Indlægget er sponsoreret
Jeg har glædet mig helt enormt til at dele dette indlæg med jer. I midten af juni byder Taverna på en Pop Up Restaurant og danner rammerne for en helt særlig aften med udgangspunkt i Taverna’s velsmagende hvide oste, som egner sig perfekt i sommerlige retter, men også er fantastisk til efteråret og vinter.
Sammen med 4 bloggere inviterer Taverna til en super sommerlækker og yderst inspirerende fire-retters middag, hvor alle retter er udviklet i samarbejde med bloggerne, der hver har været med til at definere en af de fire retter. Bloggerne er med til Pop Up Restauranten og introducerer selv hver af retterne, inden de serveres.
Bloggerne er Ditte Ingemann fra The Food Club, Julia Lahme, CathrineYoga og mig selv 🙂
Og nu til det rigtig sjove:
Jeg har fået lov til at kåre 8 vindere, som hver især får 2 billetter til den lækre Pop Up Restaurant. Hver gæst får ud over en dejlig middag og det gode selskab en lille goodiebag med hjem med smagsprøver på nogle af de produkter, som er brugt i løbet af aftenen.
Jeg glæder mig helt vildt til at møde jer i Pop Up Restauranten! I deltager i konkurrencen ved at skrive en hilsen til mig i kommentarfeltet, og jeg kårer de 8 vindere den 22. maj 2017.
Tid og sted for Taverna Pop Up Restaurant: 15. juni klokken 18.00-20.30 hos Folkets Madhus, Raffinaderivej 20, bygning E, 2300 Kbh S
Lidt ekstra praktisk info til vinderne:
Du modtager billetten af Lahme Kommunikation. Din billet er først gyldig, når du har bekræftet, at du har modtaget billetten, og at du ønsker at deltage. Fordi vi gerne vil fylde Folkets Madhus og bringe rigtig meget osteglæde ud i sommerlandet, vil der være et udeblivelsesgebyr på 80 kr. per person.
Og så deler jeg opskriften på den lækreste cremede cheesecake med masser af sommersmag, vaniljeprikker og et dejligt tvist af citron i både den sprøde kiksebund og ostecremen, som jeg kreerede i går. Den hemmelige ingrediens er Taverna Finest Salatost, som er så mild og cremet, at den indgår helt perfekt i denne cheesecake, som faktisk smager ret meget af koldskål. Jeg fandt de første danske jordbær i supermarkedet i går, og det var en selvfølge, at de skulle være den friske og smagfulde pynt på cheesecaken sammen med mynte.
Cheesecake med citron og vanilje
10-12 personer
Kiksebund:
150 g kiks, fx Digestive
Fintrevet skal af ½ øko citron
100 g smør
Ostecreme:
3 blade husblas
150 g Taverna Finest Salatost
150 g creme fraiche 18%
50 g flormelis
Korn af 1/2 stang vanilje
Saft af 1 citron
1 dl piskefløde
Pynt:
Friske jordbær
Mynte
Kiksebund:
Knus kiksene fint i en blender og kom dem i en skål sammen med citronskal. Smelt smørret og bland det i de knuste kiks. Fordel kikseblandingen i en springform (20 cm i diameter) med bunden beklædt med bagepapir (og evt. siderne med kageplast). Sørg for at presse godt, så blandingen samler sig som en bund. Stil på køl og lav ostecremen imens.
Ostecreme:
Udblød husblas i koldt vand i 5-10 minutter. Kom salatosten i en skål og pisk den lind med et piskeris. Rør creme fraiche i sammen med flormelis og vaniljekorn. Rør dernæst citronsaft i lidt ad gangen. Pisk fløden til en let skum, og vend den i ostecreme. Vrid husblas fri for vand, og smelt den forsigtigt ved lav varme i et vandbad i en lille gryde eller i mikrobølgeovnen. Husblassen skal blive flydende men må ikke boble. Rør 1 spsk ostecreme ud i husblassen for at køle den ned, og tilsæt den derefter til resten af ostecremen. Rør godt rundt. Hæld ostemassen ud på bunden, og lad kagen sætte sig på køl natten over.
Pynt kagen med friske jordbær og mynte og servér straks.
Emilie Rosenkrantz skriver
Det kunne være skønt!
Rebekka Brokman skriver
Hej Anne
– Tak for en dejlig og inspirerende blog! Du er
altid så god til at dele stort som småt, og ikke
mindst opskrifter som man ved der virker 😉
Det lyder til at dejlig aften jeg med glæde ville deltage i. Jeg er efter en spiseforstyrrelse endelig
begyndt at kunne slappe af når jeg spiser ude
hvilket kun ville gøre sådan en aften endnu bedre 🙂
Krydser fingre
Mvh Rebekka Brokman
Birgitte skriver
Ih, jeg vil vildt gerne deltage i sådan en aften. Torsdag er min lange arbejdsdag, så får sjældent rigtig mad der. Kh. Birgitte
Regitze skriver
Uh, det kunne være en skøn måde at fejre afleveringen af bacheloropgaven på! ?
Tusind tak for nogle lækre opskrifter!
Yu skriver
Tak Anne, for din generøsitet og sødme, der giver mig -og således min omgivelser glad! i hverdag.
Tak igen for muligheden om at deltage i arrangementet, som jeg vil bruges til at overraske min X.
Bedst hilsner
Trine skriver
Jamen en hilsen skal du få 😀 min yndlingsmåde at bruge hvid ost på er at bruge marcepone som bund på en pizza med kartoffelskiver, rosmarin og pesto. Det er seriøst klasse.
Jenny skriver
Som alle andre håber jeg også på at vinde.
Lisbeth T skriver
Åh det lyder som en fantastisk oplevelse. Jeg krydser alt ?
Anette skriver
Mais oui! – og hold da op hvor skal jeg lige lave den cheeesecake på min næste fridag!
Michala Falk skriver
Det lyder bare som en virkelig hyggelig og lækker aften! 🙂 Det kunne være så fedt at vinde. Både for at smage jeres skønne mad, men også at møde jer! 🙂 Du er en stor inspirationskilde! Tak.
Nicoline skriver
Min mor har fødselsdag den dag, og jeg vil elske at invitere hende med!
Tak for en god blog med fantastisk lækre opskrifter 🙂
Louise Eckhardt skriver
Det lyder som den fineste aften med dejligt selskab, skøn mad og måske også et fantastisk søde punktum som du har kreeret?.. jeg pudser balskoene ?
Sunflower skriver
Ja ja ja, kender den skønneste veninde, som jeg virkelig gerne vil forkæle med dette. Krydser fingre. Skulle komme fra den anden ende af landet, men gør det hjertens gerne for sådan en oplevelse:-)
Trine Boe Pedersen skriver
Så smukt og fint! Hvis jeg var den heldige, så ville jeg give gaven til min lillebror og svigerinde, som skulle opleve ægte kræs og hygge ?