Morgenstund har guld i mund. Denne her morgenmad er i hvert fald guld værd på en iskold dag med januarfrost og flot sol. Jeg glæder mig til at dele mange flere opskrifter på kager og desserter med jer, men i dag vil jeg lige slå et slag for det nærende morgenmåltid, som er så vigtigt for kroppen og ens energiniveau og humør resten af dagen.
Jeg spiser som tidligere nævnt ofte havregrød sammen med Kaj om morgenen, da det giver en god, varm, mættende og velsmagende start på dagen. Men jeg holder også noget så gevaldigt af at variere mine morgenmåltider, og her står den på græsk yoghurt med pomelo, hindbær, tørrede figner og hakkede pistacier. Samt avocado med fint revet citronskal, hakkede mandler og en kop kogende vand med frisk ingefær og citron. Sundt og nærende og en fryd for både øjet og ganen.
Måske det kan give lidt inspiration til jeres morgenstunder. Og måske I kan kvittere med nogle andre gode idéer til morgenbordet i hverdagen og weekenden. Hvad spiser I til morgenmad for tiden?
Ha’ en smadder dejlig torsdag!
Tori//Gringalicious.com skriver
All loveliness! I could eat this type of thing for breakfast every day!
Chokoladesirup skriver
Ser så lækkert ud. Blir helt sulten efter morgenmad igen. Som de siger i Hobitten; What about second breakfast? 🙂
Anne au Chocolat skriver
Dear Tori,
THANKS for you always kind comments <3