E-bog - Glad Morgenmad - Køb her
  • Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Anne au Chocolat

Madkærlighed en masse

  • Hjem
  • Opskrifter
  • Om mig
  • E-bog Glad Morgenmad

Mmm-macarons!

15. marts 2010 af Anne au Chocolat 86 kommentarer

I går havde jeg familien på besøg til boeuf béarnaise og de her små macarons au chocolat, som vi fik til den dejlige Coffee Collective kaffe. Jeg har skrevet om dem før og om hvilken særlig glæde, de tilfører mig. Inden I kaster jer ud i macaron-eventyret, anbefaler jeg jer at kigge på denne fine guide fra en anden passioneret macaron-pige

Her er min opskrift:

80 g æggehvider (2-3 stk), stuetempererede
200 g flormelis
20 g sukker
100 g mandelmel
15 g kakao

Bland flormelis med mandler og kakao. Si blandingen i en skål. Pisk hviderne indtil næsten helt stive, tilsæt sukker og pisk videre til helt stift.
Fold mandelblandingen i hviderne lidt ad gangen, indtil blandingen er homogen. Hæld blandingen i sprøjtepose med en 11 mm tylle og sprøjt ud til små runde cirkler på en bageplade med bagepapir/silpat dejen. Lad de ubagte macarons tørre i 10-15 minutter inden de bages ved 160grader i 12-15 minutter. Lad dem hvile i et par minutter inden de fjernes fra bagepapiret.

Chokoladecreme:
70 g chokolade, caraïbe
70 ml fløde
Bring fløden i kog og smelt den hakkede chokolade deri. Køl helt af og pisk cremen let. Smør/sprøjt den på den ene macaron og læg den anden over på.

Opbevar de små macarons på køl indtil servering!

P1030877 P1030902 P1030940

 

 

 

 

Skrevet i: Kager Tags: chokolade, macarons

Previous Post: « Brunch og veninder
Next Post: Påskeæg og sol på Dronning Louises Bro »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Anne au Chocolat skriver

    8. januar 2012 kl. 12:27

    Kære Signe
    Det lyder fantastisk 🙂
    Ha’ en dejlig søndag!
    Kh Anne

  2. Charlotte skriver

    24. januar 2012 kl. 22:14

    Hvor mange fik du ud af dem?

  3. Anne au Chocolat skriver

    26. januar 2012 kl. 13:25

    Kære Charlotte
    Det kan jeg ikke huske desværre! Det er længe siden, jeg sidst har lavet dem, men det bliver ret mange!

  4. Mille Astrup Madsen skriver

    23. februar 2012 kl. 22:37

    Hej Anne.
    Jeg skal lave dessert til min mors 50års fødselsdag på lørdag, vi kører Champagne tema, dvs der er Champagne til alle retter. Jeg tænker til dessert at lave en champagne sorbet, og måske dine choklade macarons – som skal serveret sammen med en lille, men kraftig, mørk orange trøffel fra A Xoco. Derofor ville jeg høre om du tror man kan putte appelsinsaft i cremen på macaronerne?
    Vh. Mille

  5. Charlotte Christensen skriver

    10. marts 2012 kl. 10:45

    Macarons står i ovnen. chokoladeguf i køleskabet… er snart ikke en macaronjomfru længere… 🙂

  6. Charlotte Christensen skriver

    10. marts 2012 kl. 13:06

    Mmmmmmmacaron….. Mit liv bliver aldrig det samme igen 🙂

  7. Sanne skriver

    31. marts 2012 kl. 19:30

    Hej Anne, Hvor kan man købe Vlarhona chokolade henne?

  8. Anne au Chocolat skriver

    2. april 2012 kl. 05:42

    Kære Sanne

    Hvis du bor i hovedstadsområdet, kan du købe Valrhona i Irma og Magasin og andre udvalgte specialbutikker. Du kan også købe det i Salling og i Magasin i Jylland samt en række andre specialbutikker. Hvis du fortæller mig, hvor du bor, vil jeg gerne hjælpe dig med info. Det kan du gøre pr. mail. Min mail står til højre i siden.

