I samarbejde med Moccamaster.
Vi er gået ind i anden uge af det nye år oven på en dejlig juleferie, og jeg kan godt mærke, at vi stadig lige skal lidt op i hverdagsgear herhjemme – særligt vores morgenstunder.
Når man ikke har vanvittig god tid om morgenen mandag til fredag, men heller ikke ønsker at gå på kompromis med lækkerheden, er det genialt med morgenmad, der kan laves i forvejen. I indlægget her serverer jeg et par bud på hurtige, men spændende og delikate, mættende morgenmadsserveringer, som på nul komma fem kan forberedes aftenen før, så der stadig også er tid til at nyde en dejlig kop kaffe selv på tempotravle morgener.
Herhjemme er det vores Moccamaster kaffemaskine, som hver eneste morgen forsyner os med velsmagende, friskbrygget kaffe til morgenmaden. Moccamaster maskinen har været en fast del af vores hverdag i mange år og uden tvivl en helt afgørende faktor for vores hyggelige morgenstunder – naturligvis også i weekenden, hvor morgenmåltidet ofte strækker sig over flere timer sammen med nattøjsklædte unger med legetøj i deres hænder og vores kopper fyldt med dejlig, varm kaffe i stride strømme.
Faktisk var det min mand Christian, som introducerede mig til Moccamasteren i sin tid. Da jeg første gang besøgte ham, bød han på Moccamaster kaffe brygget i sit Nørrebrokøkken. Derefter flyttede den med os begge til Valby og kort efter Trekroner. Siden hen har vi også investeret i en Moccamaster til vores sommerhus.
Med andre ord: Vi er kæmpe fans af vores Moccamaster, som alle ugens dage bringer os en simpel men stabil, smagsgod og livsnydende kaffelykke. Stjernegod filterkaffe – hver eneste gang! Og så er den også pæn at se på, i et enkelt og tidsløst design. Og her i en guldfarvefin variant som altså byder på lidt mere wauw-effekt end vores almindelige (men også meget fine) sølvfarvede. Desuden har den autosluk og drypstop, som er to geniale features!
Jeg kunne skrive meget mere om Moccamaster, men da det er et samarbejde, som forløber over længere tid, så glæder jeg mig til at dele mere kaffeinspiration med jer og også søde opskrifter med kaffe i løbet af året.
Som lovet – morgenmadsopskrifterne:
Køleskabsgrød med banan og kanel
1 person
Grød:
15 g mandler, hakket
30 g havregryn
50 g græsk yoghurt
75 ml mælk
½ tsk. kanel
1 moden banan, moset
1 nip salt
Forslag til topping:
Bananskiver
Granatæblekerner
Chokoladegranola
Rør alt sammen i en skål, og lad det trække tildækket natten over på køl.
Køleskabsgrød med kokos og valnødder
1 person
Grød:
10 g chiafrø
20 g havregryn
lidt vaniljepulver
165 ml kokosmælk
10 g valnødder, finthakkede
1 tsk. honning/ahornsirup
evt. lidt blåbærpulver
1 nip salt
Forslag til topping:
Blåbær
Vindruer
Valnødder
Rør alt sammen i en skål, og lad det trække tildækket natten over på køl.
[…] Idee siit. […]