Glutenfri, veganske dadelbarer med masser af smag af chokolade, peanut butter og kokos. De er vanedannende lækre og holder sig friske længe på køl, hvis de ikke bliver spist med det samme altså:)
De kan også sagtens skæres ud i små kvadrater, som er perfekte som lidt sødt til madpakken.
Dadelbarer med chokolade, peanut butter og kokosmel
10 store eller 20 mindre stykker
Dadelbund:
150 g mandler
150 g bløde tørrede dadler, uden sten
(evt. 1-2 spsk vand hvis dadlerne er tørre)
1/2 tsk vaniljepulver, jeg brugte den fra Mill & Mortar
2 spsk god kakaopulver
1 knivspids havsalt
Topping:
75 g god mørk chokolade
75 g crunchy peanutbutter
Kokosmel til topping
Dadelbund:
Blend mandlerne helt fint i en foodprocessor eller blender. Tilsæt de øvrige ingredienser og blend til en ensartet masse. Pres dadeldejen ud i en brødform/sandkageform beklædt med bagepapir.
Topping:
Hak chokoladen og kom den i en skål. Smelt chokoladen over vandbad eller i mikrobølgeovnen ved medium effekt. Rør undervejs. Tilsæt peanut butter og rør godt rundt til en ensartet masse. Fordel på dadelbunden. Drys kokosmel på. Sæt på køl i et par timer, inden den skæres ud. Server straks eller opbevar på køl indtil servering.
Skriv et svar