I fredags forærede min dejlige veninde Mette mig et glas hjemmelavet nutella, som har forsødet mit liv på bedste vis den sidste håndfuld dage. Jeg gruer helt ved tanken om, at det snart er spist op. Heldigvis har Mette været så sød at lave et over-the-top fint gæsteindlæg her på bloggen i dag og foræret mig og jer sin opskrift. Tag godt imod Mette, hendes lækre nutella og vidunderligt smukke og ditto appetitlige billeder!
Som så mange andre Nutella-fans, så holder jeg af at smøre den bløde, nødde- og chokoagtige creme på mine morgenboller af og til. Jeg har før leget med Nutella lavet på nougat og chokoladesmørepålæg uden nødder, men da jeg både elsker chokolade og er ret vild med ristede hasselnødder, så ville jeg gerne prøve at lave en chokoladet version af hjemmelavet Nutella med tydelig smag af nødderne. En Nutella propfyldt med hasselnødder, god chokolade, øko fløde og smør. Dét må være livsnydelse og madkærlighed, som jeg – ligesom søde chokolade-Anne – prioriterer højt. Det er en Nutella, man kan nyde med god samvittighed (kvalitetsmæssigt, forstås).
Chokolade-Nutella
(2-3 glas)
200 g hasselnødder
150 g god chokolade (jeg brugte halvt mørkt og halvt lyst, men det er en smagssag)
2,5 dl piskefløde
50 g smør
1-2 nip fint salt
Evt. lidt sukker eller flormelis
Lidt nødder og chokolade til pynt
Start med at riste nødderne i ovnen ved 200 grader i ca. 5-10 minutter, til nødderne er gyldne, og skallen revner.
Hak chokoladen imens og stil det klar i en skål.
Fjern den lidt bitre skal fra nødderne – jeg puttede dem i et viskestykke og rullede, til skallen løsnede sig. Jeg var ikke så grundig, men fjernede bare de fleste skaller.
Blend nødderne til den konsistens, du foretrækker. Jeg ville gerne have mest mulig nøddesmag, så jeg blendede det helt fint, til det var nærmest halvt nøddesmør med finthakkede nødder. Hvis du gerne vil have en endnu mere chokoladet Nutella med crunch, kan du nøjes med at blende, til der både er fint- og grofthakkede nødder.
Varm fløden og hæld det over den hakkede chokolade. Rør det godt sammen, til chokoladen er smeltet. Tilsæt smør og rør det ud. Put til sidst nødderne i og smag den til med sukker, hvis du har en sød tand, samt en smule salt. Jeg valgte så også lige at smide det hele i blenderen én gang til og køre den et halvt minuts tid, for at få de sidste nødderester med, men det er ikke nødvendigt.
Hæld Nutella’en på (skoldede) glas og lad den køle af. Da jeg alligevel gerne ville have lidt crunch, puttede jeg også lidt hakkede hasselnødder og chokolade i glassene. Skal opbevares på køl og tages ud i god tid, hvis den skal smøres på brød. Det er også godt med en klat på morgengrøden 🙂 God appetit!
Det Lyseblå Køkken skriver
Årh, manner.
Elsker elsker ELSKER nutella. Som i at kunne spise det direkte fra glasset. Det er godt nok lang tid siden jeg har haft noget stående. Det blir jeg altså nødt til at råde bod på, og hvad er bedre end med en hjemmelavet udgave.
Tusind tak for inspiration, Anne og Mette.
Mange hilsner
Maj
Karoline skriver
Men hvor lenge holder den ?! Jeg tœnker å gi den vekk som julegave men skal den så laves lige inden ?! Og kan nok ikke lige sendes med posten vel ?!
Tusen takk for oppskrift – jeg glœder mig til at gå i gang 🙂
Ida skriver
Jeg tænker også på holdbarheden, især da det er en ret stor portion?
Ellers har jeg tidligere fulgt Valdemarros opskrift, hjemmelavet nutella er luksus hældt på glas!
Piskeriset skriver
Nu overvejer jeg at lave en portion. Altså for at kunne bruge det som værtindegave.
*fløjter uskyldigt*
Charlotte G skriver
Nøj, hvor ser den nutella godt ud! Den må jeg lave. Min voksne datter skal have en julekalender i år og sådan et glas vil hun blive lykkelig over at få…
Tak for opskriften!
Vh Charlotte G
Julie O. skriver
Kan kun tilslutte mig de andre kommentarer, hold da op hvor ser det lækkert ud!
og hvor er billederne flotte! 😀
Marie / Cocina Fragrante skriver
Ej der var lige årets julegaveide til en kurv med hjemmelavede lækkerier!!! Hold da helt fest, manner.
