Januar måned har for alvor meldt sin ankomst. Kalenderen skriver nu 2017, og det er blevet hverdag igen efter en dejlig juleferie, som har stået på familiehygge, afslapning, god mad og masser af ro og stille stunder. Så tiltrængt!
Vi fik en ny blender i julegave af min svigermor og hendes kæreste, og den blev indviet med disse super lækre hindbær banan smoothie bowls, som vi spiste med ske. Man kan dog også sagtens hælde dem på glas og drikke dem i stedet. De er proppet med velsmag og masser af god energi og er helt perfekte på sådan en grå januardag. Lav dem til morgenmad, som snack eller sågar en forfriskende dessert!
Hindbær smoothie bowl med banan
2 personer
Smoothie:
2 bananer, skåret i mindre stykker og frosset
150 g friske hindbær
2,5 dl mælk
Korn af 1/2 vaniljestang
Forslag til topping:
Lidt ekstra hindbær
Kiwi
Hakkede mandler
Lidt revet god mørk chokolade
Kom det hele i blenderen og blend godt sammen. Fordel smoothien i to skåle og pynt med topping. Servér straks.
[…] Hindbær smoothie bowl anneauchocolat.dk… […]