Hola fra sydens sol i det spanske, hvor den står på afslapning i familiens skød med solstråler, dyp i vandet og massevis af god mad. Helt perfekt! Jeg håber også, I at stornyder sommeren!
Inden vi tog på ferie, lavede jeg denne sommerlige pavlova med flødeskum, bær, lilla basilikum og Dulcey chokolade. Super simpelt og ganske fantastisk lækkert.
Sommer pavlova
8 personer
4 æggehvider
200 g sukker
1 tsk citronsaft
Pisk æggehvider stive og tilsæt sukker lidt ad gangen og tilsidst citron. Fordel marengsen på en bageplade med bagepapir i en ca. 20 cm cirkel. Kør skeen rundt på midten, så der dannes en fordybning. Bag den i ovnen ved 110 grader i ca. 80-90 minutter. Køl af og træk forsigtigt bagepapiret af. Pavlovaen er ret skrøbelig, da den ikke er helt bagt i midten. Server med letpisket skum af 1,5 dl piskefløde (evt. tilsat vaniljekorn) og valgfrie bær samt hakket chokolade, her er brugt den blonde Dulcey 32% chokolade fra Valrhona.
Velbekomme og NYD <3
Skriv et svar