    Kh Anne

  9. Linda skriver

    25. april 2012 kl. 17:42

    Uhh de ser gode ud, men hvor mange bliver der?:-) (bunde,eller sammenlagte kager)

  10. Mette skriver

    9. maj 2012 kl. 21:30

    Hej Anne.. Jeg går til fransk men vi ska ha vores sidste fransk time på fredag.. Vi ska hver især ha en fransk ret med.. Jeg ska ha kage med som skal være fransk.. Synes dem du har lavede.. Men har set dem i vildt mange andre farver.. Og smag.. Har du den opskrift ???

    Hilsen mette

  11. Simone skriver

    13. maj 2012 kl. 13:14

    Hej… Jeg har kværket mandlerne kan det gøre den så tynd, for mine bliver rigtig tynde og flyder sammen. Håber på hjælp 🙂

  12. Stephanie skriver

    14. juni 2012 kl. 17:04

    Jeg må simpelthen skrive en kommentar.
    Jeg har et godt stykke tid efterhånden fulgt med i din herlige blog med lækre opskrifter. Og jeg har prøvet at lave macarons (uden at overdrive) snart en million gange uden et særlig godt resultat 🙁
    Men.. men.. men idag forsøgte jeg mig med din opskrift og det er min hidtil bedste macarons EVER!!! Så tusind tak for det.
    Bliv endelig ved med at blogge..
    Hilsen Stephanie

  13. Ida skriver

    26. juni 2012 kl. 13:53

    Hej Anne au Chocolat!

    Tusind tak for en lækker blog, som jeg tjekker flere gange ugentligt. Jeg har et spørgsmål til de kære macaroons. De skal opbevares i køleskab ikke? Og hvor lang tid kan de holde sig? Jeg skal nemlig bage dem til en barnedåb, og tænker at bage dem fredag, er de så stadig gode søndag eftermiddag?
    Forresten, i den guide du henviser til, står der at de skal tørre i over 2 timer, og i din opskrift står der 15 min.. Hvad plejer du selv at gøre, eller hvad vil du anbefale?

  14. Anne au Chocolat skriver

    27. juni 2012 kl. 16:19

    Kære Ida
    Jeg tror godt, at du kan bage dem fredag, men så ville jeg vente med at lægge dem sammen til lørdag, hvis det er muligt!
    Jeg lader dem bare større i 15 minutter, og andre – hvis de laver en italiensk marengs – bager dem bare direkte. Så der er mange forskellige måder at gøre det på!

    Kh Anne

  15. Ida skriver

    28. juni 2012 kl. 14:53

    Tusind tak for svar! Jeg tror det bliver sådan jeg gør så. 🙂 Bundene skal de så bare opbevares i en kagedåse indtil de lægges sammen med fyldet? Eller skal de i køleskab?

  16. Sanna skriver

    29. juli 2012 kl. 16:16

    HeJ Anne

    Min søster og jeg har bevæget os ud i macarons verdenen, men det er aldrig lykkedes, det er det samme resultat hver gang. Vi har læst masser af blogs, set youtube klip osv osv osv.
    Vores problem er at så snart vi hælder mandelmel i det stive æggehvidere, bliver massen meget stiv/tyk. Den er ikke sådan som den skal være let og luftig.

    Hvad gør vi forkert?

    Hilsen
    Sanna

  17. Maria skriver

    11. september 2012 kl. 20:04

    Det lykkes så fint i første forsøg – dog er mine bunde blevet matte. Heldigvis var det et prøveforsøg inden vores barnedåb i oktober, men hvordan får jeg mine macarons lige så blanke som dine til den tid?

