Juli måned starter godt med denne bedstefars skæg kage i moderne klæder. Eller sommerklæder? I hvert fald er den fyldt med syrligt søde ribs fra vores have, og bunden er blevet forkælet med knasende aromatiske pistacier og citron. Perfekt til eftermiddagskaffen på terrassen, altanen eller på et tæppe i haven.
Jeg høstede resten af bærrene på vores lille ribsbusk til denne kage, og derfor blev det en lidt lille – men lækker! – sag. Men opskriften kan jo snildt ganges op ♥
Bedstefars skæg kage med pistacier og ribs
6-8 personer
Kagedej:
60 g smør, blødt
60 g sukker
1 æggeblomme
75 g mel
1/4 tsk bagepulver
1/2 dl mælk
25 g usaltede pistacier, fintblendet
1/4 citron, fintrevet skal af
Ribsfyld:
90 g ribs
10 g sukker
Marengs:
1 æggehvide
50 g sukker
Bageform:
Springform 18 cm (reklamelink)
Kagebund:
Forvarm ovnen til 180 grader varmluft. Pisk smør og sukker godt sammen i en skål. Tilsæt derefter æggeblommen. Sigt mel og bagepulver sammen og rør det i kagedejen sammen med mælken. Rør til dejen er ensartet. Vend pistacier og citronskal i dejen. Kom dejen i en smurt springform (18 cm) beklædt med bagepapir og bag kagen i 15 minutter. Tag kagen ud af ovnen og skru op til 200 grader varmluft.
Ribsfyld:
Vend ribs med sukker og fordel på kagebunden.
Marengs:
Pisk æggehviden stiv i en ren skål, og tilsæt sukkeret lidt ad gangen, indtil der dannes en fin marengs. Fordel marengs på kagebunden med ribs. Bag kagen i 12 minutter, til den er gylden.
Lad kagen køle af i formen og nyd den derefter.
Stine skriver
Kagen er uden tvivl bedst, når den er nybagt, men kan den bages dagen før?
Gerli skriver
Such a simple but delicious cake! Love recipes where I can use red currants from our garden 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Stine,
Jeg er ked af det lidt sene svar – har holdt sommerferie.
Det kan godt bages dagen før, vil jeg mene!
Kh Anne