De sidste par uger har stået på sommerferie – fra arbejdet og bloggen. Jeg har været et smut i Spanien i mine forældres hus nord for Barcelona og en uge i Skagen i sommerhuset. Både Spanien og Skagen har budt på sol og hedebølger – og vi har kølet os af med is og badeture og en del skygge, når vi kunne slippe af sted med det.
Da vi var på Costa Brava, lavede jeg denne super simple ferskencrumble, som blev nydt en af de dér knap så lune aftener kl.22. Ferskener er sammen med nektariner noget af det, jeg elsker allermest ved sommeren, og de smager også skønt i bagt form med sprød crumble på toppen. Jeg dryssede crumblen med mynte fra haven lige inden servering (meget mere end på billedet), og det vakte begejstring!
Ferskencrumble (5-6 personer)
5 store ferskener, skåret i tynde både
100 g mel
200 g sukker
100 havreryn
200 g smør
Fordel ferskenbådene i et smurt ildfast fad. Lav crumbledejen ved at blande mel og sukker i en skål og smuldre smør og havregryn i. Fordel crumbledejen over ferskenbådene. Bag crumblen ved 200 grader i ovnen i ca. 25 minutter. Server crumblen lun – og gerne med creme fraiche eller vanilleis til samt friske mynteblade.
Malene Steffensen skriver
Den må jeg prøve, tror dog jeg bruge en rest kammerjunker som crumble 🙂
Elle skriver
Kan du ikke lave macaroons på et tidspunkt? Med rosenblad smag 🙂 Den opskrift kunne jeg rigtig godt tænkte mig!
Elle skriver
Hej Anne
Tænkte på om du kunne lave macarons en dag? Nu når du er ekspert på det franske område. Det er så super lækkert, og jeg savner en rigtig god opskrift 🙂
Hilsen
Elle
Carry My Style skriver
Ser lækkert og nemt ud – jeg havde lige haft cravings efter en gammeldags æblekage, men vil hellere kaste mig ud at bage den her, da jeg bor i Tyrkiet, hvor der er de lækreste ferskner lige nu:-)
http://carrymystyle.com/The-dog,-who-resulted-in-a-bad-grade
Anne au Chocolat skriver
Kære Malene
Det lyder som en god idé 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Elle
Jeg har en opskrift på macarons 🙂
kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Carry my Style
Det lyder himmelsk 🙂
Kh Anne