Klik her for at købe E-Bogen – Glutenfri & Sukkerfri     -     eBook: Gluten-free & Sugar-free - Buy here
  • Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Anne au Chocolat

Madkærlighed en masse

  • Hjem
  • MIN NYE BOG – BAG GLUTENFRIT
  • Opskrifter
    • Om mig
  • E-Bog – Glutenfri & Sukkerfri
  • eBook: Gluten Free & Sugar Free

Jordbærlagkage

5. juli 2019 af Anne au Chocolat

At sætte tænderne i denne jordbærlagkage er som at tage en bid af sommeren.

Den byder på fnuglettte lagkagebunde lagt sammen med en silkeblød, luftig & sødmefuld jordbærmousse omringet af marcipan samt Dulcey ganache og masser af friske jordbær på toppen.

En række delikate smagsudtryk i fineste forening.

I kan tro, at den har bragt stor lykke herhjemme i dag!

Jordbærlagkage
8 personer

Lagkagebunde:
2 æg, stuetempererede
75 g sukker
35 g mel
1/2 tsk bagepulver
40 g mandelmel

Jordbærmousse:
250 g jordbær, friske eller frosne, skåret i mindre stykker
80 g sukker
½ vaniljestang, korn af
2 blade husblas
3 dl piskefløde

Dulcey ganache
100 g Dulcey 32% fra Valrhona (reklamelink)
50 ml piskefløde
5 g glukosesirup

Marcipanbånd:
100 g marcipan
50 g flormelis
10 g glukosesirup

Pynt:
Jordbær
Evt. skovjordbær
Dulcey perler (reklamelink)

Bageform:
Springform 20 cm (reklamelink)

Lagkagebunde:
Forvarm ovnen til 185 grader varmluft. Beklæd en smurt springform (18 cm i diameter) med bagepapir. Pisk de stuetempererede æg og sukker til en let og meget luftig æggesnaps i minimum 5 minutter, så brug gerne en røremaskine, hvis du har sådan én. Sigt mel og bagepulveret ned i æggesnapsen, og vend det hele forsigtigt rundt uden at slå for meget luft ud af kagedejen. Vend tilsidst mandelmel i. Hæld dejen i springformen, og bag i ca. 20 minutter i ovnen. Tag kagen ud af ovnen, og lad den køle af på en rist i 30 minutter. Tag den ud af formen. Lad kagen køle helt af.

Jordbærmousse:
Kom jordbær, sukker og vaniljekorn og -stang i en gryde og bring i kog. Lad det småsimre i 3-5 minutter. Udblød i mellemtiden husblas i koldt vand. Hæld jordbærrene i en sigte over en skål og si al saften fra. Vrid husblas fri for vand og rør den straks ud i den varme jordbærsaft. Lad saften køle af til håndvarm. Pisk fløden til en let flødeskum. Vend forsigtigt flødeskum i jordbærsaften ad 2-3 gange.

Samling:
Brug en savtakket kniv til at dele lagkagebunden i to. Rengør springformens kanter og beklæd bunden med bagepapir på ny og kom første bund ned i springformen igen. Beklæd kanten med kageplast og sørg for, at det bliver stukket godt ned mellem springformens kant og lagkagebundens kant hele vejen rundt. Kom jordbærrene fra sigten oven på bunden. Hæld derefter jordbærmoussen på. Kom sidste lagkagebund på toppen. Dæk springformen til med husholdningsfilm, og lad lagkagen hvile på køl natten over.

Marcipanbånd:
Ælt marcipan, flormelis og glukosesirup sammen. Og rul den ud i et langt bånd, som passer til kagens højde samt omkreds på et bord drysset med lidt ekstra flormelis.

Dulcey ganache:
Hak Dulcey chokoladen helt fint, og kom den i en skål. Varm piskefløde og glukosesirup op til kogepunktet i en lille gryde. Hæld den varme fløde over chokoladen. Lad det stå i to minutter, og rør derefter med en gummidejskraber i midten af skålen med cirkelrunde bevægelser, indtil der dannes en sammenhængende kerne. Rør, til al fløden er blandet med chokoladen. Lad ganachen stå i 3-5 minutter.

Afpyntning og servering:
Åbn springformen og fjern kageplasten. Placer lagkagen på et serveringsfad. Rul marcipanbåndet rundt om kagen. Pynt toppen med ganache, jordbær og Dulcey perler. Server lagkagen nu eller stil den tilbage på køl et par timer inden servering.

Skrevet i: Kager

Previous Post: « Bedstefars skæg kage med pistacier og ribs
Next Post: De bedste luksus træstammer »

Primær Sidebar

Velkommen til mit univers, som byder på simple skønne kager, vidunderlige chokoladesager og lykkebringende lækkerier med fokus på de bedste råvarer og livsnydelse i lange baner.

I januar 2025 gik jeg over til en glutenfri livsstil, og det kommer også til at afspejle sig i fremtidige opskrifter her på siden. Alle de gamle opskrifter forbliver her selvfølgelig. Og jeg er stadig altid på jagt efter den gode smag.

Kærlig hilsen Anne au Chocolat

MIN NYE BOG – BAG GLUTENFRIT. KLIK PÅ BILLEDET FOR AT LÆSE MERE OG BESTILLE

E-bogen Glutenfri & Sukkerfri – køb her

The E-book Gluten Free & Sugar Free

Search

Copyright © 2025 · Anne au Chocolat · Ophavsret· Cookiepolitik · Privatlivspolitik · Sitemap

Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrér tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Se præferencer
  • {title}
  • {title}
  • {title}