  18. Siw skriver

    17. februar 2013 kl. 16:11

    Kære Anne,
    for det første så er det en vildt fed blog du har. Eller skulle man sige De? 😉
    Selvom jeg kun er 11 snart 12 år er jeg vild med madlavning og især macarons. Du inspirerer mig og nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at spørge dig om noget. Jeg har prøvet din opskrift mange gange før, men mine macarons krakelerede og fik ikke fødder. Det var ikke så godt så jeg prøvede igen. Denne her gang blev de helt fine, men da jeg så bed i dem var de helt hule. Hvad kan jeg have gjort galt?
    For det andet har jeg lidt problemer med min ganache. Jeg bringer fløden i kog. Smelter chokoladen heri og stiller den udenfor så den kan køle af. Derefter pisker jeg den så meget som jeg kan, men den flyder alligevel ud og det er ikke så fedt:( Håber Du kan hjælpe mig.

    K.H. Siw
    P.s. Du er nok mit store idol indenfor madlavning.
    P.p.s. Kan Du anbefale en god kogebog?

  19. Siw skriver

    17. februar 2013 kl. 16:30

    Hej igen!
    Forresten burde du lave en Tumblr med al den mad du laver. Hvis du allerede har en så giv lige et link:)

  20. Katrine skriver

    29. marts 2013 kl. 10:52

    Kære Anne
    Tror du det ville være muligt at lave en ganache med citronsmag?
    Hilsen Katrine

  21. Anne au Chocolat skriver

    30. marts 2013 kl. 09:11

    Kære Katrine
    Det lyder så lækkert. Ja det tror jeg godt, at man kan. Enten med hvid eler mælkechokolade.
    Kh Anne

  22. Line skriver

    16. april 2013 kl. 11:51

    Hej Anne.
    Kan de fryses ned? Altså uden cremen.

    Hilsen Line

  23. Anne au Chocolat skriver

    17. april 2013 kl. 14:39

    Kære Line
    Ja det skulle jeg mene!

    Kh Anne

  24. Freja skriver

    21. september 2013 kl. 03:28

    Vil de kunne holde et par dage i køleskabet inden servering?

  25. Anne au Chocolat skriver

    22. september 2013 kl. 11:48

    Kære Freja
    Ja det kan de!
    Kh Anne

  26. Sara skriver

    11. januar 2014 kl. 14:50

    Hej Anne!
    Skal kaste mig ud i macaron-eventyret her idag – håber det lykkes!
    Men jeg ville bare lige spørge, om det er hjemmemalet eller færdigkøbt
    mandelmel du bruger?
    Har nemlig læst, at det er ret væsentligt:)
    God lørdag!
    Kh Sara

  27. Anne au Chocolat skriver

    12. januar 2014 kl. 18:28

    Kære Sara
    God fornøjelse 🙂
    Jeg bruger for det meste færdigkøbt mandelmel.
    Kh Anne

  28. Rikke skriver

    2. juli 2015 kl. 14:19

    Lækker opskrift!

    HJÆLP! er kommet i et mindre problem, min chokoladecrem er alt for tynd. På trods af at den har stået på køl i flere timer, hvad kan jeg gøre? Skal jeg blande den med noget?

  29. Tilde skriver

    8. august 2015 kl. 11:17

    Hej Anne
    Kan du fylde dem med creme,
    og så først spise dem 2 dage efter??
    Håber du kan hjælpe!
    KH Tilde <3

  30. Susan skriver

    15. januar 2016 kl. 21:49

    Kan marengsdelen holde sig en uges tid, hvis jeg bager dem i forvejen, så jeg blot skal lave chokoladecremen op til hvor jeg skal bruge den?

  31. Clara skriver

    1. marts 2016 kl. 14:23

    Skal man bruge mandel mel?

  32. rosa skriver

    24. november 2018 kl. 23:01

    Hvordan ville du opbevare dem hvis man ville gemme dem i en uges tid? eller hvor længe tror du man kan opbevare dem?

