Dette indlæg er sponsoreret.
Så blev det officielt kalenderårets første sommerdag, og i samarbejde med Zacapa rom har jeg udviklet denne mandelkage, som er den perfekte sommerdessert eller kage til eftermiddagskaffen og byder på Ron Zacapa Edicion Negra 43% i både kage og glasur samt store saftige kirsebær. Kagen er rig på mandelsmag og skøn struktur fra de finthakkede mandler. Den fine friskhed fra citronen passer godt til den runde og krydrede aroma, som kagen har fået fra Zacapa rommen. Og så er den flabede glasur også lavet med Zacapa rom. Rommens krydrede smagsnoter og raffinerede sødme kommer så fint og tydeligt til udtryk i denne glasur, som smager fabelagtigt. Den Zacapa romglasur skal helt klart på fastelavnsbollerne til de voksne næste år – jeg glæder mig allerede!
Edicion Negra er en specialudgave af den klasssiske Ron Zacapa fra Guatemala, som anses for at være en af de bedst smagene i verden. Den fremstilles i begrænsede mængder og er kreeret og kontrolleret af masterblender Lorena Vasquez. Navnet er en reference til de ekstrahårdt brændte egefade, som rommen har lagret på. Det giver rommen en intens, nuanceret og krydret smagskarakter, som altså kommer genialt godt til udtryk i denne kage, hvis I spørger mig.
Tag kagen med ud i det fri, sluk for mobilen og være tilstede i nuet og i nydelsen.
Kagen smager så godt helt friskbagt og er lige så dejlig dagen efter. Og måske med et lille glas rom til!
Sommerlig mandelkage med Zacapa rom
8-10 personer
125 g blødt smør
125 g sukker
3 æg, stuetempererede
15 g Zacapa rom Edicion Negra 43%
150 g mandler, blendet fint
50 g hvedemel
Fintrevet skal af ¼ øko citron
Glasur:
75 g flormelis
ca. 15 g Zacapa rom Edicion Negra 43%
Friske kirsebær til pynt
Pisk smør og sukker godt sammen og pisk derefter æg i et ad gangen. Tilsæt Zacapa rom. Vend de fintblendede mandler i dejen sammen med mel og citronskal. Hæld dejen i en rund smurt og meldrysset springform (20 cm) og bag kagen i ovnen ved 170 grader varmluft i ca. 40 minutter. Tjek om den er færdigbagt med en strikkepind eller nål. Køl af på en bagerist. Rør glasuren sammen af flormelis og Zacapa rom og fordel den på kagen. Pynt med kirsebær.
Skriv et svar