Disse sprøde men svampede aromatiske vafler er perfekte til morgenmad eller snack.
Jeg havde lovet drengene vafler forleden formiddag, men fandt hurtigt ud af, at vi var løbet tør for hvedemel. Derfor måtte jeg ty til en anden melsort. Ølandshvedemel blev redningen og resulterede i dejligt mættende vafler med vildt god smag.
Det er bestemt ikke sidste gang, jeg putter ølandshvede i mine vafler!
Ølandshvedevafler
6 stk
20 g smagsneutral olie (eller smeltet smør)
1 dl mælk
100 g creme fraiche 18%
2 æg
40 g bagesukker fra Dansukker
lidt kardemomme
1 tsk bagepulver
160 g ølandshvedemel
Tænd vaffeljernet. Blend/piske alle ingredienser sammen og bag vaflerne i vaffeljernet, til de har fået en fin gylden. Server dem lune med valgfri topping.
Jenny skriver
Er ølandshvedemel ikke bare hvedemel fra en bestemt sort?