« Ældre kommentarer

Trackbacks

  1. Køkkenudfordringen 2012 #8 – Franske fristelser | Jordforbindelse(n) siger:
    4. juni 2012 kl. 10:18

    […] endte med at følge Chokolade-Annes opskrift, med andre bloggeres vejledning i baghovedet. Hvilket er disse tips jeg støvede op via google og […]

  2. Overspringshandling #1: macarons | Sidsel og Lasse siger:
    21. maj 2013 kl. 08:55

    […] ikke helt blanke og velskabte, men de smagte heldigvis som de skulle! Opskriften er fundet hos Anne, og hvis man lige researcher lidt mere end jeg gjorde, er jeg sikker på at udseendet på kagen […]

  3. macarons, quilty pleasure… | wonderfullife blog siger:
    22. november 2014 kl. 16:00

    […] Jeg faldt over et Macarons billede på min weheartit.com profil og tænkte, at det var det indlægget, skulle handle om. Jeg er ikke frankofil, men har en indre lille personlig forelskelse, i næsten alt hvad der er fransk. Især macarons er en sød lille fransk delikatesse man ikke kan komme udenom. De er petite, findes i de fineste farver, og smager udsøgt. Jeg har kun selv lavet en helt perfekt omgang én gang. De har ry for, at være svære, at bage og jeg må desværre erklære mig enig. Dagen og en del af aftenen før min studenterkørsel, brugte jeg flere timer i køkkenet, på at lave macarons til mine med-studenter. Jeg måtte sågar smide en enkelt portion eller to ud, samt tage et par ekstra ture op at handle, for at have nok ingredienser. Men når jeg ser billeder som disse nedenfor, vil jeg med glæde bruge flere timer i køkkenet, hvis jeg kan fremskaffe så flot et resultat. Macarons har også en helt særlig plads i tv-serien Gossip Girl, som Blair Waldorfs’ “guilty pleasure” og som en af de mange lækkerier Kirsten Dunst sætter fingrene i, i Sofia Coppolas Marie Antoinette. Man kan bl.a. finde inspiration og opskrifter på chocolat.dk og anneauchocolat.dk  […]

  4. Til macaron-kursus hos Nikolaos Strangas - Anne au Chocolat siger:
    20. september 2016 kl. 11:26

    […] har før selv lavet macarons, og jeg har altid været ret tilfreds med udfaldet. Til gengæld har jeg også altid vidst, at mine […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primær Sidebar

Kære alle, jeg holder pause fra bloggen men er aktiv på min instagram. Alle mine opskrifter er her stadig, og har I spørgsmål til dem, så send en mail til annemoltkedahl@gmail.com .

Velkommen til mit univers, som byder på simple skønne kager, vidunderlige chokoladesager og lykkebringende lækkerier med fokus på den gode smag, de bedste råvarer og livsnydelse i lange baner. Jeg lever efter devisen: søde sager er sunde for sjælen.

Kærlig hilsen Anne au Chocolat

E-bog – Glad Morgenmad – Køb her

E-book – Good Mornings – Buy here

lykken-er-is

Search

Følg mig på Instagram

Godaften ❤️ Som lovet kommer opskriften her på appelsinkagen✌🏻🍊🍋🍰 (Man kan også bruge en almindelig springform, men hold øje med bagetiden ☺️)

200 g marcipan
200 g sukker 
200 g smør, blødt
4 æg
100 g hvedemel
Fintrevet skal af 2 øko appelsiner

