Disse skønne, svampede pandekager med lime og birkes er stjernesimple at lave og vanedannende lækre. Perfekte til morgenbordet eller som snack til ungerne om eftermiddagen. Jeg serverede dem med ahornsirup og blåbær. Uhm.. det gør jeg snart igen ♥
Lime birkes pandekager
2 personer – 12 pandekager
135 g mel
1 tsk bagepulver
1/2 tsk natron
1 nip salt
2 tsk blå birkes
1,5 spsk sukker
1 æg
2,5 dl kærnemælk
Fintrevet skal af 1/2 øko lime
Smør til stegning (eller evt. smagsneutral olie)
Blåbær og ahornsirup til servering
Bland de tørre ingredienser i en skål og pisk æg, kærnemælk og limeskal i. Lad pandekagedejen hvile i 15 minutter. Steg pandekagerne gyldne i lidt smør på en pande.
Skriv et svar