lærte min far mig, at komme flødeskumsklatter på ymeren og så hjemmelavet rugbrødsdrys – det er godt!
Ditte Ferdinand skriver
laver altid selv min koldskål, æggeblommer, sukker vanilje og derefter halvt kærnemælk og halvt ymer – har ikke hørt om flødeskumsvariationen 🙂
yvonne skriver
Har også kun lavet med flødeskum 😉
1/4 l piskefløde piskes med 4 spsk sukker og ½ spsk vanillesukker. 1 l. øko kærnemælk tilsættes. Vupti så er den lækreste koldskål færdig.
sommer hilsner fra Yvonne
Elsebeth skriver
Vi fik nu mest “kør om”, som laves af sukker, kanel, fint revet rugbrød og kærnemælk. Sukker og kanel røres godt med lidt kærnemælk; derefter tilsættes rugbrød og resten af kærnemælken. Den skal ikke være for sød.
Jeg har kun fået det hos min farmor, min mor og mig selv.
Elsebeth
Maries Madblog skriver
Jeg laver også altid koldskål selv, nogle gange den helt oldschool og andre gange pimpet op med et eller andet lækkert. Har aldrig prøvet rosiner i, er det godt? Arla Unika har nogle sindssygt lækre produkter, skulle ikke undre mig, om også deres koldskål er god 🙂
Har aldrig puttet flødeskum i, gør det noget godt for koldskålen? Jeg foretrækker den flydende cremet og let syrlig. Kan forestille mig fløden næsten gør den for fed i smagen?
Benedikte Capion skriver
Koldskål ER virkelig noget af det bedste.. Og gerne med bær på, ja 🙂 men flødeskum i?… det er har jeg dog aldrig hørt om 🙂
Maria skriver
Jeg er også helt fjollet med koldskål!
Det eneste jeg kunne mangle bare en lillebitte smule er en mere spændende konsistens.
Det gik så vidt, at jeg forsøgte at lave en form for koldsskålsfromage, hvor jeg varmede lidt koldskål og smeltede husblas i, blandede det sammen med resten af koldskålen, og satte det på køl til det var stift.
Det viste sig dog at være en skuffende oplevelse, fordi syrligheden og sødmen var forsvundet, så fromagen mindede egentlig snarere om æggehvide med en snert af citron.
Så kære Anne, har du et forslag til, hvordan man kan lave en koldsskålsfromage?:)
Ps. smut endelig forbi min søsters og min nye blog.
Anne au Chocolat skriver
Kære Anne
Uhm, det lyder lækkert med lime i! Det må jeg prøve snart 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Piske
Nej så vidt jeg ved, bliver den letpiskede fløde vendt i koldskålen 🙂
kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Jane
Sejt med flødeskum 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Vila
Det lyder dejligt friskt med creme fraiche i 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Line
Hjemmelavet guf og frugt i koldskålen – wauw det lyder livsnydende lækkert 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Camilla
Jeg må prøve det med flødeskum snart, kan jeg høre på det hele 🙂
kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Irene
Det lyder som en himmelsk far 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Ditte
Den med ymer har jeg også hørt om før! 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Yvonne
Det lyder virkelig spændende og som noget jeg klart må prøve snart!
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Elsebeth
Det lyder som en lækker dessert!
kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Marie
Jeg synes i hvert fald at det er lækkert med rosiner i, men det er jo en smagssag 🙂
kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Benedikte
Ja, det lyder livsnydende lækkert med flødeskum, ik? 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Maria
Det lyder meget spændende med en koldskålsfromage. Det vil jeg lige tænke nærmere over 🙂
kh Anne
Tanja skriver
Hej Anne
Jeg er overhovedet ikke fan af købe koldskål, men jeg måtte også overgive mig hos Arla Unica, og wauw hvor var jeg glad for det! Den smager skønt og vi spiser den med havregryn ristet med smør og sukker (som iøvrigt bruges flittigt på yoghurt, ymer gerne fra Arla Unica og frugt med mælk mums)..
Har du prøvet deres ymer og double creme?? De er vanedannende!
Kh Tanja
Karina skriver
Vi får af og til koldskål med lidt god vanilieis i. Men kun hvis der er rigtig varmt. Vi får næsten aldrig kammerjunkere, men i stedet jordbær, banan, cornflakes og min mors opskrift på hjemmelavede ristede havregryn… DET er sommer:-)
Lonnie Jensen skriver
Hej Anne
Jeg arbejde engang i køkkenet i en integreret institution, der fik børnene det som en del af morgenmaden. Det var dejlig nemt at lave.
1l kærnemælk
1l A38
Sukker efter smag
vaniljesukker
Istedet for kammerjunker brugte vi cornflakes, mums!!!
Jeg har selv prøvet at komme blendet jordbær el. hindbær i, ekstra mums!!!!
Anne au Chocolat skriver
Kære Lonnie
Uhm det lyder bare skønt! Jeg får helt lyst til koldskål lige nu 🙂
God weekend.
Kh Anne