Jeg håber, at I nyder lørdagen!
Vores weekend byder på hygge, afslapning, et par rare familiebesøg og så disse havregrynskugler med appelsinsmag og ristet kokos. Slet ikke tosset!
De er genialt lækre, vanvittigt simple og et sandt hit hos både store og små. Jeg havde ikke noget kokosmel men til gengæld masser af ristede kokosflager, så dem blendede jeg. Det fungerede så fint 🙂 Men almindelig kokosmel er naturligvis også en god idé.
Havregrynskugler med appelsinsmag
20-25 stk
90 g finvalsede havregryn
40 g ristet kokosflager, som er fintblendet
55 g sukker
3 spsk god kakaopulver
2 spsk appelsinsaft
Fintrevet skal af 1 økologisk appelsin
110 g smør, blødt
Til at trille havregrynskuglerne i:
50 g ristet kokosflager, fintblendet
Rør alle ingredienser sammen til en ensartet masse i en skål. Rul dem til 25 kugler og tril dem i kokos. Opbevar dem i en boks i køleskabet indtil servering.
Skriv et svar