I går havde jeg denne 1 kg Special Orange chokoladeblok fra Valrhona med i køkkenet til fri leg. Resultatet af legen serveres omkring kl.15 i Meyers Madhus til Chokolade Ballade. Jeg er dog i Madhuset hele dagen – fra 13-17 – og jeg håber, at I hilser på mig, så vi kan spise lidt chokolækkert sammen, hvis I kigger forbi.
Jeg har aldrig lagt skjul på, at mit forhold til chokolade er meget passioneret. Altid. Men i går var det som at blive chokoladeforelsket påny, da jeg begyndte at hakke i den julede og yderst velsmagende orangechokolade fra Valrhona. “Slap af”, tænker en del af jer nu. Men prøv lige at se, hvor smuk chokoladen ser ud, efter jeg havde været i gang med den savtakkede kniv. Det er chokokærlighed!
Jeg smagte naturligvis på chokolade og balladen undervejs.
Står den på julebag hos jer i weekeden? Hvis I har lyst til at fortælle mig om jeres bageeventyr, så hold jeg endelig ikke tilbage 🙂
Skriv et svar