I går knipsede jeg et Instagram-billede af de nedenstående overmodne pærer på arbejdet med en fin besked fra en sød kollega. Da jeg havde fri, stod de stadig og kiggede på mig, og jeg blev enig med min kollega om, at jeg godt måtte tage dem med hjem og give dem et nyt liv i en af mine desserter.
Derhjemme valgte jeg efter adskillige overvejelser at lave en pæresorbet ud fra den simple fremgangsmåde, jeg lærte på Køkkenskolen i Provence. En vanillet og syrligt sød pæregrød, som køres på ismaskinen og forvandler sig til den skønneste sorbet. Den består i alt sin enkelthed af pærer, sukker, vanillekorn og citronsaft. Mængderne varierer og afhænger i høj grad af, hvor modne og søde pærerne er. Det vil sige, at I skal smage jer frem, når I laver den.
Jeg havde faktisk denne pæresorbet med til casting på Kokkenkampen i Kødbyen i sin tid. Den dengang noget yngre og ekstremt ambitiøse ChokoladeAnne valgte at kaste sig ud i at lave pæresorbet, financiers med stykker af pære, hvid chokolade bavaroise og brændte mandler på EN time. Men det lykkedes – alt var også timet og tilrettelagt – og sorbeten var det største hit. Bo Bech og Søren Frank var enige om, at den smagte mormor-agtigt. Det giver jeg dem helt ret i.
I dag – 3,5 år efter – har jeg ikke lige så stort et behov for at putte så mange forskellige smagsindtryk på min tallerken, og jeg har derfor valgt blot at servere den vanilleprikkede pæresorbet på en bund af hasselnøddekrokant (som af en eller anden grund smagte gevaldigt af Werthers Echte).
Til ca. 1/2 l sorbet brugte jeg:
450 g pære, af den modne slags (4 stk)
60 g sukker
1/2 citron, saft af
1 vanillestang, flækket om tømt for korn
Skræl pærerne, hak dem i tern og put dem i en gryde sammen med sukker, citronsaft og vanillekorn og -stang. Lad det hele simre, indtil pærerne er møre. Tag gryden af varmen og blend grøden til pæremos (jeg brugte min stavblender). Køl grøden helt af. Smag eventuelt til med lidt mere citronsaft, inden den køres til sorbet på ismaskinen.
Til hasselnøddekrokanten brugte jeg:
50 g sukker
50 g hele ristede hasselnødder
Smelt sukkeret til gylden karamel på en pande uden af røre i det. Tilsæt dernæst hasselnødderne og vend dem i karamellen. Lad karamelnøddeblandingen køle af og blive sprød på et stykke bagepapir, inden den hakkes til mindre stykker krokant.
Sorbeten er altså fantastisk i sig selv (og ret sund faktisk!), men passer også strålende til chokolademousse – og vi serverede altid pæresorbeten med et skvæt Poire Williams til den lækre pæreclafoutis på Køkkenskolen.
Resten af krokanten har jeg tænkt mig at hakke løbende og drysse på alverdens søde sager – og også min morgenmad : )
Nøj det ser godt ud.. og det er godt nok en perfekt quenelle du har fået lavet 🙂
Lyder lækkert med pæresorbet med vanilje og krokant.. Må jeg smage en dag
Jeg savner virkelig en smagsprøvefunktion på denne blog! Nuij, hvor ser det godt ud 🙂
Får mere og mere lyst til at anskaffe sådan en ismaskine, efter at have set det ene efter det andet isprojekt fra din hånd af.
Pæresorbet lyder virkelig lækkert.
Uh, hvor lyder det bare lækkert og billederne… mums! Når jeg får et større køkken, så skal et af de allerførste anskaffelser helt klart være en ismaskine 🙂
Mmm, lækkert, den ser virkelig lækker ud og så fint når man kan se vanillekorn på den måde.. Jeg tror også gerne på, at den smagte lækkert 😉 hehe, hvor fint… “Werthers Echte”…… 😉 Fin historie med Kokkekampen…. Synes nu også det virker fint med lidt færre former for smagsindtryk, selvom jeg nu godt gad have ryddet den tallerken, som du måtte have disket op med dér 😉
Jeg ønsker mig så meget en ismaskine 🙁
Kære Martin
Tak skal du have! Denne her sorbet er fantastisk let at quenelle 🙂
Kh Anne
Kære Piske
Sådan en knap kunne jeg altså også godt bruge på din blog 🙂
Kh Anne
Kære Sacha
Min ismaskine gør i hvert fald mit liv lidt bedre, hver jeg gang jeg bruger den 🙂
Kh Anne
Kære Sommer
Det lyder som en fantastisk idé 🙂
Kh Anne
Kære Benedikte
Jeg ville også lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke havde lyst til at spise den dessert, jeg lavede til Kokkekampen 🙂
Tak for endnu en dejlig kommentar!
Kh Anne
Fantastisk opskrift!
Min ismaskine er igang med omgang nr.2 i øjeblikket. Første omgang er i fryseren nu. Jeg har gjort desserten lidt mere “charmerende” med 4 cl. Poire William” i “grøden” før den isnes. Det pifter pære sorbeten en hel del op.
Hvordan bærer du dig ad med at holde din sorbet så hvid ? Mine pæretern sakbare se ilten, så gulner de…
Kære Ivan,
Mums det lyder godt med Poire William i sorbeten. Vi hældte faktisk altid et skvæt ud over isen, når vi serverede den i Provence 🙂
Hmm, det gælder nok bare om at arbejde hurtigt med pærerne, så de ikke når at ilte så meget.
Kh Anne
Tak fot dit svar, Anne. Jeg er lige kommet hjem efter en ferie med Kvinden i mit liv efter en uge i Præstø. “Hvad vil du lave, Ivan”. Hendes smagsløg var allerede indstillet på det hav af pølser, marinader og hvad jeg ellers havde slæbt hjem dernede fra. “Ingenting min egen. Jeg vil have min pæreis, dryppet igennem med “Poire William”, pyntet med råcreme og chokolade – og så vil jeg have lov til at guffe. Det fik jeg…
skal der ik noget vand/væde ned i gryden og simre med?
Kære Morten,
Nej, citronsaften og væden fra pærerne er nok i sig selv!
Mine pærer var også meget modne, så jeg forsøgte at lave sorbeten uden kogning bare stavblende pærekødet med sukker, citronsaft og vanilje. Også meget lækkert, men farven lidt kedelig iltet.