Jonas foreslog, at vi bagte æbleskiver med chokolade i i dag. Han er altså en fantastisk ven! Vi puttede chokolade i midten – en mørk Valrhona ved navnet Nyangbo, dryssede med flormelis, da de var færdige og spiste dem lidt afkølede. De var vidunderlige, og havde en dejlig smag af kardemomme og nuancerede melaromaer, da vi brugte ølandshvede. Det kan virkelig anbefales at komme chokolade i julens æbleskiver, og det er ikke kun fordi, at jeg hedder Chocolat til efternavn 🙂
I får Jonas’ opskrift og ord:
2 piskede hvider
125 g ølandshvedemel
70 g smeltet smør
2 dl mælk
0,5 tsk bagepulver
50 g sukker (lys muscovado)
1 knsp. kardemomme (stødt til lejligheden)
1 knsp. salt
Pisk alt sammen (sammen:) undtagen de piskede hvider. Vend dem i til slut.
Steg i rapsolie. Snig yndlingschokoladen ind i æbleskiven, når den er vendt halvvejs rundt første gang. (Drys med florsukker).
Marie skriver
ooorh, hvor ser det godt ud!
gingerblondie.wordpress.com
Marie L. skriver
Nøj, en god idé! Både med chokoladen og med hveden. Nu kan jeg slet ikke tænke på andet end hvordan det mon smager…
Anna Katrine skriver
Det ser helt vildt godt ud! Nam!
Ham der Jonas, han er da en god ven, hva’? 😉
Cathrine skriver
Mmm så glæder man sig lidt til jul….
Jjeg står i lidt en “chokoladenødsituation”. Jeg skal have gæster fredag og har længe besluttet, at de skal have en fantastisk moderne version af kiksekage med amerena kirsebær, almindelige syltede kirsebær, lady fingers og masser af god mørk chokolade. Opskriften har jeg fra et nummer af Mad og venner. Troede jeg…. For det er lige gået op for mig, at den er røget ud ifm en flytning 🙁 Så derfor tillader jeg mig at skrive og høre, om du mon skulle ligge inde med den?
Maiken skriver
Årh de ser dejlige ud 🙂
Kathrine Susan Thermann Forster skriver
Skal bage æbleskiver med min søster første søndag i advent, måske der sniger sig lidt mørk chokolade ind i midten 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Marie
Tusind tak! De smagte også fantastisk 🙂
Næste gang vil jeg dog prøve med en lidt lysere chokolade, eller hvid endda!
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Marie L
Tak for din søde kommentar. Jeg tænker stadig på hvordan de smagte 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Anna Katrine
Ja, du har vist fanget pointen.. han er en FANTASTISK ven ham Jonas 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Cathrine
Jeg har stadig ikke internet i min nye lejlighed, så checker først kommentarer nu. Håber du fandt på en god dessert alligevel ? Jeg har desværre ikke den opskrift, du taler om.
Kh Anne
Stinna skriver
Mums 🙂 De må prøves!!
Anne au Chocolat skriver
Det lyder godt, Stinna 🙂
Rigeligtsmør.dk skriver
Årh namme namme! De ser bare alt for lækre ud. Ærger mig lidt over at jeg ikke har mere ølandshvede tilbage, men må bare lave dem med almindeligt hvedemel så. Har netop lige fået min mors ældgamle æbleskivepande 😀
mette nielsen skriver
Er lige faldet over din skønne blog….og ved denne æbleskive opskrift faldt jeg over en super træplade brugt til servering. Hvor kan man få fat i sådanne ? 😀