Klik her for at købe E-Bogen – Glutenfri & Sukkerfri     -     eBook: Gluten-free & Sugar-free - Buy here
  • Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Anne au Chocolat

Madkærlighed en masse

  • Hjem
  • MIN NYE BOG – BAG GLUTENFRIT
  • Opskrifter
    • Om mig
  • E-Bog – Glutenfri & Sukkerfri
  • eBook: Gluten Free & Sugar Free

Lizas forårsdessert med rabarber og hvid chokolade

2. april 2012 af Anne au Chocolat

På Chokoladefestivalen lavede min søde kollega Liza denne lækkert inspirerende forårsagtige dessert, som jeg allerede har vist jer før, bestående af bagte rabarber, hvid Ivoire chokolade creme og karamelliseret Ivoire. Jeg kan love jer for, at det er en himmelsk dessert – bare tanken om den lige nu varmer mit søde hjerte.
Det er endnu ikke sæson for de danske rabarber, men jeg har alligevel lyst til at dele opskriften med jer, fordi jeg har ladet mig fortælle, at man vist nu kan finde friske små rabarber i Torvehallerne. Og desuden er jeg sikker på, at man ville kunne bytte rabarberne ud med pærer, blommer eller anden frugt og stadig få en fabelagtig dessert. Så længe man husker at bevare (eller tilføje) lidt syrlighed i tilberedningen af frugterne som modspil til den hvide chokolade, som jo bare opleves i blød og sprød form i denne dessert. Visuelt kan de andre frugter dog ikke helt hamle op med den vidunderligt smukke lyserøde rabarberfarve.

Lizas opskrift lyder således:

Bagte rabarber:
Små kvadrater af rabarber, syltet i sukker og gerne lidt rødvin, bagt i ovn ved ca. 120 indtil du kan stikke i dem med en spids kniv.

Hvid Ivoire creme med vanilie:
5 dl piskefløde
100 g hvid Ivoire
1 vanillestang
4 g husblas/gelatine

Opløs husblasen. Hak chokolade og sæt den til at smelte, over vandbad eller gerne i mikroovn. Kog fløden op og tag den af varmen. Kom stang og korn af vanille i fløden, og lad det trække i 10 min. Sigt derefter stangen fra og rør husblasen ud i fløden.

Start emulsionen (ved over 35 grader) som beskrevet her . Kom lidt fløde (svarende til en ½ dl) i chokoladen, og rør kraftigt til med en dejskraber. Det vil se ud som om den skiller, men det er helt rigtigt. Kom tilsvarende varm fløde i igen og pisk kraftigt til. Den vil igen se ud som om det skiller, men rør videre, og den vil begynde at samle sig og blive glat. Kom lidt mere fløde i og gentag processen, indtil der ikke er mere fløde.
Stil herefter skålen i køleskabet og lad den stå, til den er helt kold, gerne natten over.
Når cremen skal bruges, tages den ud og piskes forsigtigt (ligesom du ville piske flødeskum) til passende konsistens.

Karameliseret Ivoire:
300 g Ivoire fordeles på plader på bagepapir og bages i ovn ved 150 grader i ca 10 min. Herefter smøres den smeltede chokolade ud på hele pladen og bages 10 min mere, den tages ud og røres igen. Dette forsættes til den er gylden brun, samme farve som peanutbutter.
Den vil stivne helt, når den bliver kold, og kan derefter hakkes og opbevares i en lufttæt beholder.

Skrevet i: Uncategorized Tags: hvid chokolade, hvid chokolade creme, ivoire, karamelliseret hvid chokolade, karamelliseret Ivoire, rababerdessert, rabarber, valrhona, vanille

Previous Post: « Jordbæris med lakrids
Next Post: Den sødeste påskehilsen »

Primær Sidebar

Velkommen til mit univers, som byder på simple skønne kager, vidunderlige chokoladesager og lykkebringende lækkerier med fokus på de bedste råvarer og livsnydelse i lange baner.

I januar 2025 gik jeg over til en glutenfri livsstil, og det kommer også til at afspejle sig i fremtidige opskrifter her på siden. Alle de gamle opskrifter forbliver her selvfølgelig. Og jeg er stadig altid på jagt efter den gode smag.

Kærlig hilsen Anne au Chocolat

MIN NYE BOG – BAG GLUTENFRIT. KLIK PÅ BILLEDET FOR AT LÆSE MERE OG BESTILLE

E-bogen Glutenfri & Sukkerfri – køb her

The E-book Gluten Free & Sugar Free

Search

Copyright © 2026 · Anne au Chocolat · Ophavsret· Cookiepolitik · Privatlivspolitik · Sitemap

Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrér tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Se præferencer
  • {title}
  • {title}
  • {title}