I sidste uge var jeg på en dejlig ferie i Nordspanien, nærmere fortalt Costa Brava, med mine forældre og min kæreste.
Jeg elsker at være i Spanien, da jeg stortrives sammen med alle de lækre, friske spanske råvarer. Jamón Ibérico, blæksprutter, frøskindsmeloner, manchego, spanske pølser, kæmpe peberfrugter, og jeg kunne blive ved…
Vi spiste skøn mad ude og hjemme og drak dejlig cava hele ugen – kun spansk vin, når vi er i Spanien, sådan plejer det at være. I år fik jeg dog sneget en flaske rosé champagne med hjem, da vi endnu engang besøgte det spanske vinmekka Grau! Men jeg må indrømme, at jeg ingen desserter fik lavet, da der gik for meget pool i den. Til gengæld spiste mange interessante desserter, og den jeg fik til min fødselsdagsmiddag, vil jeg fortælle om nu.
Vi havde bestilt bord på restauranten Els Tinars i torsdags i anledningen af min fødselsdag. Els Tinars – som betyder krukkerne på catalansk – er min favorit restaurant i Spanien. Den ligger ud til landevejen ved byen Santa Cristina d’Aro forholdsvis tæt på Girona og har en michelinstjerne. Den familieejede restaurant er så smukt et sted og serverer så perfekt og innovativt mad, at jeg altid plejer at sige: ”hvis Els Tinars bare lige lå på den anden side af grænsen i Frankrig, havde restauranten med garanti haft mindst to michelinstjerner”. Restauranten er drevet med så stor glæde fra hele personalet, og det ses altid tydeligt på de smilende tjenere, og i år også på de søde vinkende kokke, da jeg efter middagen stak næsen ud i køkkenet! Restauranten er yderst professionel, og der eksisterer altså intet ”krukkeri” 🙂
Vi valgte menu degustation, som bestod af pica pica (snacks på catalansk), tre forretter, to hovedretter og to desserter. Den sidste dessert – som jeg har lovet at fortælle om, og som ses på billedet – hed: CREAMY CHOCOLATE, vanilla, passion fruit and Coca-Cola
Desserten bestod af en let vanillecreme i bunden, en silkeblød cremet og rich chokolademousse ovenpå, som var toppet af med en lækker knaldgul syrlig granité på passionsfrugt. Coca-colaen fungerede som dessertsauce, efter den var blevet reduceret kraftigt ind og altså havde fået en noget tykkere konstistens end drikke cola, men den ægte cola-smag var intakt. Dessertens sprøde islæt kom i form af cookiecrumbles. Jeg har aldrig tænkt over, at chokolade og Coca-Cola passer så godt sammen smagsmæssigt – men måske det også var på grund af passionsfrugten?
Jeg tænker, at jeg må prøve at lave denne chokolade/Coca-Cola kombination selv snart. Har nogle af mine læsere mon eksperimenteret med dette før ?