Da jeg åbnede min postkasse forleden, lå der et fint lille gult brev til mig. Først troede jeg, at det var fra min veninde Kristine, da den søde håndskrift mindede meget om hendes. Men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg havde fået det kæreste og flotteste påskebrev fra svenske Linn a.k.a Frk. Kræsen.
Jeg har kun mødt Linn én enkelt gang til et spændende Urtekram event hos søstrene Lahme tilbage i november, men jeg føler faktisk, at jeg kender hende ret godt efter at have læst og slugt af hendes finurligt fine skriblerier og ditto billeder på bloggen. Hvis I ikke allerede har besøgt Frk. Kræsen, må I love mig at gøre det. Hun er en sand madperle.
Jeg kan ikke slet ikke lade være med at vise jer denne enormt inspirerende hilsen med opskrifter og påskestemning. Er den ikke fin ? : )
En anden lille sag, der har forsødet min i forvejen søde hverdag endnu mere, er denne Nikolaos Strangas müsli, som smager af kærlighed. Intet mindre. Jeg nyder den normalt oven på skyr eller græsk yoghurt, men lige for tiden kan jeg godt lide at drysse den på min havregrød, som I kan se på billederne nedenfor. Bløde, sprøde og søde havregryn i fin forening. Jeg har i øvrigt kogt grøden sammen med min indiske kardemomme og givet stykker af svesker og blommer lov til også at være en del af toppingen : )
Laver I selv musli derhjemme ? Hvis nogle af jer har en opskrift på en müsli, I bare ikke kan leve uden, så må I meget gerne dele den med mig i kommentarfeltet eller pr. mail!
Denise skriver
Er der en opskrift på påskeslikket? For det ser sak susme godt ud 🙂
Hilsen en ny læser 😉
Benedikte Capion skriver
Nårh, en fin, fin hilsen! 🙂 den kan man da kun blive påskeglad af at få…
Ja, jeg har en virkelig god og nem opskrift på honningristet müesli! Du har faktisk selv kommenteret på den hos mig(her: http://sundmums.wordpress.com/2012/01/26/honningristet-muesli/) 😉
Men jeg sender dig den altså lige på mail 😉
Lækker, lækker müesli, ser den fra Nikolaos Strangas også ud til at være!
Mai skriver
Jeg plejer at blande havregryn, pecannødder, sesamfrø, græskarfrø, grofthakkede mandler (og hvad man ellers kan li’, fx quinoa) i en skål og hælde karamelblanding udover dem og blander det godt sammen. Til karamelblandingen smelter jeg bare noget smør og enten brun farin, agave sirup eller honning. Bagefter skal det have ca 20min ved 180grader – husk at vende rundt i det rundt hver 5. min. Når det er kølet af blander jeg tørret frugt i, fx abrikoser, dadler og tranebær. Så lækkert!! Har også overvejet at blande flager af mørkchokolade i, for at gøre det ekstra syndigt 🙂
Charlotte G skriver
Sikke en fin påskehilsen. Den ser ud til at varme i det halv kolde vejr.
Jeg laver altid mysli, ca en gang om ugen. Det er den samme grund opskrift jeg bruger og så skifter jeg mellem hvad jeg har lyst til eller har på lager. Det skulle være en mager opskrift og bliver lavet i ovnen. Den er både sprød og sød uden at blive for fed. Portionen passer til ca 1 uges forbrug, men jeg spiser det hver morgen med øko mini mælk og nogen gange som godnat mad. Alle ingredienser er økologiske:
6 dl 5 korns blanding/flager
6 dl fin eller grov valset havregryn
1 dl kokosmel
1 dl hørfrø eller sesam sort/hvide
1 dl solsikkekerner/græskar
1 dl mandler/hasselnødder/valnødder
Alle ingredienserne hældes i en stor bradepande. Tilsæt denne blanding og rør det godt runde så alt bliver vådt.
1 dl raps olie
1 dl akacie honning/ agave sirup
1 dl kogende vand
1 stang god vanilie ,kornene blandes med 1 spsk sukker som blandes med de våde ingredienser.
Det hele bages i ovnen i ca 25-30 min og der røres godt ind i mellem.
Når myslien er kold tilsættes:
2 dl tørret frugt: sultana rosiner, æble, dadler, svesker, tranebær, kirsebær osv
Velbekomme
Venlig hilsen
Charlotte g
Laura skriver
Jeg plejer at tage en rest rugbrød (hvis man ikke lige har det, kan man bruge noget billigt discount noget fra supermarkedet), smuldre det, blande det med den samme mængde grovvalsede havregryn. Derefter rister jeg det i ovnen sammen med kokosflager (ikke ristede), solsikkekerner, nødder, lidt salt og evt. to tsk. muskovadosukker. Det får ca 20 min. ved 190 gr, og vendes et par gange undervejs. Når det kommer ud blander jeg det med rosiner og hvad der nu ellers gemmer sig af tørret frugt i skabene. Meget bedre end det man kan købe i supermarkedet (men sikkert ikke det fra den dygtige konditor…). Og det er en god måde at bruge tørt, kedeligt rugbrød på.
Luise / Sesam, Sesam skriver
Sikke en fin hilsen og lækker mysli. Jeg er selv helt vild med god mysli og ynder også gerne at lave det selv, så tit jeg kan (: Jeg plejer at tage udgangspunkt i en opskrift, jeg har blogget for lidt tid siden. Den er superlækker, og der er overraskende lidt sukker og slet intet fedtstof i – det skulle man ellers ikke tro ud fra smagen! Du kan se opskriften på: http://sesamsesam.com/post/15417470716/granola
Kh
Luise / Sesam, Sesam
Anne au Chocolat skriver
Kære Denise
Du kan finde opskriften hos Frk. Kræsen 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Benedikte
TAK for en dejlig opskrift. Den er jeg bestemt fristet til at prøve snart 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Mai
Din müsli lyder altså også ret god, og jeg drømmer lige lidt om chokoladen 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Charlotte
Tusind tak for en fin opskrift. Den kunne jeg bestemt også godt finde på at prøve at lave. Måske jeg skulle købe ind til den i morgen, når butikkerne har åbent igen 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Laura
Super god idé med rugbrødet. Det skriver jeg bag øret 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Luise
Endnu en fin opskrift, jeg meget gerne vil prøve! Jeg går vist et müsli’et forår i møde 🙂
Kh Anne