I sidste uge besøgte jeg Urtegaarden i Kbh K, hvor jeg fik lov til at vælge nogle af deres fine produkter til at lege med hjemme i mit eget køkken. Jeg glæder mig til at vise jer tingene løbende, og i dag har jeg brugt deres kokosolie til at kreere en lækker, sund og sprød og kokossød granola, som måske skal på jeres morgenbund i weekenden? Det er i hvert fald slet ikke sidste gang, at jeg laver den. Crunchy madkærlighed! Man kan garanteret også tilsætte tørrede frugter til sidst sammen med de knasendesprøde kakaonibs fra AMMA Chocolate, men jeg vælger at drysse dem på, når jeg spiser min morgenmad for at holde granola’en så sprød som muligt!
Apropos kakaonibs og AMMA Chocolate så rejser jeg i morgen til Brasilien for at besøge Diego Badaró og hans kakaoplantage og AMMAs chokoladefabrik. Jeg glæder mig ustyrligt meget til in real life at se, hvordan chokoladen produceres fra kakaotræ til chokoladeplade 🙂
Til en god portion granola
15 g kokosolie
50 g solsikkekerner
50 g græskarkerner
50 g rugflager
25 g kokosmel
3 tsk ahornsirup
Smelt kokosolien forsigigt på en pande og tilsæt alle ingredienser på nær kakaonibs. Lad blandingen riste på panden i ca. 15 minutter ved middelvarme og rør af og til. Når kokosmelet er lidt gyldent, og græskarkernerne har “poppet”, er granola’en klar til at blive kølet af, inden kakaonibs kan tilsættes. Hæld tilsidst granola’en i en tætsluttet beholder og nyd den til morgenmad, på frugtsalaten eller på desserten.
Line skriver
Kjaere Anne!
God tur til Brasilien!!!! Saa fantastisk at du skal dit! Det vil jeg gjerne hoere alt om 🙂
Ta vare paa deg selv og ha det deilig!
Knus!
Annika skriver
Wau, rigtig god fornøjelse med ferien..
Sidder allerede og tænker på hvor mange geocacher du går forbi uden at vide det :$
Uhmmm… lyder godt med granolaen.
Daniella Lind skriver
Hej Anne.
Tak for en super inspirerende blog! Jeg ville lige høre dig – hvilken ismaskine bruger du til at lave dine is? 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Daniella
Jeg har en Musso sorbetière, som jeg har købt i Kunst og Køkkentøj. Den er med kompressor og vejer 18 kg – og alligevel kalder jeg den min baby 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Line
Tusind tak – nu er jeg hjemme igen og glæder mig til at fortælle om turen.
KRAM fra mig
Anne au Chocolat skriver
Kære Annika
Tak 🙂 Det var en skøn tur.
Kh Anne