Tryl en chokoladekagerest om til livsnydende, lækre luksusromkugler ved at fodre den med Zacapa rom, hjemmelavet syltetøj og hakkede nødder. Hvis du bruger en chokoladeballaderest, behøver du hverken at tilsætte mere sukker eller smør til romkuglemassen. Jeg brugte min mors hjemmelavede solbærsyltetøj, men hindbærsyltetøj fungerer garanteret også godt! Lige som at hasselnødderne med fordel kan byttes ud med mandler.
Af denne portion fik jeg 5 store – som dem hos bageren – romkugler, men de kan sagtens halveres, så der bliver 10 mindre romkugler. For at gøre dem endnu mere luksusagtige kan man dyppe dem i smeltet mørk chokolade, inden de trilles i knasende og farverig velsmag, her i form af knuste kakaonibs (gerne fra AMMA Chocolate), kokosmel og frysetørrede hindbær.
Det tager vitterligt kun 10 minutter at lave romkugler, så næste gang du har en chokoladeballaderest i huset, så lad være med at spise den. Jeg tror snart, at jeg bager en ballade igen, bare for at lave en flok flere romkugler. Mmm!
5 romkugler
150 g chokoladeballade, brækket i mindre stykker
35 g solbærsyltetøj
50 g hasselnødder, hakket fint
15 g mørk rom, gerne Zacapa rom
15 g kakao, gerne fra AMMA Chocolate
Rør alle ingredienser sammen til en ensartet masse og form til 5 kugler.
Tril dem i kokosmel, frysetørrede hindbær eller kakaonibs.
God fornøjelse!
Pernille skriver
Tak! Bare tak:-)
A + K = ♥ skriver
Romkugler er altså bare så godt – og den hjemmelavede slags slår bagerens med flere længder.
– Anne
Kamilla Vinther skriver
Romkugler er ultimativt min favoritkage! Haps!
Katrine skriver
Lækkert! Hvis man bager en hel chokoladeballade – hvor mange romkugler vil du så vurdere der bliver ud af den? 🙂
Ditte skriver
Zacapa rom er ultimativt den bedste rom der kan fås, så disse lækkerbiskner må prøves <3
Fru Kofoeds Køkken skriver
Mmm, romkugler er bare det bedste! Men uh, jeg tror ikke, jeg ville blive populær på at bruge min mands Ron Zacapa til bagning! Jeg spurgte engang, om jeg måtte nappe lidt af en cognac til sovs – han så på mig, som om jeg var klar til indlæggelse 😉
Anne au Chocolat skriver
Kære Pernille,
Det var så lidt 🙂
kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Anne,
Jeg er helt enig 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Kamilla
Det er også ren lækkerhed!
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Katrine,
Du kan jo lægge vægten på alle balladens ingredienser sammen 😉
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Ditte
Jaaa det lyder godt 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Fru Kofoed,
Det er jo kun 1 spsk. Tror du ikke, at du kan lokke ham? 🙂
Kh Anne
Julia skriver
Åh altså, Anne – jeg holder det ikke ud.
Anne au Chocolat skriver
Kære Julia
Jeg laver nogle til dig <3
Kram
Gjile skriver
Behøver man at bruge ROM til romkuglerne? 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Gjile,
Du kan også bruge romessens, men smagen er lækrest med rom. Der bliver jo ikke brugt så meget 🙂
Kh Anne
Frederikke Rathenborg skriver
Søde Anne.
Hvor er det fine krus fra?