En eftermiddag med jazz og lækkerier hos Brdr. Price

Da jeg besøgte mine forældre i Indien, modtog jeg en dejlig invitation til søndags-jazz hos Brdr. Price i deres restaurant i Rosenborggade i hjertet af København. Det takkede jeg naturligvis straks ja til. Ser I, jeg elsker mildest talt Adam og James (og deres mad), og da jeg har holdt af jazz, siden jeg var lille og hørt musikken lige så længe i mit barndomshjem, tænkte jeg, at det hele ville gå op i en højere enhed sådan en søndag hos Brdr. Price. Det gjorde det også! Og desuden var både James og Adam til stede 🙂

Restaurant Brdr. Price har tre søndage i træk budt deres gæster på snacks, vin, øl, kage og kaffe til tonerne af lækker jazz i restaurantens nye og utroligt fine spisestue. Og med dette vækkes en gammel og hyggelig tradition til live – at kombinere med restaurant- og cafébesøg med skønne musikoplevelser.

Jeg var inviteret til jazz i søndags, som var tredje og sidste gang i denne omgang. Der var fuldt hus. Det har været en kæmpe succes, og som jeg kunne forstå på James’ søde kone, er de allerede i fuld gang med at planlægge nye datoer, så hold endelig øje med deres hjemmeside eller facebook fanpage (jeg er i øvrigt med i det lille fine videoklip fra søndagens hyggelige jazz). Der kommer snart nye jazzede søndage på programmet igen i Price’ernes spisestue.

Jeg havde taget min ven Dan med, da jeg ved, at han elsker både musik og mad. Det var en super vinterhyggelig eftermiddag i den fine spisestue med de smukke lysekroner, stemningsfulde malerier og den passionerede samling af kogebøger i reolen. Den hyggelige stemning og det dæmpede lys gjorde det desværre svært for mit kamera, så det måtte hurtigt se sig besejret af min iPhone, hvis kamera pudsigt nok bedre kan klare den mørke belysning. Derfor må I nøjes med mine to Instagram-billeder, som dog stadig smukt viser de lækre snacks og guddommelige kager vi indtog, mens musikken spillede.

Vi nød først et glas rødvin og delte en dejlig tallerken med snacks – ost, skinke, rillettes, cornichoner, friterede og knasende brødstænger + en fløjlsblød aioli samt det lækreste saftigt sprøde brød og SMØR. Min medspiser guffede hele brødet, før jeg vidste af det, men det var ham velundt, og desuden gemte jeg også appetit til de to kager, jeg havde set tjenerne bærer forbi min snude flere gange. Gâteau Marcel og citrontærte med marengs. Begge kager sad lige i skabet, og det var faktisk ret perfekt at dele en cremet og rig chokoladebombe med en syrligt sød og sprød citronmundfuld. Dan erklærede, at citrontærten var langt bedre end den, han havde spist i Paris et par uger forinden.

Hvis det skulle passe så heldigt, at mine forældre er hjemme i Danmark i løbet af foråret, mens der er jazz på programmet hos Brdr. Price, vil jeg ikke tøve to sekunder med at invitere dem med derind. Det er trods alt mine forældre, som har foræret mig min store madpassion og glæden ved jazz.