Forleden var jeg et smut forbi Illum, hvor jeg stødte på et kæmpe cupcake-mekka midt i stueetagen (meget større end det fremgår af billedet!).
Jeg fik ikke smagt dem, da jeg først på eftermiddagen allerede havde indtaget dagens alt for store ration af søde sager. Ikke desto mindre viser jeg billedet, da der med garanti er cupcake-fans i blandt mine kære læsere.
Jeg er faktisk ikke selv den store cupcake-fan, men erkender og forstår godt den nuttede trend – til en vis grad. Cupcakes er super fine at kigge på, men jeg er altid bange for at blive forfærdeligt skuffet, når jeg tager en bid. Det er vist lidt à la ’noget der ser så nuttet, kan da ikke smage af andet end sukker-sukker-sukker’. Min holdning til cupcakes er lidt den samme, som mange folk har til de parisiske macarons (qui sont à la mode) – de er meget smukkere, end de smager (her er jeg dog langt fra enig!)
Måske min manglende cupcakes entusiasme skyldes at, at jeg aldrig har været i New York og derfor ej heller har smagt de notoriske cupcakes fra det kendte Magnolia Bakery.
Har I været dér ? Og har I en lækker opskrift, som kan gøre mig til fan af cupcakes!?
Line skriver
Hmmm… jeg synes rigtig godt om muffins med marcipan, hindbær og hvid chokolade. Og så med lidt citronfrosting på toppen så det ikke bliver alt for sødt. det smager fantastisk!
Mira skriver
Jeg kan godt lide cupcakes, særligt pga. frosting eller icing, som kommes ovenpå – den der dybt syndige smør-creme, som er ekstremt lækker. Men jo, mange cupcakes er kedelige – de skal nok helst være hjemmebagte. Jeg ser frem til at se hvad den kommende cupcake butik Agnes i Sværtegade kan byde på.
Kender du for øvrigt The Hummingbird Bakery kogebogen? Super lækker kagebog fra Londons svar på The Manolia Bakery. Lige noget for en sukker-tøs som dig 🙂
Håber vi ses snart, Anne. Jeg drager mod Tourrettes s/Loup i eftermiddag…
Møs fra Mira
Line skriver
Og opskrifter:
Frosting (jeg putter ikke jordbærsaft i):
Jordbærfrosting til 12 chokolade cupcakes
270 g flormelis
80 g blødt smør
0,5 dl usødet jordbærsaft
1 tsk. citronsaft
Muffins:
(18 stk.)
4 æg
3 dl sukker
1 spsk vaniljesukker
250 g revet marcipan
4 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
150 g smeltet smør
150 g grofthakket hvid chokolade
125 g friske brombær/brombær/blåbær
Anne au Chocolat skriver
Tak for opskriften, Line 🙂 Den vil jeg prøve! Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Mira,
Ja, jeg tror, du har fortalt mig om bogen før! Jeg må skaffe den 🙂
Og kan bestemt godt se det syndige i de små kager !
God tur til Tourrettes! 🙂 Peter og jeg tager til Spanien i eftermiddag faktisk – måske vi ses i lufthavnen?! 🙂
Møs tilbage!
Piskeriset skriver
Jeg har det på samme måde som du – cupcakes kan være voldsomt flotte, men der er sjældent gjort så meget ud af smagen, og det er jo ærgerligt. Hvorfor gøgle en kage så meget op, hvis den ikke smager særlig godt?
Og god tur til Spanien 🙂
Lise skriver
Jeg har først for nyligt fattet forskellen på en muffin og en cupcake. Derfor er min egen opfindelse Trinitatismuffin (http://madogmening.blogspot.com/2010/05/endnu-en-hjtidskage-trinitatismuffin.html) – ifølge min nye viden – i virkeligheden en cupcake, og den smager faktisk helt godt. Når jeg selv skal sige det… 🙂 Der er bl.a. pistaciemarcipan i – og tre slags chokolade + nougat ovenpå.
Den er så også temmelig besværlig at lave, men man kan godt både lave og spise den uden at have en mening om Trinitatis.
Ole Haubjerg skriver
Til hver en tid kan http://www.foodcurated.com anbefales. Det er nogle vildt fede videoer om passionerede mennesker. I denne sammenhæng er filmen om Kumquat Cupcakery anbefalelsesværdig!
http://foodcurated.com/2010/01/reinventing-the-perfect-cupcake-kumquat-cupcakery-food-curated/
men tag lige og se dem alle!
Anne au Chocolat skriver
Det ser dejligt ud Lise 🙂
Anne au Chocolat skriver
Jeg havde en dejlig tur til Spanien. Tak kære Piskeriset 🙂
Lejla skriver
Anne, kan virkelig godt forså det du siger om cupcakes. De smager ikke altid særlig spændende, men af og til er jeg i humør efter noget helt simpelt, blødt, sødt, kønt og vaniljet og så er en vanilla cupcake med buttercream bare rigtig dejligt. Den skal være fløjlsblød, den bedste jeg har prøvet (også ift. New York bagerier!) har været sweet vanilla cupcaken fra Kara’s Cupcakes i San Francisco. De har også en spændende og meget lækker cupcake med ganache fyld og havsalt drys.
Hvad med cream-cheese frosting? Det kan også gøre smagen mere spændende. Og jeg har også set bloggere som udhuler dem og kommer forskellige cremer i.
sarah skriver
Hej Anne,
Dejlig side du har!. Jeg har lagt nogle opskrifter på cupcakes op på mit site sarahskager.dk – synes de fungerer rigtig godt.
Mvh Sarah
Mette skriver
Se flere lækre cupcakes – smukt udført på http://www.feinschmager.dk :o)