Til formen:
Smør
Hvedemel

Glasur:
Flormelis 
Citronsaft / appelsinsaft 

Pynt:
Usaltede pistacier og hvid chokolade 

Forvarm ovnen til 180 grader varmluft. Pisk marcipan og sukker sammen i en skål og tilsæt smør under stadig piskning. Pisk æg i et ad gangen. Vend derefter mel og fintrevet appelsinskal i. Forbered randformen: smør formen med smør og drys siderne med et lag mel. Hæld kagedejen i formen. Bag kagen i ovnen i ca. 30-40 minutter. Tjek om den er færdigbagt med en strikkepind. Vent 30 minutter med at vende kagen ud af randformen, så den er tilpas kølet af og ikke når at sætte sig fast igen. Pynt kagen med glasur, pistacier og hvid chokolade.
Lørdag morgen 🌱 Nybagte boller og varm kaffe + Lørdag morgen 🌱 Nybagte boller og varm kaffe + kager til discofesten med Kajs klasse i eftermiddag 🎉
Jeg håber, at I har en dejlig weekend 🫶🏻
I dag har vi fejret Emils 6 års fødselsdag med b I dag har vi fejret Emils 6 års fødselsdag med brunch for familien 🥳 Han ønskede sig en appelsinkage med citron-appelsin-glasur i stedet for lagkage, og det fik han 🍋🍊🍰 Bagt i den fine randform jeg har arvet fra min farmor/Emils oldemor Edith ❤️
Ps. Jeg bager altid riiiiigeligt med boller, så der er til Kajs madpakker ✌🏻
Det er snart påske, og denne påskekage er et hit Det er snart påske, og denne påskekage er et hit 🐣🍰 Her kommer opskriften til jer 🏷

Påskekage med passionsfrugt, vanilje & mælkechokolade 

Mælkechokoladekage:
100 g smør
100 g mælkechokolade
100 g sukker
2 æg, let sammenpiskede
40 g hasselnøddeflager/finthakkede hasselnødder
15 g mel
1 nip salt
Fintrevet skal af 1/2 øko citron

Passionsfrugtmousse med vanilje:
2 blade husblas
90 g passionsfrugtsaft uden kerner (af ca. 6 passionsfrugter)
80 g sukker
1 vaniljestang, korn af
250 ml piskefløde

Pynt:
Chokoladepåskeæg
Pistacier

Mælkechokoladekage:
Smelt smør i en gryde, og tilsæt den hakkede mælkechokolade. Tag gryden af varmen, og rør indtil mælkechokoladen er smeltet. Rør straks sukker i. Køl lidt af, og tilsæt æg lidt ad gangen. Vend hasselnøddeflager, mel, citronskal og salt i. Hæld dejen i en springform (20 cm) beklædt med bagepapir. Bag kagen i ca. 20 min ved 180 grader varmluft. Køl helt af.

Passionsfrugtmousse med vanilje:
Udblød husblas i koldt vand (i 5 min.). Si kernerne fra passionsfrugterne, og lad 90 g af saften dryppe ned i en lille gryde (brug gerne bagsiden af en ske til at trykke som meget passionsfrugtsaft som muligt gennem sien). Tilsæt sukker og vaniljekorn til passionsfrugt og varm op til kogepunktet. Tag gryden af varmen, vrid husblas fri for vand og rør den straks ud i den varme passionsfrugtsaft. Hæld saften over i en skål og køl af til håndvarm. Imens pisk fløden til en let flødeskum. Vend forsigtigt flødeskum i saften ad flere omgange. Kom gerne kageplast rundt i kanten af springformen, inden du fordeler passionsfrugtmoussen på kagen. Hvis du bruger kageplast, skal kagen en tur i fryseren natten over for det fineste resultat. Ellers kan kagen blot stilles i køleskabet til næste dag.

Inden servering:
Tag kagen ud af springformen, fjern kageplast og placer kagen på et serveringsfad. Stil kagen i køleskabet, og lad kagen tø langsomt op i 3-4 timer. Hvis det har været på køl uden kageplast, skæres den forsigtigt fri langs kanten af springformen og kan pyntes med det samme.
Pynt og server straks eller opbevar i køleskabet indtil servering.
Følg mig på Instagram

Bliv fan på Facebook

Følg med på Bloglovin’

bloglovin

Copyright © 2023 · Anne au Chocolat · Ophavsret · Sitemap