Tina skriver
Mmm… Det lyder så lækkert! Jeg elsker Nutella og har tit overvejet at springe ud i at lave det selv – nu skal det helt sikkert prøves 🙂
Trine s skriver
Åhhh., lækkert 🙂
Troede ikke det var så nemt at lave 😀 😀
Anne au Chocolat skriver
Kære Maj,
Tak for en dejlig og hyggelig kommentar! Håber du bliver glad for Mettes opskrift!
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Karoline,
Jeg prøver lige at svare på Mettes vegne. Jeg tror det er en god idé at lave den lige inden jul, hvis den skal bruges til gave 🙂
Det med at sende glas med posten, ville jeg nok ikke turde 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Ida,
Du kan jo altid halvere opskriften 😉
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Piske,
SOM OM 😉
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Charlotte G
Det lyder skønt! 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Julie
Ja, jeg er også helt helt helt vild med Mettes fine billeder 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Marie,
Ja det er da en glimrende idé 😉
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Tina,
Det lyder så godt 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Trine
Det er det lige præcis 😉
Kh Anne
Sofie Lam skriver
Det skal klart prøves 🙂 tak til Mette for at dele det med os, hehe.
Karoline skriver
Mange tak Anne 🙂 Jeg går lige i “planlæge modus” – og du ville undre dig aover alt jeg har sendt medposten, eller har fået sendt med posten 🙂 hahahah – men du har nok rett lige inden er nok cluet ! Mange tak !
God weekend 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Sofie,
Glæd dig 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Karoline,
Du er vist en sød én! 🙂
Kh Anne
Anja skriver
Hold nu op hvor det lyder lækkert! 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Anja
Det er nemlig så lækkert 🙂
Kh Anne
Pernille Tørnqvist skriver
Hej Anne & Mette,
Dejlig opskrift, som virker lige til at gå til 🙂
Spørgsmål – hvilken procent skal den mørke chokolade have for det bedste resultat?
Pft 🙂
Mange hilsner
Pernille
Mette Lindgaard skriver
Hej Annes søde læsere
Tak for de pæne kommentarer til nutella’en og billederne <3
Da der er fløde i, skal den opbevares på køl og jeg vil gætte på, den kan holde sig en uges tid, men jeg har ikke testet holdbarheden, da den var væk på nogle dage 😀
Pernille: Mht. procenten, så er det helt op til dig og dine smagsløg 🙂 Jeg brugte 72% og halvt lys, da jeg elsker mælkechokolade og har en ret sød tand. Du kan både vælge at regulere procenten eller forholdet mellem lys og mørk.
Kh Mette
Mette Lindgaard skriver
@Piskeriset – det er verdens bedste undskyldning, den bruger jeg også tit ha ha 😀
Emilie skriver
Hej Mette
Tror du, man kan bruge mælk i stedet for fløde? 🙂
Mette Lindgaard skriver
@Emilie Jeg tror det ikke umiddelbart, når mælk både er tyndere og mangler fedtet. I hvert fald ville jeg skære meget ned på mængden i så fald. Er der en særlig grund til, at du gerne vil bruge mælk? Hvis du prøver, vil du så ikke dele dine erfaringer 🙂
Freja skriver
Hvor længe kan det holde sig?
Ser uforskammet lækkert ud 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Freja
En uge eller to i skoldet glas ville jeg mene 🙂
Kh Anne
Lena skriver
Den ser super lækker ud den opskrift – overvejer at lave den som en ekstra gave til et venne-par som skal giftes. 🙂
Jeg er dog før kommet galt af sted med varm fløde og chokolade, så jeg vil bare lige høre hvor varm fløden skal være før man hælder det over chokoladen?
Anne au Chocolat skriver
Kære Lena
Den skal have noget kogepunktet! God fornøjelse 🙂
Kh Anne
frk Gadeberg skriver
Hold da op! Det så så lækkert ud, at jeg med det samme slap alt, hvad jeg havde i hænderne og tændte ovnen (ikke så smart taget i betragtning, at jeg er eksamenslæsende her for tiden, hehe..)! Jeg forsøgte et lækkert twist: ½-1 vaniljestang i sammen med nødderne/smørret 😉 😉 Det forsøgte jeg, og jeg klager bestemt ikke over resultatet.. God sommer!
Anne au Chocolat skriver
Kære Signe
Det lyder bare lækkert 🙂
Kh Anne
Simone skriver
Mums jeg blev helt inspireret af jeres opskrift. Men varierede den lidt… Istedet for alm chokolade brugte jeg skildpadder fra Toms og honningristede peanuts!!! Mums! Det er helt og aldeles fantastisk
Jeg reducerede flødemængden en smule, da der er karamel i skildpadderne. 🙂
Tak for inspirationen
Marie skriver
Øv, jeg må tilstå, at jeg blev så skuffet over resultatet på denne. Den smager kun af chokolade og ikke på nogen interessant måde. Jeg har brugt Odense 70%. Kan det virkelig være rigtigt, at man ikke kan få et godt resultat uden hammerdyr Valhrona? Eller hvor er det gået galt?